De sidste års opsving kunne have sikret Danmark en førertrøje, når det gælder opførslen og udviklingen af energi-, miljø- og klimarigtigt byggeri, men både private og offentlige bygherrer har forsømt den mulighed. De har slet ikke inddraget mulighederne for klimavenligt byggeri i tilstrækkelig grad.

Det vurderer en planlægningsgruppe under Teknologirådet i en ny rapport. Gruppen på otte består blandt andet af seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut, Ole Michael Jensen, civilingeniør hos Esbensen Rådgivende Ingeniører, Olaf Bruun Jørgensen og Jonas Møller, specialkonsulent Dansk Byggeri.

Gruppen foreslår derfor, at overgangen til huse med stemplet lavenergiklasse 1 fremrykkes med fem år, så den træder i kraft i 2010.

Lavenergibyggeri opdeles i to forskellige klasser. Lavenergiklasse 1 er huse, der har et maksimalt varmeforbrug på 35 kWh/m2, mens lavenergiklasse 2 dækker huse med et varmeforbrug på højest 50 kWh/m2. Det giver en energibesparelse på hhv. 50 og 25 pct. i forhold til minimumsstandarderne for almindeligt byggeri.

Forslaget kommer til trods for, at der er planlagt en mere gradvis overgang med 25 procents reduktion i år 2010 og yderligere 25 procent i år 2015 og 2020.

»Men lavenergiklasse 1 svarer bedre til den bedste byggeskik i dag, også i forhold til vore nabolande. Ved at indføre krav om lavenergiklasse 1 bliver de nye bygningers energiforbrug og udslip begrænset i hele deres levetid, og dansk byggeri får et incitament til at forbedre sin konkurrenceevne,« erklærer gruppen.

Danmark er håbløst bagud med energirigtigt byggeri
Gruppen vurderer, at Danmark har forsømt energirigtige huse i en sådan grad, at det har skadet Danmark på lang sigt i form af øgede udgifter, men nu også rammer vores konkurrenceevne.

Det hænger sammen med, at Danmark førhen høstede af vores viden og førerposition inden for det klima- og energirigtige byggeri. Den position blev i 1970´erne markeret af det såkaldte nul-energihus opført på Lundtoftesletten ved det, der nu er DTU.

Førerstillingen blev udbygget i 1980´erne og 1990´erne især inden for det almene boligbyggeri med byggerier, der minimerede energiforbruget. Eksempelvis Det gule hus i Aalborg, Grønneparken i Viborg og ikke mindst Økohus 99 i Kolding, Ikast og Århus.

Men lignende byggerier har glimtet ved deres fravær siden århundredeskiftet, mener planlægningsgruppen, selvom de er opmærksomme på, at en ny udvikling er ved at blive løbet i gang med passivhuse i front.

Danmark kan også fremvise eksempler i Vejle og Herning, hvor H2College er på banen med et anlæg, der producerer brint på baggrund af overskudsstrøm fra vindmøller. Energiforbruget her er en fjerdedel af Bygningsreglementets krav og en tiendedel af gennemsnittet i landet, men med samme byggeomkostninger som i konventionelt byggeri.

»Men det går alt for langsomt i forhold til opgavens størrelse,« fastslår rapporten og opstiller seks anbefalinger rettet mod regering og Folketing.

Fem procent af CO2-udledningen kan fjernes med små ambitioner
Anbefalingerne rammer alt andet lige de mest indlysende og oplagte, såsom at staten, regionerne og kommunerne skal være frontløbere, at de totaløkonomiske beregninger for energi- og miljørigtige byggematerialer gøres gennemskuelige, til de mere krævende af slagsen. I den henseende mener Teknologirådets gruppe, at bygningsbestanden skal forpligtes politisk med klare delmål for at kunne nå de langsigtede mål.

»Med nutidens byggeteknik og den igangværende udvikling på området er der store, uudnyttede muligheder for at spare energi og dermed reducere CO2-udslippet fra langt de fleste danske bygninger. En gennemsnitlig reduktion på 5 procent per år er realistisk, hvis man energirenoverer 3 til 4 procent af bygningerne hvert år, svarende til en ’hovedreparation’ hvert 30. år. Krav og virkemidler skal tilpasses løbende for at sikre, at målet nås,« fremfører Teknologirådets rapport.