Nasa vil bygge atomreaktor under Månens overflade
Nasas er ved at udvikle en atomreaktor, som kan levere 40 kilowatt i otte år uden vedligeholdelse. Den skal graves ned i Månens overflade og sikre astronauterne på en kommende månebase stabil energiforsyning.
Det amerikanske rumagentur Nasa overvejer at bygge en atomreaktor under Månens overflade. Reaktoren skal forsyne den foreslåede månebase og astronauterne med stabil og pålidelig strøm. Konvertering af varmeenergi til elektrisk energi sker i tårnet på billedet, der også sørger for at afgive overskudsvarme gennem to 15 meter lange paneler af polymer-kompositmateriale. (Grafik: Nasa)
Læs mere om
Nasa pønser på at bygge en fissionsreaktor under Månens overflade, der skal forsyne astronauterne på den fremtidige månebase med elektricitet, beretter Livescience.
Ifølge rumfartsagenturet kan et fissionsdrevet system generere op til 40 kilowatt og dermed forsyne otte husstande på Jorden. På Månen vil værket give astronauterne stabil og pålidelig forsyning, som solenergi ikke kan sikre i samme grad.
»Problemet med at skaffe elektricitet på Månen er, at du måske har fjorten dages mørke, alt afhængig af hvor du befinder dig,« fortæller ingeniør Lee Mason fra Nasas Glenn Research Center i Cleveland, Ohio.
Nedgravet for at afskærme strålingen
Nasa forestiller sig en atomreaktor gravet ned under Månens overflade. Regolit, som overfladematerialet på Månens kaldes, kan på den måde afskærme strålingen, der kommer fra reaktoren.
Reaktorens varmeenergi konverteres til elektrisk energi, som astronauterne får adgang til fra et tårn, der strækker sig fra reaktoren i undergrunden og ud i friheden over måneoverfladen. Tårnet skal udstyres med to 15 meter lange paneler af et polymer-kompositmateriale, der kan afgive overskydende varme.
Rumagenturet forventer, at selve reaktoren bliver af samme type, som det amerikanske energiministerium har drevet i årevis.
»Vi vil gerne designe et system, der kan holde i otte år uden nogen form for vedligeholdelse,« siger Lee Mason.
Han forventer, at projektet kan holdes inden for tidsplanen, hvis agenturet fortsætter med at modtage de godt 50 millioner kroner, der lige nu gives til deling med energiministeriet.
A-kraft er gammel kending i rummet
Tilbage i 1965 opsendte Nasa en eksperimentel atomreaktor, Snap-10A, men den drejede nøglen om efter blot 43 dages indsats.
Flere af de større Nasa-missioner - for eksempel rumsonden Cassini, der er i kredsløb om Saturn – har forsynet sig fra en radioisotopisk termoelektrisk generator, der trækker energi fra det naturlige henfald af radioaktivt plutonium. Den teknologi kan dog kun producere i omegnen af 100 watt, hvilket er langt under kapaciteten for fissionsreaktorer, der splitter uranatomer.
Forslaget om en ny månebase har gjort a-kraften aktuel igen hos Nasa, og holdet på Glenn Research Center skal i første omgang se på, hvilken energikonvertering der skal bruges til at gå fra varme til elektricitet.
En mulighed er en lukket Brayton-kredsprocesmotor – en varmluftsmotor, der indeholder et roterende system meget lig en jetmotors. Fire af slagsen kan producere omkring 40 kilowatt.
Nasas ingeniører håber at kunne teste effektiviteten af energikonverteringsdelen uden reaktoren i 2012 eller 2013.
Byggeriet af månebasen ved en af polerne indledes i 2020. Månebasen skal være permanent bemandet af astronauter fra 2024.
