Alt imens de tyske politikere spekulerer på, hvordan de skal finansiere de milliarddyre landanlæg, som den tyske transportminister har forpligtet sig til at opføre i forbindelse med Femernbæltbroen, er der lyse økonomiske perspektiver i Danmark.

Med ét slag har den danske stat fået finansieret veje og jernbaner for milliarder af kroner. Uden at skulle lægge én krone får Danmark anlagt kilometervis af forkromede trafikanlæg i form af elektrificeret og flersporet jernbane og motorvej.

En ny finansiel analyse af den faste forbindelse over Femern Bælt, som Transportministeriet har fået udarbejdet, viser, at kyst til kyst-forbindelsen over Femern Bælt, udformet som en skråstagsbro, forventes at være betalt på cirka 23 år, dvs. to år før end tidligere beregnet.

Analysen viser også, at hvis udbygningen af de danske landanlæg finansieres via afkast fra kyst til kyst-forbindelsen, vil den forventede tilbagebetalingstid for kyst til kyst-forbindelsen være stort set uændret i forhold til 2004-analysen, dvs. i løbet af 26 år.

Tidligere er der kun regnet på tilbagebetalingen på kyst til kyst-forbindelsen uden landanlæg.

Transportminister Lars Barfoed glæder sig over, at den nye analyse viser, at Femern Bælt-forbindelsen er et endnu stærkere økonomisk projekt, end tidligere beregninger har vist, og at landanlæggene dermed kan finansieres af afkast fra kyst-til-kyst-forbindelsen:

»Det er værd at pointere, at brugerbetalingen over den faste forbindelse finansierer både kyst til kyst-forbindelsen samt de store investeringer i danske landanlæg. Dermed holdes finansieringen af Femern Bælt-forbindelsen helt ude af statsbudgettet,« siger Lars Barfoed, der glæder sig til at fremsætte forslag til projekteringslov for projektet til efteråret.