Dansk firma klar med komposterbare bæreposer af majs
Opdateret: Det danske emballagefirma Pack2 fremstiller bæreposer af majsstivelse, som efter endt brug kan anvendes som naturgødning. Fyldt med husholdningsaffald opløser poserne sig selv efter en en uge, men burde nemt kunne klare et regnvejr hjem fra supermarkedet.
Christian Hoffmeyer og posen fremstillet af majs.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Som de første i Danmark tilbyder den danske emballagevirksomhed Pack2 et alternativ til supermarkedernes bæreposer af polyethylen.
Et alternativ som sørger for, at efterladte bæreposer i naturen ikke længere skæmmer landskabet. I hvert fald ikke mere end nogle måneder, fordi så er Pack2s poser ved at smuldre op.
Det lader sig ifølge firmaet gøre, fordi bæreposerne er fremstillet af stivelse fra majs dyrket på en mark ved den tyske fabrik Loick Biowertstoffe. Fabrikken leverer granulatet, der smeltes sammen og bliver til folie. Den propper Pack2 så i deres almindelige maskineri og ud ruller majsposerne.
Pack2 fortæller, at bæreposen af majs er blevet til, efter at deres kunder især på det københavnske marked i stigende omfang efterspørger miljøvenlige og genanvendelige poser. Blandt andet for at kunne sende et miljøvenligt indtryk til deres kunder.
»Det er superspændende, at vi kan lave noget revolutionerende i bærepose-branchen, som ellers ikke er et sted, hvor der sker meget nyt,« siger produktchef Christian Hoffmeyer.
Det er en dansk importør, som forhandler majs-granulatet, og Pack2 formoder, at det kun er et spørgsmål om tid, før de ikke længere er den eneste markedsaktør med majsposerne.
Selv markedsfører de emballagen som 100 procent økologisk, CO2-neutral og med en tilsvarende styrke som plastposer. Desuden kan den efter et par måneder i kompost anvendes som naturgødning.
Forsker: Majsposer er ikke holdbart
Majsposen dumper ned på et tidspunkt, hvor blandt andet Socialdemokraterne efter norsk forbillede i april foreslog et total-forbud mod plasticposer. De skal erstattes af stofposer eller poser i materialer, der kan nedbrydes i naturen, lød deres forslag.
Lektor og akademiingeniør ved Aalborg Universitet, Birgit Kjærside Storm, som har forsket i plastfremstilling i 20 år, mener forbuddet er uhensigtsmæssigt. Miljøregnskabet ved polyethylenposerne er nemlig ganske godt.
Dels er fremstillingen ren og uden hjælpemidler, dels bliver posens energi udnyttet ved afbrænding, fordi dens indhold af olie er en gevinst for forbrændingsanlæggene, hvor det våde husholdningsaffald har brug for at få tilført energi til forbrænding.
Netop det våde husholdningsaffald er ydermere en årsag til, at hun har ringe tiltro til poser fremstillet af majsstivelse. De suger simpelthen for meget vand til sig, at de ikke kan bruges mere end én gang, konstaterede Birgit Storm Kjærside.
Producent: Ved ikke hvordan, men regnvejr er intet problem
Ifølge Søren Andreasen, direktør og teknisk ansvarlig i Pack2, så kan poserne sagtens klare at ligge i et skab i flere år og lader sig heller ikke slå ud af regnvejr.
»Regnvejr sker der overhovedet ikke noget ved. Granulatet er ikke følsomt over for vand, hvilket skyldes sammensætningen, som vores tyske samarbejdsparter har udviklet sammen med et forskningsinstitut. Jeg kender dog ikke selve teknikken. Det er tilsyneladende hemmeligt, for jeg får ikke noget svar fra dem, når jeg spørger ind til det,« siger Søren Andreasen.
Ifølge Søren Andreasen er det mikroorganismer, som nedbryder posen, så kan man sagtens have den liggende i flere år, uden der sker noget.
»Hvis man bruger den til affald fra husholdningen, så bliver den nedbrudt i løbet af fem-seks-dage. Det kræver kun fugtighed, mikroorganismer og den rette temperatur,« siger Søren Andreasen.
