Jeg bliver lige hængende ved folkeskolen, og ved hvordan vi får flere til at læse til ingeniør. Hvis man ser undervisningsminister Bertel Haarder’s plan for at få mere ind i hovederne på den nye generation, så består den af 3 væsentlige punkter: Start tidligere, test mere og udryd gruppeeksamener.
Ved at indføre læringsplaner helt ned i Børnehaven, skal børnene nu starte i skolen bedre forberedt. Aha! Interessant! Jeg håber, ministeren har checket forskningen, og kan dokumentere at man rent faktisk bliver bedre hvis man starter tidligt.
Jeg var til et foredrag i min datters skole i Californien her i foråret. David Foster fra The Silicon Valley Math Initiative (www.noycefdn.org/math/) fortalte hvorfor det amerikanske skolesystem var så dårligt til at lære børnene matematik. De havde undersøgt børn og unges grundviden og forståelse for matematik i mange forskellige lande, og det var tydeligt at børn og unge i USA scorede højt når det galt om at huske regler udenad, og dårligst til at bruge det til noget som helst (i Skandinavien var det lige omvendt).
Men hvad er der galt med det amerikanske skolesystem, der jo ellers til ukendelighed ligner det Hr. Bertel Haarder prøver at skabe? Jo, de internationale studier viste, at jo før man starter med at lære matematik, jo dårligere bliver slutresultatet. Det viser sig, at den menneskelige hjerne kræver en vis modenhed før den kan arbejde på det abstraktionsniveau der skal til for at forstå matematikken. Det er naturligvis forskelligt fra barn til barn, men i gennemsnit er det bedst at vente med matematik til 9 – 10 års alderen. Og hvis man får en oplevelse af ikke at forstå emnet, kan det let forfølge én gennem hele livet. "Matematik, nej det er jeg ikke så god til". Det bliver bare nedtur på nedtur.
Ligeledes er det med tests. I Californien har de over de sidste 20 år øget antallet af tests, i modsætning til andre stater. Man kan statistisk set sammenligne Texas og Californien ret præcist på skoleområdet. Og resultatet er, dokumenteret, at jo flere test – jo bedre bliver man til at blive testet – men desværre bliver man også dårligere til stoffet. Æv, det hjælper altså heller ikke at teste de unge mere.
Det amerikanske skolesystem er opbygget til at uddanne individer, så de er sig selv nærmest. Det er meget præget af individuel bedømmelse, konkurrence, og enkelt præstationer –fra pre-school til master degree. Det er dig det handler om, du skal kunne konkurrere mod de andre – og være bedre.
Det mærkes tydeligt når man arbejder med ingeniører i USA. De laver enkeltpræstationer. Samarbejde i teams, som vi kender det i Danmark og Skandinavien generelt, ligger på et meget lavere plan. De kuber de sidder i eksisterer også mentalt. Og det er skræmmende, at Hr. Bertel Haarder vil kernen i gruppearbejdet – den kollektive bedømmelse – til livs. I industrien er det jo netop teams vi ønsker at skabe, og alt vurderes kollektivt. Virksomheden kan jo ikke i sin årsrapport skrive: "ja, det gik ikke så godt for os sidste år samlet set, men vi havde nogle gode individuelle resultater".
Kik på kommentarerne fra det sidste indlæg her på bloggen: "Folkeskole-ingeniører – findes de?". Anette Pedersen og Helle Kristiansen skriver jo netop om gode oplevelser ved samarbejde om det naturvidenskabelige. Anette har faktisk gode erfaringer fra USA, men her er det netop et sted hvor de er gået nye veje. Og hvor lærerstaben i tydelig grad interesserer sig for ingeniørkunst og erkender at det er mindst ligeså kreativt som at flette peddigrør.
Så kære Bertel Haarder, prøv at tag ud i et par moderne danske videnvirksomheder. Du vil opdage, at kandidater fra f.eks. Aalborg Universitet er i høj kurs, for de kan arbejde sammen om fælles mål den dag de er udlært. De skal ikke først lære hvad der ligger i begrebet teams. Vi skal huske på, at den danske succes indenfor ingeniørfaget de sidste 20 år er bygget på ingeniører, der har startet deres uddannelse i den danske folkeskole anno 1970erne og 80erne. Det er de lilla bleers værk.
Lad være med at bombe denne skole tilbage til middelalderen, uden at have videnskabelig dokumentation for det du laver. Husk at bedøm resultatet ud fra nye krav og specifikationer, og med en ny målestok. Det er en ny verden vi lever i.
16. sep 2008 kl 11:26
Et hurtigt opslag på wiki fortæller at Bertel fik hjemme undervisning indtil 7. klasse, derefter studenter eksamen, legatstudier og kandidat i statskundskab med speciale i grundtvig.
Ikke mange havde råd til sådan en uddannelse dengang - og sjældent med så meget fokus på kristendommen. Mine tanker leder mod en opdragelse ala Mads Skjern.
Ikke sært at han er så sort og hvid tænkende, og så langt fra en moderne undervisnings form i folkeskolen.
16. sep 2008 kl 11:34
Tak for et godt solidt blog indlæg med dokumentation og henvisning til min og mange andres påstand om Hr. Bertel Haarders omlægning af det danske uddannelsessystem netop vil ødelægge mere end det gavner.
Gad vide om Hr. Haarder nogensinde vågner op og kan se hvad han er i færd med at gøre - er der egentlig nogen der er enige med ham i hans metode bestående af vulgære forsøg på at gøre os mere vidende? Nogen må være enig med ham, hvem er disse individer?
... undervisningssystem noget som helst godt!
Den er ikke længere!
16. sep 2008 kl 12:24
Kan kun støtte op bag Karsten :-)
"Her i Aalborg" har vi jo brugt gruppeeksamen imange år indtil det ved lov blev forbudt ...
En enkelt kommentar: Det var ikke en gruppebedømmelse, men en individuel bedømmelse der blev foretaget og folk fik personlige karakterer - selvom man var "oppe sammen".
Så folk sad foran det grønne bord i 4-5 timer - efter så lang tid er der ikke mange der kan "fuppe" sig igennem :-)
og så'n skal det være.
En stor del af censorkorpset fra industrien har faktisk også brokket sig over nedlæggelsen af gruppeeksamen fordi de mente det var godt, effektivt og retvisende - men det er en anden historie :-)
mvh
Jeg har sendt et link til bloggen til Hr. Undervisnimngsministeren, jeg håber han har mod på at kommentere det...
Selv kan jeg stadig huske glæden ved at opdage matematik i de første klasser (jeg husker det som første klasse, men det var i hvert fald senest tredje) med mængdelæren, som på en gang kunne gøres fuldstændigt dagligdags konkret og samtidigt kunne være en løftestang til matematikkens abstraktioner, der kunne gøres forståelig for os børn.
Det er vigtigt at vi husker at kreativiteten og nysgerrigheden også skal ind i fag som matematik og fysik, hvor børnene får grundlagt deres naturvidenskablige verdenssyn. Jeg har ikke nogen universalløsninger, men jeg tror at en del af en løsning vil være at overdrage undervisningen til specielt uddannede faglærere, som skal være karakteriseret af både en høj grad af entusiasme for faget og samtidigt en dedikeret fagdidaktisk tilgang: det læringsmiljø, som er helt perfekt for sprogfag, er nu en gang langt fra optimalt for andre fag, herunder de naturvidenskablige.
Så længe faget "Natur og teknik" bliver brugt som en anledning til at klappe stadig flere kæledyr på hovederne kan de til gengæld, efter min mening, lige så godt pille det af skemaet, for så er det meningsløst. Gudskelov er det ikke alle steder at det står så slemt til, men jeg har oplevet at dette var det bærende indhold af de første tre-fire års undervisning i faget.
Mht. gruppeeksamen, så er det gamle nag der præger de to herrers holdning.
Anders Fogh:
Jeg er jo selv vokset op i den kamp. Jeg kom ude fra en landsbyskole og dukkede så op på Viborg Katedralskole til alle Viborg-embedsmændenes børn. Privilegerede børn, der havde fået det hele foræret, så at sige. Inklusive muligheden for at prøve at imponere omgivelserne med alle deres fine fremmedord. De kunne det hele. Mens jeg følte, jeg skulle slide og slæbe for det. Men jeg var taknemlig for, at når eksamensdagen kom, så blev jeg testet på, hvad jeg kunne. Derfor har det for mig stået som en kamp, det her om gruppeeksamen. En kamp for retten til at blive bedømt på det, man selv er og kan.http://www.berlingske.dk/artic...052/
Hvis vi skal have nedbrudt de stive faggrænser – og det skal vi - …(..)… så gøres det ikke ved at rode alle fag sammen i en pærevælling af kunstige projektarbejder og gruppetyranni”.og
Det vil gå med basisuddannelserne som med den tidsindstillede skattebombe, der hedder 12 års uddannelse for alle, de unge bliver tvangsfodret med almene kundskaber, som de færreste har bedt om……. Særinteresserne (pædagoger, organisationer og tilknyttede de offentlige styrelser) vil hurtigt vinde gehør for, at de på hver deres område behøver forlænget uddannelsestid som kompensation for det år, der ofres på basisuddannelsernes tværfaglige problemorienterede gruppe-tidsspildeArtikel med Bertel Haarder bragt i Stiftstidende 24. marts 1974
16. sep 2008 kl 14:23
SKRIFTLIGE "PRØVER" ER VIDUNDERLIGE !!!
----------------------------
Folk, der rakker ned på TESTs, snakker som de har forstand til.
---
Skriftlige prøver kan udformes, så de tester paratviden, men skriftlige prøver kan også udformes, så de tester forståelse.
---
Ingen skriftlig prøve, den være sig nok så dårlig, kan undgå at give såvel elever som læreren en masse information.
Selv "multiple choice" opgaver, der ofte kan besvares korrekt vha anvendt psykologi (dvs uden det fjerneste kendskab til emnet), viser dog, at besvareren enten har logisk sans eller ved noget om emnet.
---
---
GYMNASIET.
Som gymnasielektor gennem ca. 20 år har jeg altid anvendt skriftlige prøver i fagene kemi, matematik og fysik.
---
(1) KEMI-PRØVER.
Kemiprøverne udskiller sig ganske bemærkelsesværdigt fra prøverne i de øvrige fag ved at afsløre "generel intelligens"/"studieegnethed" i alle fag (også sprog og historie m.m.).
---
KEMIPRØVER OG STUDIEEGNETHED:
Gennem en årrække underviste jeg på et 2-årigt studenterkursus, der kunne bestås på 2 år, 3 år eller ikke bestås. Kemien lå i første kursusklasse. Da jeg afsluttede min ansættelse dér efter at have haft 200-300 elever i kemi, lavede jeg statistik på mine resultater.
Det viste sig, at allerede den første kemiprøve i første kursusklasse med 100%'s sikkerhed viste, om eleven ville gennemføre på 2 år, 3 år eller ikke ville gennemføre.
I prøven kunne man totalt opnå 100 POINTS. Samtlige, der opnåede under 32 points, gik ud uden examen. Samtlige, der havnede mellem 33 og 54 points, var 3 år om at blive studenter, medens samtlige, der fik over 54 points, bestod studenterexamen på 2 år.
Prøverne i fysik og matematik gav overhovedet ikke den slags korrelation !!!
---
KEMIPRØVER OG UDBYTTE AF FORBEREDELSE:
Senere underviste jeg på et almindeligt gymnasium, hvor jeg benyttede de samme prøver. Jeg havde altid 3 forskellige sæt af samme prøve:
- (A) Et øvesæt til X-klassen, som de skulle regne hjemme, og som så blev gennemgået på tavlen inden den virkelige prøve.
- (B) Et tilsvarende øvesæt til Y-klassen.
- (C) Det egentlige prøvesæt, hvori exemplerne afveg minimalt fra spørgsmålene i øveprøverne.
---
I mit sidste undervisningsår på skolen stjal eleverne det egentlige "prøvesæt", der lå sammen med øvesættene i et uaflåst skab. Som sædvanligt øvede de færreste sig på øvesættet, men til gengæld øvede de sig på "prøvesættet".
- Det fremgik selvfølgelig strax af fejlene i besvarelserne, at eleverne havde øvet på "prøvesættet", men jeg holdt min kæft (selv om det var svært), for de fik meget bedre resultater.
Klassen var oppe i kemi til mundtlig examen, hvor de naturligvis fik væsentlig bedre karakterer (over en hel karakter i snit) end sædvanligt, for nu havde de jo forberedt sig løbende.
Efter examen kom eleverne hoverende hen og fortalte mig, at de havde snydt mig ved at stjæle "prøvesættet". Så måtte jeg jo oplyse dem om, at de havde "snydt" sig selv ved at forberede sig til prøverne, så de havde lært noget kemi, hvilket jo viste sig tydeligt til studenterexamen i faget.
---
---
(2) MATEMATIK-PRØVER.
Da matematikken blev genindført hos de sproglige underviste jeg dem i dette fag.
Det var aldeles vidunderligt, og de år, hvor vi havde en matematikbog, der indførte differential-regning vha hastighed og acceleration, lærte mine sproglige langt mere om dette, end mine matematiske elever lærte i fysik.
(I fysik hos "matematikerne" skulle eleverne lære om hastighed og acceleration, inden de havde haft integral-regning i matematik, og så nægtede eleverne at høre efter, fordi de påstod, at det skulle de lære senere i matematik).
Tilbage til de sproglige. 28 elever blev undervist i et extremt bredt klasseværelse (3 rækker), hvor ingen kunne se ret meget på tavlen pga placeringen plus lysreflexion.
---
ANVENDELSE OG PRØVER.
I min undervisning lagde jeg naturligvis (???) hovedvægten på anvendelsen (hvorfor helvede skulle man ellers lære matematik), og som sædvanligt afholdt jeg skriftlige prøver i funktioner, differential-, og integral-regning.
Dog med én meget væsentlig forskel: "Snyd" var tilladt. Når de dygtige var færdige, så fik de lov at hjælpe de mindre dygtige. Det gik til alles fulde tilfredshed. Eleverne kunne lide det, de fik træning, og jeg fik en glimrende indsigt i elevernes standpunkter.
---
STUDENTEREXAMEN I SPR.-MATEMATIK.
Da matematik var nyindført hos sproglige dengang, fik vi selveste den tilsynsførende som censor !!!
Alligevel satsede jeg, og i stedet for en traditionel overhøring i ligegyldige beviser, så udgjordes samtlige examensspørgsmål af en matematikopgave (med tal), som eleverne skulle løse på tavlen, hvorefter de skulle forklare teorien.
DET GIK FANTASTISK. Censor var himmelfalden !!!
Klassen fik et karaktergennemsnit på ca 9,3. Bagefter gik den tilsynsførende hjem og skrev et brev til samtlige landets matematiklærere om, at de burde undervise på samme måde.
Hvis censor havde vidst, at eleverne var så "dumme", at de 13 af de 28 dumpede i de sproglige fag, så de måtte gå om (eller gå ud), så havde han nok været endnu mere imponeret.
---
---
KONKLUSION:
Skriftlige "prøver" er simpelthen et af de bedste pædagogiske hjælpemidler, der findes, hvis man anvender dem på rette vis !!!
---
Mvh Steen Ahrenkiel.
---
"Det viser sig, at den menneskelige hjerne kræver en vis modenhed før den kan arbejde på det abstraktionsniveau der skal til for at forstå matematikken." (citat fra Karsten Vandrups dabatoplæg)
Dette synes jeg er en særdeles tankevækkende iagtagelse.
Fra min egen studietid (civil. byg.) og fra 2 års lærergerning på teknisk assistent uddannelsen er det min erfaring, at evnen til matematisk forståelse og gode tegnefærdigheder hænger stærkt sammen.
Det kunne være, at Bertel Haarder skulle ændre strategi og kræve flere farveblyanter i børnehaverne istedet for lærerplaner?
Ja Steen Ahrenkiel, når man går op i sit job og fag med krop og sjæl, så kommer der tit noget godt ud af det, det ved vi som ingeniører!
Du skriver det jo så tydeligt til slut: "KONKLUSION:
Skriftlige "prøver" er simpelthen et af de bedste pædagogiske hjælpemidler, der findes, hvis man anvender dem på rette vis !!!".
Lige præcist. HVIS man anvender dem på rette vis!. Men kan det garanteres at det sker ensartet i et skolesystem som det danske? Det er få lærere der besider den energi og engagement som dig. Der er jo f.eks. få andre der sætter sig ned og skriver sådan en god og grundig kommentar i min blog, selvom dette berører deres fagområde.
Tak for det! Jeg holder specielt af reglen om at "snyd" var tilladt, hvor de hurtige kunne hjælpe de mindre hurtige. Det er sku team spirit! Godt gået!
Nu tegner jeg udmærket, men er talblind...
Desværre fandt jeg så først ud af det, da jeg havde forladt gymnasiet. Jeg forstår udmærket matematik- men regner ad H til.
Min foretrukne matematik er selvfølgelig funktioner og trigonometri. Som man kan tegne!
Læs den triste beretning her: http://flix.dk/modules.php?nam...2406
Mvh
Tine- der tegner
19. sep 2008 kl 11:07
Det er mere populært end nogensinde at gå på efterskole i Danmark. Og eleverne lærer rent faktisk noget ud over at de har det sjovt... eller formuleret omvendt: de har det sjovt, og derfor lærer de noget!
I TV-avisen i går aftes var der et klip med en 10.-klasse fra en nordjysk efterskole. Kreativitet og samarbejde var - som på de fleste efterskoler - i højsæde på denne efterskole. Eleverne var begejstrede for den frie undervisningsform, hvor kreativiten fik lov at flyde, og hvor de havde medindflydelse på undervisningen. Matematik og naturfag var ikke kedeligt her. Eleverne havde desuden rent kreative fag som musik og teater, hvor de også lærte at samarbejde. Dette havde en positiv afsmittende effekt på de øvrige fag, herunder matematik og naturfagene.
Samarbejde, kreativitet og leg - det er nøgleordene for at styrke de naturvidenskabelige fag i folkeskolen og dermed få flere unge til at læse til ingeniør.
Klippet fra TV-avisen kan ses her:
http://www.dr.dk/odp/player.ht...rame
22. okt 2008 kl 00:19
Jeg husker at jeg opdagede matematikken på en amerikansk "bording" school. Det var i 5 klasse og jeg skulle gå der for intenst at blive bedre til engelsk. De havde det her system at man bare kunne gå løs på materialet, også når man havde nået hen til slutningen og bestået alle prøverne, så behøvede man ikke komme mere til timerne. Det motiverede mig ekstremt, fordi det gav mig en mulighed at vise de andre elever at der var noget som jeg var god til. Jeg syntes for det første det var sjovt og målrettet og lærte og løste et helt års pensum på ca. 1 måned. Det skabte respekt. Det holdt også mit hoved højt, når jeg sad i en million timer om aftenen og lavede 1 siders engelsk opgaver som jeg fik rigtig dårlige karakterer for.
Hvad har jeg savnet i det danske skole system lige siden? Konkurrencen... muligheden for at spurte hvis man havde modet og kunne.
Jeg har også savnet at f.eks min egen lære i gymnasiet på forhånd kendte mit Matematiske potentiale... i stedet for at han blot var overrasket da jeg fordi jeg blev inviteret med til noget eksamens læsning viste sig at jeg fik 11. i stedet for det 6 tal som jeg på en eller anden måde fik fordi jeg for det første ikke troede jeg var særlig god til Matematik ej heller blev motiveret til det.
Måske er grunden til at USA er verdens største økonomi ikke at de har et godt uddannelses system, men et eller andet må de gøre rigtigt.
Min opfattelse af den dansk "gruppe" ånd som vi er så stolte af er egentlig at den er med til at flade ud, dem som kunne have vokset og virkelig trække et kæmpe læs bliver holdt tilbage og dem som skal hives op, det er selvfølgelig fint nok at de bliver det, men vi må se det i øjnene at med mindre at årsagen er meget speciel så finder disse personer deres plads et andet sted i samfundet end et sted som kræver boglig uddannelse. Jeg mener også at den danske gruppe ånd som sådan på ingen måde har noget at gøre med en reel gruppe ånd. Hvis du sætter 10 Amerikanske indvidualister sammen i en gruppe vil der gælde præcis de sammen regler i denne gruppe som der vil gøre i en dansk gruppe. Forskellen er efter min mening af mekanismerne er mere tydelige og at der spilles mere med åbne kort i den Amerikanske. Der gælder de sammen regler i den danske men det er svært at få øje på og hvis man ikke kender de "usynlige" mekanismer falder man udenfor gruppen. B.la. derfor tror jeg det er enormt svært at være invandrer i Danmark det er simpelthen umuligt at forstå i usynlige mekanismer i de grupper som man gerne vil være en del af.
90
