/elektronik

Elektronik 08: Robot uddeler klø i bordfodbold

Gæsterne på Elektronik 08 i Odense kan tage dysten op med en vaskeægte bordfodbold-robot, men det har været nødvendigt at gøre robotten langsommere, så dens modstandere har en chance.

Læs mere om

Af Torben R. Simonsen, tirsdag 16. sep 2008 kl. 12:21

Forskere på universitetet i Køln har udviklet en robot, der er i stand til at banke enhver bordfodboldmester.

Gæsterne på messen Elektonik 08 i Odense kan tage kampen op med robotten, men ph.d. Rasit Yüzog fra forskerteamet i Køln oplyser til Ing.dk/elektronik, at robotten er udstyret med et handicap.

»Det har været nødvendigt at gøre maskinen langsommere for at give gæsterne en mulighed for at vinde. Ellers ville maskinen vinde hver gang,« siger han.

Robotten benytter et kamera, der udelukkende ser den gule bold. Dens position aflæses, og beskeden gives videre til de fire styrekonsoller - en for hvert håndtag. De sørger straks for, at den lille fodboldspiller roterer og sender bolden mod mål.

»Vores primære opgave er at udforske mulighederne med bevægelseskontrol, men det har været sjovt at se, hvordan man kan bruge det i en robot, der spiller bordfodbold,« siger Rasit Yüzog.

EBV Electronics har taget maskinen med på udstillingen, fordi den baserer sig på programmerbare enheder FPGA'er fra Altera, der forhandles af selskabet. Desuden er maskinen udstyret med komponenter fra Fairchild, Freescale og Avago.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.