Jeg hader at reklamere for tdc.
Men hvis du vælger tdc s langsomste opkobling, er du ikke forpligtet til at betale medielicens.
Sådan lød forklaringen for et år eller to siden. Den kører jeg på. Betaler radiolicens og ikke andet.
Måske kunne andre udbydere overtales til samme, elendige, hastighed?
Den går desværre ikke mere, fordi TDC nu - jeg checkede forleden dag - garanterer hastigheden på mindst 256 kbps, som er TDCs langsomste ADSL, og så bliver man medielicenspligtig.
However, der er andre udbyderer der garanterer mindre end 256 kbps selv om de - ofte? - faktisk giver dig mere.
F.eks Cybercitys 256/256 - og så får du oven i købet billigere fastnet telefon. CC garanterer kun, at hastigheden ikke kommer under 205 kbps (dvs minus 20 pct). Det skal man ind på CCs kundesider for at læse, men offentligt oplyser de, at man kan forvente minus 10 pct.
Og det er det afgørende.
Der var nemlig een der spurgte DR Licens, og postede svaret i nyhedsgruppen dk.videnskab.jura, i februar 2007.
Man kan finde postigen på Google Groupes/Grupper ved at søge på Message-ID:
<45dc5ec9$0$90272$14726298@news.sunsite.dk>
Det interessante er svaret fra DR Licens på spm 3, eksempel c, som lød:
3. Hvornår har et apparat adgang til mindst 256 kbit/s internet, eller andet netværk (§1 stk 2.2)?
Eksempler:
[...]
c) Hvis man har en internetforbindelse med adsl, med en nominel hastighed på 256 kbit/s hos f.eks. TDC, har man ca. 10% lavere hastighed til nternettet. Dvs. adgangen til internettet er kun ca. 230 kbit/s, og man kan aldrig nå op på 256 kbit/s
DR Licens svar til spm 3.c var:
Det er den af udbyderen fastsatte hastighed på 256 Kbit/s, som er afgørende for, om modtageren er licenspligtig eller ej. Hvis udbyderen ikke leverer den mellem udbyderen og kunden aftalte minimumshastighed - er dette et forhold mellem kunden og udbyderen.
Så selv om CC faktisk leverer mere end 256 kbps, jeg måler somme tider op til 280 kbps, så er det afgørende "den aftalte minimumshastighed" - i CCs tilfælde 205 kbps. De 280 kbps er et "forhold mellem kunden og udbyderen" og - kunne man tilføje - er DR Licens uvedkommende.