Sprøgsmål til professoren.
Her har vi en miljø-professor, Peder Agger, som burde vide en masse om miljøet og hvordan miljøet påvirkes af forskellige kemikalier og aktiviteter mv. Derfor har jeg nogle spørgsmål og kommentar til denne mand som burde repræsentere den objektive videnskabs højeste niveau.
De pesticider der anvendes i dansk landbrug i dag er jo ikke generelt giftige. Nogle er giftige for visse plantearter, nogle er giftige for visse insektarter og nogle er giftige for visse svampearter. Ingen er generelt giftige og ingen er giftige for mennesker i de koncentrationer de anvendes i. Selv herbicider der anvendes ganske få gram af pr hektar er som uopblandet pulver (koncentrat) ofte ikke giftige for højere dyr og mennesker. Mange pesticider er meget mindre giftige end helt almindelige ting vi spiser som f.eks. salt, koffein og vitaminer. I en koncentration på 0,1 mikrogram/l er de omtalte herbicider på ingen måder giftstoffer. Faktisk er mange af pesticiderne lang mindre giftige end de ting de rettet imod : noget så banalt som agerssennepfrø er f.eks. meget meget mere sundhedsskadelige (ødelægger skjoldbruskkirtlen) end de herbicider man bruger til at bekæmpe planten med så den f.eks. ikke forurener rapsafgrøden, de svampemilder man bekæmper f.eks. septoria-svampen med er størrelsesordner mindre giftige end de toksiner svampen producerer, og tænk på alle de mennesker der er alvorligt skadet af den her i debatten omtalte bjørneklo osv. osv.
For nogle år siden fandt man i analyser af København drikkevand AMPA. AMPA er nedbrydningsprodukt fra Roundup/glyphosat og det vakte derfor megen røre, men man fandt så ud af at AMPA stammede fra det opvaskemiddel som analyselaboratoriet havde brugt (og ikke fra forurening af drikkevandet) og så var der pludselig ikke nogen sag. Hvorfor ikke?
Tankevækkende nok kan jeg se at såkaldt miljøvenligt og fosfatfrit vaskepulver indeholder fosfonater, som er enten AMPA eller tætbeslægtede stoffer (derfor var det til stede som rest i de glasvarer analyselaboratoriet havde vasket i en opvaskemaskine). I denne sammenhæng ((op-)vaskepulver betragter man altså AMPA og lignende stoffer som acceptable til trods for at stofferne lukkes direkte ud i vandsystemet, ja miljøorganisationer og myndigheder anbefaler ligefrem husstande der ikke er tilknyttet renseanlæg at bruge fosfatfrit vaskepulver, så i den forbindelse er man ikke bekymret for de meget store mængder der slippes ret direkte ud i vandmiljøet. Det skyldes selvfølgelig at AMPA og beslægtede fosfonater har en meget lav giftighed for mennekser og højere dyr og planter. Men hvorfor være bange for - og lægge afgift på den ene kilde - og nærmest anprise udslip til vandmiljøet af den anden kilde, hvis det er miljøet eller sundheden man vil passe på? Og hvorfor ikke gå efter den helt dominerende kilde, der stammer fra vaskepulver? Det kunne være interessant vide noget mere om.
Det er selvfølgelig en kendsgerning at almindelige menensker er bange for disse "giftstoffer" (pesticider), men folk kan jo også være bange for edderkopper, så er ikke det samme som at de rent faktisk er farlige.
Gør man sig klart at et ukrudtmiddel der anvendes måske 10 gram af på en hektar er giftig for en tidsel i en kornmark, men ikke for afgrøden, mennesker og højere dyr (herunder f.eks.ikke giftigt for tudser, biller, frøer og fugle der rammes) er det svært at se problemet. En fluesmækker er jo heller ikke farlig for mennesker og dyr bare fordi den er farlig for fluer og bare fordi den kan slå fluer ihjel skal den vel ikke pålægges afgifter – hvorfor ingen skrækhistorier om fluesmækkere?
Folk og beslutningstagere er ikke bekendt med den nyere økologiske og biologiske forskning: at i naturen foregår konkurrence og forsvar mellem planter, insekter og svampe i stor udtsrækning med naturens egne pesticider (som af og til også er identiske med de pesticider der bruges som sprøjtemidler). De fleste af disse pesticider er modsat de udsprøjtede pesticider til stede når vi spiser planterne og de kan være millioner af gange giftigere end de pesticider vi udsprøjter. Dertil kommer at de udsprøjtede pesticider endda skal anvendes på en måde så de ikke er stede når afgrøden høstes – de må ikke være til stede i vore fødevarer. Det paradoksale er at de naturlige og meget mere sundhedsskadelige pesticider (fosterskader, hormonforstyrrende effekter, infertilitet, kræft og organskader) er til stede i de fødevarer vi spiser – og der er er i mange tilfælde meget mere af dem til stede når afgrøderne IKKE sprøjtes eller ukrudtet ikke bekæmpes.
Det er som om man heller ikke PROFESSOREN, mange politiske partier og miljøorganisationer, er bekendt med den nyere biologiske og økologiske forskning der handler om disse forhold: at planter og svampe i høj grad bruger pesticider i de biologiske og økologiske samspil i naturen. Hovedparten af de naturlige pesticider ville aldrig nogensinde kunne godkendes som sprøjtemidler, faktisk er en række af de sprøjtemidler der var baseret på naturlige pesticider blevet forbudt at anvende. Stofferne er simpelthen for giftige og generelt sundhedsskadelige.
Set i det lys kan man jo betragte den landbrugsmæssige anvendelse af pesticider som en aktivitet der viser sig at være helt paralel til den måde naturen selv fungerer på. Det må specielt gælde når det handler om de udsprøjtede pesticider der er identiske med dem der forekommer i naturen (udvalgt som de mest skånsomme overfor sundhed og miljø blandt titusinder af naturlige pesticider der kendes i dag).
Fra PROFESSOREN savner jeg miljøvurderinger og –holdninger baseret på nuacerede hollistiske biologiske og økologiske analyser vedrørende miljøpåvirkning - gerne hvordan miljøtiltag i Danmark påvirker miljøet på verdensplan. I stedet får jeg tit noget der ligner pop-initiativer og udspil, der virker som om PROFESSOREN ikke er opmærksom hvad nyere videnskalig biologisk og økologisk forskning rummer. Det er som om PROFESSOREN mest koncentrerer sig om det lette og unuancerede - f.eks. skrækhistiorerne, hvis baggrund jo ofte ikke er saglig, men blot skal skabe drama og opmærksomhed. Jeg tror ikke man i længden gavner miljøet på den måde.
Jeg synes PROFESSOREN skulle fremstå som en gedigen ”håndværker”, der adskiller sig fra de mere poppede medier og organisationer ved at præsentere gedigne, saglige og fagligt funderede informationer baseret på den nyere videnskabelige biologiske og økologiske forskning. Det andet er medierne jo fyldt med og på et tidspunkt har folk fået nok.
I denne forbindelse har jeg nogle kommentarer og spørgsmål.
1. Hvorfra stammer forureningen med pesticider?
PROFESSOREN anklager vedvarende dansk lanbrug for at forurene med pesticider og for at have et overforbrug af pesticider, men hvorfor nu det, når den registrerede forurening med pesticider for 90% vedkommende vedrører pesticider som stort set kun er brugt af DSB, private og i skovbruget o.lign. og den øvrige forurening med stoffer såsom fosfonater (AMPA) o.lign. er størrelsesordner større fra vaskemidler ? Hvorfor anklager PROFESSOREN ikke DSB og dem der har brugt pesticider på fortove, fliser og f.eks. vandværksarealer, som åbenbart står for 90% af forureningen og hvorfor er anpriser man brugen af stoffer i vaskepulver, der fører til en forurening som er meget større end den der stammer fra landbruget?
Og hvis det er effekten på vegetationen/ biodiversiteten man er ude efter, hvorfor er der så ikke noget problem i at man holder vegetation og fauna 100% væk ved brug af helt uselektive midler som f.eks.fliser, asfalt, grus, ukrudtsbrændere, barkflis, eller reducerer biodiversiteten meget kraftigt ved afslåning af grøftekanter og brakarealer, slåning af græsplæner osv., hvor en masse dyr , herunder truede dyrearter, iøvrigt også dræbes eller såres og efterfølgende dør under store pinsler?
Hvordan kan PROFESSOREN forvente at få en væsentlig effekt på forureningen med pesticider eller påvirkning af biodiversiteten ved at ville påvirke dansk landbrugs brug af pesticider på den baggrund? Man skulle vel tro at man skulle gå efter de store forurenere og de arealer, hvor man holder vegetation helt væk ved at hindre plantevækst mv., hvis man gerne vil have større biodiversitet.
2. Mekanisk jorbehandling og mekanisk ukrudtsbekæmpelse
Det er indlysende at det eneste helt unaturlige element i landbruget er den mekaniske jordbehandling (pløjning, fræsning og harvning), som jo stort set ikke forekommer i naturen.
Selv brugen af pesticider er mere "naturlig" eftersom naturens måde at konkurrere på jo er baseret på tusindvis af ofte meget skadelige ikke-godkendte pesticider (fra plantens side handler det jo om ved brug af de naturlige pesticider at skade de dyr (herunder mennesker), som spiser planten).
Flere pesticider er som nævnt baseret på de samme stoffer, som naturlige organsimer producerer, og en lang række er for miljøet skånsomme og for mennesker mere ugiftige afarter af de naturstoffer som er langt mere giftige og uselektive en de stoffer som er testet og godkendt som sprøjtemidler.
Det er således den mekansike behandling af landbrugsjorden der er langt langt den mest miljøskadelige og unaturlige. Det er jo pløjning og harvningen, forekomst af bar jord, der er grundlaget for langt de fleste og værste miljøpåvirkninger og forureninger fra landbruget: i pløjet jord siver næringsstoffer ned til grundvand og/eller ud i vandmiljøet (det sker kun i ubetydelig grad i jord med plantedække og med visne planterester i de øverste jordlag), som derefter ødelægges af algevækst mv. Under pløjning og harvning dræbes truede og fredede eller gavnlige dyr såsom frøer og skrubtudser, biller, edderkopper, snoge osv. osv. Under ukrudtsstrigling/ radrensning af fremvoksede afgrøder ødelægges stort set alle fuglereder på markerne. Alle disse dyr skades ikke af de sprøjtemidler der anvendes i landbruget selvom de rammes. I forbindelse med den mekaniske jordbehandling bruges enorme mængder energi og det er åbenbart at der også forekommer massiv forurening med diesel-partikler, som er skadelige i sig selv og indeholder giftstoffer der er meget meget mere sundhedssakdelige end de giftigste pesticider. De afsættes på afgrøderne. Det enorme energiforbrug forbundet med mekanisk jordbehandling fører til stor CO2 forurening og de dermed forbundet miljøødelæggelser. Den mekaniske jorbehandling ødelægger jordstrukturen, reducerer muldlaget og forøger behovet for kunstvanding og gødning. Fra slidet på redskaberne afsættes giftige tungmetaller mv i jorden. Stoffer som ikke fiorsvinder fordi de ikke som f.eks. pesticider kan nedbrydes. De ophobes i jorden – eller endnu værre: optages i afgrøderne.
Den mekaniske jordbehandling ødelægger fortidsminder, påvirker vandløb og åbrinker osv. Der forekommer også en del skader/ulykker på mennesker i forbindelse med mekanisk jordbehandling. Jeg har selv været udsat for en alvorlig ulykke.
Det er også velkendt af det største problem med resistent ukrudt og resistente ukrudtsarter er forbundet med den mekaniske ukrudtsbekæmpelse. Stort set alle de ukrudtsarter vi ser i de dyrkede marker er arter, der ikke er særligt følsomme overfor mekanisk ukrudtsbekæmpelse (de er resistente) og mange har udvilket resistens og undvigemekanismer (den type burresnerre der vokser på markerne er f.eks. en mutant-udgave af den vilde burresnerre, mutant-burresnerrens frø spirer i modsætning til den vilde burresnerre hen på foråret så den ikke påvirkes af den mekaniske jordbehandling) . Nogle ukrudtsarter fremmes på dramatisk vis af den mekaniske ukrudtskæmpelse. Det gælder f.eks. agertidsel og kvikgræs. Kvikgræs er så resistent/fremmes så meget af mekanisk ukrudtsbekæmpelse at man mange steder hvor man forsøger at bekæmpe kvikgræs ved brug af mekaniske jorbehandlingsmetoder (udtørring) kører gennem markerne op til fem gange med særlige kvikharver eller (med ekstrastore kæmpeplove)- dvs. jorden ligger gold hen i den periode (ingen afgrøde opsamler næringsstofferne) og fuglereder, tudser, frøer og bestanden af regnorm i de øvre jordlag forsvinder. Kvikgræs er en af de ukrudtsarter der er forbundet med størt udbyttetab og det er forbundet med de største praktiske og økonomiske udgifter at bekæmpe den ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Stor forekomst af kvikgræs kan nogle gange hindre dyrkning af bestemte afgrøder – på den måde umuliggør forekomst af ukrudt der er resistent overfor mekanisk ukrudtsbekæmpelse simpelthen dyrkning af bestemte afgrøder.
Hvorfor fokuserer PROFESSOREN ikke på den mest betydende miljøødelæggelse i forbindelse med landbrug, den form for ukrudtsbekæmpelse som er kraftigst påvirket af forekomst af resistent ukrudt: nemlig den mekaniske jordbehandling og den mekaniske ukrudsbekæmpelse?
Ser PROFESSOREN ikke noget problem i at ukrudt der er reistent overfor mekanisk ukrudtsbekæmpelse fører til kraftigere og mere intens brug af mekanisk ukrudtsbekæmpelse – og de dermed forbundne meget alvorlige påvirkninger i form af overforbrug af energi samt i form af forurening med næringsstoffer (algevækst), CO2, sodpartikler og dårlige vilkår for og udryddelse af truede og gavnlige dyrearter, lav biodervitet osv ?
3. Pløjefrit jordbrug
Jordbrug hvor man sår i direkte i stubben er den landbrugsform af alle former, der er påvist at skade miljøet mindst, når det gælder: energiforbrug og CO2 forurening samt de dermed forbunde miljøødelæggelser, bevarelse af jordstruktur, bevarelse af muldlag(humus), reduceret behov for kunstvanding, begrænsning af forurening med næringsstoffer (forurening af vandmiljø) og desuden er denne form for jordbrug langt den mest skånsomme overfor f.eks. de fredede og truede krybdyr, fugleliv mv, den mest skånsomme overfor alle de mange små rovinsekter såsom biller og edderkopper mv.
I denne jordbrugsform anvendes pesticider i stedet for den mekaniske ukrudtsbekæmpelse – lidt på tilsvarende måde som der i naturen optræder brug af naturlige pesticider når en plante forsvarer sig eller udskiller alleopatiske stoffer der påvirker de omgivende plantearter, herunder spiringsprocesserne.
Såfremt man vil igangsætte tiltag med afgifter der skal føre til mindre forbrug og gøre forbruget af pesticider mindre betyder det vel at den jordbrugsform, der er den mest naturlige og skånsomme overfor miljøet mv. bliver meget dyrere/vanskeligere at anvende og udbreldelsen vil blive mindre. Gør PROFESSOREN sig overvejelser i denne sammenhæng?
4. Ukrudtsbrændere
Såkaldte miljøvenlige kommuner, private og bl.a. økologiske jordbrug anvender ukrudtsbrændere (gasbrændere) og de betegnes som miljøvenlige, men i modsætning til f.eks.herbicider er denne form for ukrudtsbekæmpelse fuldstændig uselektiv : alle ukrudtstyper påvirkes, alle insekter og smådyr dræbes, ja, prøv at gå bagefter en af de ukrudtsbrændere som anvendes til renholdelse af fortove mv i kommuner og økologisk jordbrug og se hvordan forbrændte frøer, tudser og biller dør en ekstremt lidelsesfuld død efter at være blevet forbrændt af disse maskiner. Her er virkelig et dyreetisk/-velfærdsproblem af dimensioner - det svarer til decideret vanrøgt/vanvid.
Desuden sker der en enorm forurening med forbrændingsgasser, kulilte, nitrøse gasser (den søde gasrøglugt, som ender med at optræde som nitrat i regnvandet og forårsager astma mv.) og CO2 fra disse maskiner. Adskillige ildebrande opstår i forbindelse med brug af disse maskiner.
Vil PROFESSOREN arbejde for et forbud mod brug af disse maskiner og hvilken holdning har PROFESSOREN til dette emne?
5. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i opvoksede afgrøder.
Det er påvist at brug af ukrudtsstrigler og dermed også radrensere ødelægger stort set alle de fuglereder som findes i markerne i forbindelse med brug af disse ukrudtbekæmpelsesmetoder. Er det noget PROFESSOREN synes er OK eller vil PROFESSOREN arbejde for forbud mod mekanisk ukrudtsbekæmpelse i fremvoksede afgrøder?
Man kunne forstille sig at bliver det dyrere at bruge herbicider (som er uskadelige i disse sammenhænge) vil konventionelle landbrug skifte til den slags bekæmpelsesmetoder. Ser PROFESSOREN hellere brug af ukrudtsstrigler og radrensere end brug af herbicider? Hvordan er PROFESSORENs holdning til dette og skal de indgå i overvejelserne i forbindelse med at få et lavere behandlingsindeks og lavere forbrug af pesticider?
6. Miljøeffekt og udbytteeffekt í forbindelse med reduktion af pesticidanvendelse?
PROFESSOREN vil gerne have reduceret brugen af pesticider i almindelighed. Findes der undersøgelser der viser at et reduceret forbrug af de pesticider man i dag anvender i dansk landbrug rent faktisk fører til mindre forurening og mindre miljøbelastning ( i det hollistiske perspektiv).
Hvis man opnår et lavere udbytte, f.eks. 8 tons hvede i stedet for 10 tons, betyder det jo også at man får 20% dårligere udnyttelse af kvælstoffet og de andre gødningsstoffer, 20% dårligere udnyttelse af de anvendte pesticider og der bruges også ca. 25% mere energi pr produceret afgrødeenhed for slet ikke at tale om at man skal bruge 25% mere jord til at frembringe det samme udbytte. Kan PROFESSOREN acceptere at reduceret pesticidanvendelse fører til et reduceret udbytte på landbrugets arealer? Hvilke analyser har PROFESSOREN lavet af disse forhold?
7. Jord og vild natur som ressource
Alle er vist enige om at det ressourceforbrug, der er mest problematisk i forbindelse med jordbrug er: jorden.
Der hvor man ikke har dyrkede marker har man jo (mulighed for at have): vild natur. Det betyder også at jo større produktion man kan opnå på et givet landbrugsareal jo mere vild natur kan man have. Eller omvendt: sænker man udbyttet på landbrugsarealerne har man brug for større landbrugsarealer for at producere den samme mængde af foder og fødervarer. I praksis handles landbrugsprodukter jo internationalet så selvom det ikke er i Danmark at vild natur så inddrages til landbrugsproduktion (hvis man opnår et lavere udbytte pr hektar), sker det andre steder. Når man får lavere produktion pr arealenhed i Danmark (f.eks. som følge af mindre brug af pesticider) sker der altså en forøgelse af produktionen andre steder i verden. Den forøgede jordbrugsproduktion andre steder i verden sker ved at man bruger mere intensive dyrkningssysteme (mere kunstgødning og flere pesticider (tænk på hvad der sker i f.eks. Polen hvor storken endnu går på markerne)) eller man udvider landbrugsproduktionen ved at opdyrke vild natur. I praksis sker det sidste som bekendt i stor udstrækning ved at man fælder regnskov - dvs. vi får måske et mindre forbrug af pesticider og gødningsstoffer i Danmark og får måske lidt mere biodiversitet i form af f.eks. agertidler og kvikgræs og andre arter vi har i rigelig mængde i markerne, men som konsekvens heraf ødelægges de vilde naturarealer/regnskovsarealer som repræsenterer den allerstørste biodiversitet (størrelsesordner større end det vi opnår ved at have mere ukrudt i markerne). Desuden udryddes for al evighed dagligt arter når f.eks. regnskovene fældes.
Hvordan er PROFESSOREN's holdning til disse ting og har PROFESSOREN sikkerhed for at man ved en reduceret pesticidanvendelse ikke får lavere udbytte så man i virkeligheden på verdensplan forarmer naturen dramatisk?
Håber ovennævnte kommentarer og spørgsmål kan virke som et frisk og fornyende pust i forbindelse med PROFESSOREN indlæg i medierne og overvejelser indenfor miljøområdet og glæder mig til at høre PROFESSOREN's svar.
Mvh
Finn Okkels
