Milliardinvesteringer i tog og metro gav ikke flere passagerer
Trods investeringer på 25 milliarder kroner er den kollektive transport ikke et reelt alternativ til bilismen, fordi der mangler sammenhæng mellem billetpris, kvaliteten og antallet af afgange, vurderer trafikforsker. Siden 2002 er antallet af rejser i hovedstaden uændret, viser ny Cowi-undersøgelse.
Læs også
-
Transport-forsker: Glem toget - bilen vinder stort i Jylland
Læs mere om
Dokumentation
Filer
De mange milliarder kroner, som samfundet poster i nye tog, busser og metro, har endnu ikke trukket passagererne til den kollektive trafik i hovedstadsområdet. Det viser en ny passageranalyse fra Cowi af passagerudviklingen i hovedstadsområdet med den sigende titel "Hvor blev de af?"
Det er DSB, DSB S-tog, Metro og Movia, der har bedt Cowi se på, hvad samfundet har fået for de 25 milliarder kroner, som er blevet investeret i den kollektive trafik fra 2002 til 2007.
Forventningen var, at investeringen ville give 30 millioner flere rejsende årligt, men realiteterne er nogle andre. I hovedstadsområdet er antallet af rejser 255 millioner om året, hvilket svarer til antallet i 2002. Pengene har altså ikke flyttet bilister over i den kollektive trafik, selvom der ikke har manglet trafikprojekter.
I løbet af de fem år er metroen udbygget til at omfatte en tredje etape til lufthavnen, Ringbanen er bygget ud med seks stationer og forbindelse til Høje Taastrup- og Køge Bugt-banen. Dobbeltsporet til Frederikssund er gjort færdigt, der er kommet hyppigere togdrift på Kastrup- og Kystbanen, nye S-tog er blevet sendt ud på skinnerne og et A-busnet er kommet på benene med hyppige busser, der kan føde ringbane og metro. Til slut er også togene på de nordsjællandske lokalbaner fornyet.
Trafikforsker: Vi mangler helhjertede investeringer
Analysen fra Cowi er dårlige nyheder for regeringen, der snart offentliggør sin trafikinvesteringsplan, som ifølge rygterne yderligere vil tilgodese den kollektive trafik med mange milliarder kroner for at flytte hver femte bilist over i togene.
En sådan plan behøver ikke nødvendigvis at være forkert, mener arkitekt Henrik Harder, ph.d. i transport, mobilitet og planlægning samt lektor ved Aalborg Universitets afdeling for arkitektur og design. Regeringen skal bare sørge for, at der er sammenhæng i planlægningen.
»Der er jo gode grunde til, at de 25 milliarder kroner, som samfundet har investeret i kollektiv trafik, ikke har kastet flere passagerer af sig. I dag er den kollektive trafik ikke et reelt alternativ til bilisme. Der er ingen sammenhæng mellem billetpris, kvalitetsniveau, antal afgange, og at den kollektive trafik er, hvor folk de bor og arbejder,« siger Henrik Harder.
Han kritiserer også Folketingets dobbeltstrategi om investeringer i både bilisme og kollektiv trafik.
»Investeringerne skal naturligvis foretages, men mere helhjertet,« siger Henrik Harder.
DSB: Nu vender det
Men selv om DSB's administrerende direktør, Søren Eriksen, erkender, at det frem til 2007 var svært for DSB at få den forventede tilgang af passagerer på S-banen, tror han, at udviklingen er ved at vende:
»I første halvdel af 2008 havde S-tog en fremgang på 2 procent, og samlet fik DSB 3 procent flere passagerer i første halvdel af 2008.«
»Hver gang vi har set store, massive investeringer i infrastrukturen, har vi også i årene derefter fået en meget stor fremgang på passagerersiden. Det er ikke altid, det kommer med det samme, men det kommer. Vi har fået stor fremgang med Storebæltsbroen, Øresundsbroen, Ringbanen, på Kystbanen, Kastrupbanen, Grenåbanen og Svendborgbanen,« siger Søren Eriksen.
»Men der er ingen tvivl om, velstandsstigningen, vi har oplevet i de seneste år, har skabt langt flere bilejere - ikke mindst i hovedstadsområdet.«.
