Har lufttrykket en indflydelse på vandstanden?

Og lavtrykkenes bevægelse!

>>
"Ja, det er der, men det er ikke kun lufttrykket, der styrer havniveauet.
Vinden er også vigtig, og den er i kystnære områder som for eksempel de danske farvande af langt større betydning i forbindelse med stormfloder."
<<

Lidt mærkeligt at hr. Kaas ikke engang nævner den "tsunamieffekt" som lavtryksbølgen har. Det er jo derfor navnlig hurtige lavtryk og hvor bølgen passerer mellem Skotland og Norge med en sydøstlig bane får maksimal "tsunamieffekt" i den lavvandede del af Nordsøen. Ved den store stormflod i 1953, var denne bølgeeffekt meget tydelig og langt større end vindeffekten; i det oversvømmede Sydøstengland, var der endda ikke pålandsvind!

Storm uden højvande!!

Eigil, kig på dagens vejrsituation og du kan se hvor lidt vinden egentlig betyder for vandstanden! Selv om vinden har pisket ned mod den danske vadehavskyst fra nordvest, den mest ugunstige retning mht oversvømmelser i Vadehavet, i snart flere døgn, er vandstanden (renset for tidevandet) mindre end 100 cm over normalen. Årsagen er at vi netop nu IKKE har nogen "tsunami"-virkning fra et lavtryk der bevæger sig hurtigt ind i Nordsøen fra nordvest. Vi har i lang tid haft et stilleliggende lavtryk over Norge/Sverige og dermed ikke fået noget "skvulp" fra den vandbølge som lavtrykket hiver op under sig. Det ER virkningen af lavtrykkenes bevægelse der er afgørende for de store vandstandsstigninger og oversvømmelser! På Østersøsiden ser vi jo tit oversvømmelser i totalt vindstille vejr pga disse skvulp!

Total forståelse; når vi aldrig

Tak Eigil for et komplet svar; og for debattørenes selvfølgelige kompletteringer.

Min kommer her, delvis i et citat:

"Hvis man antager, at der er indtruffet fuld balance med oceanet i hvile og (urealistisk) at atmosfæren også er i hvile, vil et regionalt fald i lufttrykket p på 1 hPa svare til en regional stigning i havniveau h på ca. 1 cm."
Der gælder således: h=10^(-4)*p m; (p Pa)

Eks.: Det absolutte lufttryk pa=10^5 svarer altså til 10 m vandhøjde, og det resulterer i, at man ikke kan suge vand mere end ca 10 m op, eller rettere luften kan ikke trykke vand mere end ca 10 m op.

Mit efterfølgende spørgsmål til Eigil vil være:
Findes den til tidevand svarende effekt i atmosfæren, og kaldes den for "tideluft"?
Hvor stor er den effekt, af måne, og af sol, i Pa ved jordoverfladen?
Tager man hensyn til "tideluft" og tilhørende luftstrømme i beregninger f. eks. af vejrudsigter.

Mvh Tyge

Tideluften

Findes den til tidevand svarende effekt i atmosfæren, og kaldes den for "tideluft"?
Hvor stor er den effekt, af måne, og af sol, i Pa ved jordoverfladen?
Tager man hensyn til "tideluft" og tilhørende luftstrømme i beregninger f. eks. af vejrudsigter.

Mvh Tyge

Hej Tyge!

Jo, atmosfæren udsættes naturligvis også for tidevandskræfterne. Jeg har interesseret mig for tideluftens virkninger i flere årtier og jeg har endda foreslået Nasa et satellitbaseret måleprogram for at registrere tideluftens virkninger i den aller øverste atmosfære. Der findes en del at hente på internettet om "tidal atmosphere", fx http://adsabs.harvard.edu/abs/...263S
Man er såvidt jeg kan forstå stadig usikker på tideluftens betydning for vejret. Den målelige lufttryksændring ved jordoverfladen er ikke så voldsom, mindre end 1 mb såvidt jeg husker, men jeg har en løs hypotese om at tideluften skaber de såkaldte rossbybølger, som er ret styrende for lavtryksbanerne lige udenfor de polare egne (altså vore breddegrader). Min hypotese går på at tideluften, som naturligvis er kraftigst på de laveste breddegrader, ikke kan rive med sig den kolde luft over polaregnene, og at turbulensen som opstår mellem luftmasserne ytrer sig i de ca 7-9 rossbybølger rundt om kloden. Nasa-projektet skulle kunne bekræfte om der er noget om hypotesen.

Tideluft

Tak John for et interesant svar med henvisning til 1979!
1 mb eller 100 Pa eller 10 mm H2O er vel ca 1% af forskellen mellem høj- og lavtryk.

Mvh Tyge

lufttryk og vandstand

Af en erfaren sejler, fik jeg engang at vide at det var mere højvandet om foråret end om efteråret. (Det drejer sig om Øresund) Umiddelbart lød det jo skørt, men tanken kunne ikke slippe mig. Efter lidt regneri på hvad lufttrykket kunne gøre ved vandstanden, samt typisk forårsvejr contra efterårsvejr, gav mig så den ide, at da der er mere lavtryksvejr om efteråret end om foråret, og mere højtryksvejr om foråret, så må det være en forklaring, der er tilfredsstillende.