/energi

Danmark planlægger milliard-søkabel til Holland

Et nyt højspændingskabel i Nordsøen mellem Holland og Danmark til to milliarder kroner kan sikre, at der bliver plads til flere vindmøller i begge landes elnet. En undersøgelse skal afklare, om investeringen er en god forretning.

Af Birgitte Marfelt, fredag 12. sep 2008 kl. 09:52

Samtidig med at Holland og Norge indviede verdens længste højspændingskabel til søs, Nordnet, offentliggjorde Energinet.dk planer om at anlægge endnu et gigantisk kabel i Nordsøen, denne gang fra Danmark til Holland.

Gigantkablet har foreløbig fået kodenavnet Cobra, og formålet er at indpasse mere vedvarende energi i både det hollandske og det danske elsystem samt at øge forsyningssikkerheden. Desuden vil kablet være med til at øge konkurrencen på de nordvesteuropæiske elmarkeder.

»Vi skal i de kommende fire år indpasse 40 procent mere vindenergi i Danmark, og Holland har også store udbygningsplaner for vindmøller. En forbindelse mellem Danmark og Holland vil derfor være en stor fordel for begge lande, da vi kan eksportere strøm til Holland, når vi har meget vindenergi, og importere fra Holland, når det blæser mindre i Danmark,« siger udviklingsdirektør Peter Jørgensen, Energinet.dk.

Kablet kan være klar i 2013 eller 2014 afhængig af leveringstiden på kabler, som der er stor efterspørgsel på. Skønt anlægsomkostningerne også er pænt store - det norsk-hollandske kabel koster omkring 5 milliarder kroner og det dansk-hollandske vil koste omkring 2 milliarder kroner - er der ikke mulighed for, at Danmark kunne koble sig på jævnstrømskablet fra Norge, fastslår Peter Jørgensen.

»Den jævnstrømsteknologi, de har anvendt, hvor der bare er to terminaler, umuliggør, at vi kan koble os på. Det er heller ikke sikkert, det vil være en fordel, fordi udvekslingen sandsynligvis vil gå mellem Norge og Holland. Det er der, der vil være størst prisforskel, og så er der ikke meget fidus i at koble et land på i midten, som vil blokere for udvekslingen mellem de to lande. I øvrigt har vi slet ikke været inde i projektet,« siger Peter Jørgensen.

Om Cobra bliver anlagt, afhænger af, om samfundsøkonomien for Danmark og Holland er positiv. For den dansker forbruger derimod er intet sikkert:

»Den enkelte dansker vil blive knyttet tættere til det europæiske elmarked og dermed få en mere velfungerende konkurrence. Jeg tør ikke love lavere priser, for det kommer an på balancen, og hvordan produktionsapparatet i Holland og Danmark vil udvikle sig.« siger Peter Jørgensen.

Peter Jørgensen peger også på, at en direkte forbindelse mellem Holland og Danmark vil gøre begge lande mindre afhængige af flaskehalse i det tyske elnet, når der udveksles strøm mellem Norden og kontinentet.

Der bliver tale om et jævnstrømskabel i lighed med de eksisterende kabelforbindelser fra Jylland til Norge og Sverige og fra Sjælland til Tyskland. Ud over forbindelsen til Norge er Holland ved at bygge en forbindelse til England.

I de kommende måneder vil hollandske Tennet og Energinet.dk foretage de tekniske og økonomiske undersøgelser. En forretningsplan ventes klar i første halvdel af 2009, og den vil bl.a. afdække de samfundsøkonomiske fordele, kablets kapacitet, investeringens størrelse, og hvornår kablet vil kunne sættes i drift.



12. sep 2008 kl 10:22

Christoffer Hansson

Norge-Holland

Jeg så en del af de norske nyheder på norsk TV2 igår. Her var et indslag om netop dette kabel.

Norges elpriser har ofte været meget svingende, da deres elpris afhænger meget af hvor meget vand de har i depoterne. Ved høje vandstande i depoterne har nordmændene fået el kastet i nakken hvorimod den har været meget dyr ved lav vandstand.

Nu tillader kablet at den norske overskuds-el kan sælges til europa. Konklusionen på det har var at en gennemsnits hustand i Norge kunne forvente en el-regning der stiger ca. 5.000 pr år.


12. sep 2008 kl 10:40

Ronni Andersen

Re: Norge-Holland

Det var da trist for Nordmændene.


12. sep 2008 kl 11:05

Jan Haugsted

Re: Norge-Holland

Prisen for kabler af den slags synes enorm.
Er der nogen som hvad disse milliarder går til, kablet selv, transformerstationerne i begge ender, eller lægningen?


12. sep 2008 kl 11:19

Rune Dyrholm

Re: Re: Norge-Holland

Som bosat i Norge er det mit klare indtryk, at 5000 kr betyder vældig lidt i en gennemsnitlig norsk hustand.


12. sep 2008 kl 14:50

avatar

Erik Herse

Re: Re: Norge-Holland

Prisen på kablet afhænger af længden, overføringsevnen og spændingsniveauet. Prisen på omformerstationerne inkl. filtre mv. afhænger af effekten, og prisen på lægningen afhænger af længden, sø- eller jordkabel samt lønninger hos entreprenøren. Som tommelfingerregel kan jeg huske at omkostningerne ved etableringen af Kontek-forbindelsen mellem Bjæverskov på Sjælland og Rostock i Tyskland delte sig nogenlunde med en tredjedel til hver af de tre poster.


12. sep 2008 kl 15:21

Boe Carslund-Sørensen

Danmark - Holland eller Danmark - UK

Jeg har svært ved at se fornuften i at Danmark følger i andres fodspor.
Norge har kabler til Holland.
Danmark har kabler til Norge, Sverige og Tyskland.
Tyskland planlægger et kabel til Norge uden om Danmark.
Vil det så ikke være bedre med et kabel Danmark - UK?




12. sep 2008 kl 20:18

Per L. Grunth

Elprisen.

"Nu tillader kablet at den norske overskuds-el kan sälges til europa. Konklusionen paa det var at en gennemsnits husstand i Norge kunne forvente en el-regning der stiger ca 5000 pr. aar".

Dette er en logisk fölge af at det saakaldte "frie marked" med tilhörende privatiseringer er blevet indfört for elmarkedet.

De mange drömmerier, om at nye internationale kabelforbindelser (og intelligente men hundedyre elmaalere) kan medvirke til en bedre fordeling af billig overskudsel, naar det enten bläser meget eller der er meget vand ovenfor dämningerne er korrekte nok, naar man ser problemet fra strömproducenternes side. For nu kan man sälge strömmen paa steder hvor der en efterspörgsel!

Men set fra forbrugerens side: Strömmen vil blive afregnet til FORBRUGER pris. Dertil skal der saa yderligere betales for kabeltransporten (i DK gennem et tilläg indkasseret via Dansk Energinet og dertil moms m.v.).

Lyksalighederne ved "det frie marked" med lave konkurrence priser for forbrugerne, saaledes som det eksisterer indenfor mange vareomraader, vil man ikke kunne opnaa indenfor elomraadet. Hertil kräves bl.a. markedsbetingelser som näppe vil kunne opnaas for elomraadet. F.eks. vil det for at opnaa en kraftig priskonkurrence väre nödvendigt, at der eksisterer en stor og umiddelbar mobilitet baade paa aftagersiden og fremfor alt blandt storproducenter paa udbudssiden. Og netop dette er indenfor elproduktion utänkeligt.

Hvordan skulle en ny storproducent overhovedet kunne forsöge at komme ind som leverandör for med konkurrencepriser at forsöge at bemägtige sig markedsandele paa et lokalomraade? Det kräver mange aar at planlägge og bygge et kraftvärk, det kräver milliardinvesteringer og et utal af faste installationer?

Internationale kabelforbindelser og intelligente elmaalere kan godt nok hjälpe til at fordele (overskuds-)el. Men de er samtidig redskaber til at opnaa bedre salgspriser. Og elproducenterne skal nok sörge for at det ikke bliver underskudsforretninger!

De store elproducenter har nu som private og ökonomisk uafhängige virksomheder faaet en yderst fordelagtig markedsposition. De er indenfor deres lokale markedsomraade sikret en forudsigelig sikker efterspörgsel, og de er stort set sikret mod väsentlig priskonkurrence. At der findes nogle enkelt- vindmöller og nogle idealistiske husejere med paneler paa tagene samt nogle smaafirmaer paa leverandörsiden, betyder i denne forbindelse intet. De store elproducenter stöttes i prisudvikling nu ogsaa i de kommende aartier af en superinflationsvirkning, som fra oliemarkedet vil brede sig til alt hvad der har med energi at göre.

At der kommer en del yderligere vindkraft, er storleverandörerne sikkert inderst inde kun glade for (Nogle af dem sörger endda selv for det!). Dels er vindkraften dyr, og sörger derved for at markedsprisen for kommer yderligere op. Og dels foröger vindkraften tilmed behovet for stand by kapacitet, som kraftvärkerne netop ogsaa leverer! Og forbrugerne maa bare betale.

Men forbrugerne er selv ude om det! Mens privatiseringer har väret generelt akcepteret og vedtaget stort set over hele verden i de senere aar, saa er elsektoren smuttet med paa vognen. Og fordelen har her väret stor. Men altsaa koncentreret til dem, som paa en eller anden maade er impliceret! Og det er forbrugerene som betaler hele festen!

At der skulle dukke annoncer op med "El til konkurrencepriser", det kan vi vente länge paa!
Og at elproducenter pludselig tvinges til at indskränke paa grund af et vigende marked. Det behöver de nok ikke at frygte!

Mvh Per Grunth


13. sep 2008 kl 13:12

Claus Topsøe-jensen

To milliarder kroner, men hvor mange km, MW og kV ?

For os, der ikke for nylig har projekteret et kabel til to milliarder kroner ville det også være interessant få at vide, hvor langt kablet skal være og hvor mange megawatt det skal kunne overføre, og egentlig også gerne ved hvilken spænding.


13. sep 2008 kl 16:02

Boe Carslund-Sørensen

Re: To milliarder kroner, men hvor mange km, MW og kV ?

Hverken Energinet.dk eller TenneT giver et svar på ovenstående spørgsmål.

Mon kabeltankerne er en direkte følge af Horns Rev II havvindmøllepark?

DONG var før byggeriet blev igangsat ude med et lignende synspunkt.

Sagt med andre ord Danmark kan nok ikke bruge vindmøllernes elproduktion fra Horns Rev II til noget som helst, ergo er det spild af elforbrugernes penge at bygge Horns Rev II, havvindmølleparken ved Anholt mv. Spørgsmålet er hvornår dette idioti holder op!


13. sep 2008 kl 16:07

Boe Carslund-Sørensen

Mere om kablet Norge/Holland

Det hollandske netselskab Tennet's bemærkninger mv. kan læses her:
http://www.tennet.org/english/...aspx


22. feb 2009 kl 20:14

Arne Sørensen

Re: To milliarder kroner, men hvor mange km, MW og kV ?

Sagt med andre ord Danmark kan nok ikke bruge vindmøllernes elproduktion fra Horns Rev II til noget som helst, ergo er det spild af elforbrugernes penge at bygge Horns Rev II, havvindmølleparken ved Anholt mv. Spørgsmålet er hvornår dette idioti holder op!

ja, eller med endnu andre ord er det smart at sammenkæde vind- og vandkraftproduktion forskellige steder for at udligne forskelle i produktionen.

Hvornår idiotien holder op, er du som producent af det, selv herre over.

I øvrigt hedder kablet NorNed og ikke Nornet.

At el er blevet dyrere for forbrugerne er jo ikke så underligt. Det var jo det liberaliseringen af el markedet gik ud på.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk