Man har længe ment, at Andesbjergene rejste sig langsomt over 40 millioner år, men nye målinger tyder på, at bjergkæden voksede fra to til fire kilometers højde på kun fire millioner år.

Det er geologerne Carmela Garzione og Gregory Hoke fra University of Rochester i New York, der blandt andet har analyseret iltisotoper fundet i aflejringer i Andesbjergene. Andelen af iltisotopen 18O i nedbør falder med højden, og ved at datere aflejringerne kan man anslå bjergenes højde, da regnen faldt.

Resultatet underbygges af undersøgelser af, hvornår floder pludseligt har skåret sig ned gennem bjergsletter på grund af landhævning. Ved at sammenholde disse oplysninger når Gregory Hoke og Carmela Garzione frem til, at Andesbjergene rejste sig to kilometer i perioden mellem ti og seks millioner år før nu.

Strider mod ældre modeller
Resultaterne er i modstrid med ældre mekaniske modeller for bjergdannelse. Ifølge disse modeller opstår bjergkæder, når to kontinentalplader støder sammen og et område imellem dem krølles sammen til en bjergkæde.

Under overfladen resulterer sammenkrølningen i dannelsen af en tung "rod", der holder jordskorpen nede som et anker. Denne rod nedbrydes efter hidtidige forestillinger kun ganske langsomt. For at forklare den voldsomme vækst må tabet af roden ifølge de amerikanske geologer foregå langt hurtigere, end man tidligere har ment.

Ifølge seniorforsker ved Geus Peter Japsen er det mest revolutionerende ved Garziones og Hokes forskning muligheden for at bestemme tidsforløbet i hævningen af bjergkæder ved hjælp af vidt forskellige metoder. Den danske geofysiker har i sin egen forskning dokumenteret en sammenfaldende hævningshistorie i Grønland.

»I Vestgrønland er terrænet også hævet i løbet af de ti sidste millioner år, ikke mindre end to kilometer. Her er der ingen sammenstød mellem tektoniske plader, så vi kender slet ikke de kræfter, der har styret processen – i modsætning til Andesbjergene, hvor de pladetektoniske kræfter er velkendte,« siger Peter Japsen.