Arbejdspresset steg, men sygefraværet faldt. Det lyder som en selvmodsigelse, men sådan så virkeligheden ud i Cowis afdeling for Jord- og Grundvandsforurening i første halvår af 2008. I tørre tal har den 50 mand store afdeling sparet 200.000 kroner i lønomkostninger i forhold til samme periode året før.

Når antallet af sygedage falder, samtidig med at bunken med arbejdsopgaver vokser, skyldes det ifølge afdelingschef Søren Viegand, at afdelingen har sat fokus på at løse de belastende sider af deres arbejdsliv, efter at de blev identificeret i forbindelse med afdelingens deltagelse i forskningsprojektet "Forebyggelse af stress i videnarbejde – mellem begejstring og belastning".

»Vi har haft mere arbejde, har løbet stærkere og har været mere belastet. Alt sammen noget, som kunne øge sygefraværet. Så jeg tror da, at det betyder meget, at vi har arbejdet med de her ting,« siger han.

Forskningsprojektet pegede på fire indsatsområder: Afbrydelser, feedback fra ledelsen, tilpas med arbejdsopgaver og tid.

Opmærksomme kolleger
Når det gælder afbrydelser, er der sket en tydelig kulturændring i løbet af de seneste godt seks måneder, mener Tage Bote, der er projektleder i afdelingen:

»Hensyn er blevet et nøgleord. Vi har altid været gode kolleger, men nu er vi også blevet mere opmærksomme kolleger. Det er blevet i orden at sige til, så de små ting, der irriterer, kan blive ryddet af vejen, for eksempel hvis én snakker for højt i telefonen. Kollegerne opfatter det ikke negativt, hvis man siger fra, fordi man har travlt. De er blevet bevidst om, at et "nej" til at hjælpe her og nu ikke betyder, at "mine opgaver er vigtigere end dine",« forklarer han.

Da projektleder Jacob Heggelund Christiansen for et par måneder siden tog et sæt orange høreværn på for at få arbejdsro, blev han mødt med både forundring og grin. I dag har afdelingen købt yderligere to sæt, fordi de sender et tydeligt signal om, at den, der bærer dem, ønsker ro og samtidig effektivt sørger for, at vedkommende får det. Altså endnu en måde at minimere de uvelkomne afbrydelser på.

»Jeg kan ikke koncentrere mig, hvis andre snakker, fordi jeg så gerne vil følge med i det hele. Derfor tog jeg hørebøfferne på. Tidligere opfattede jeg det som mit problem, men projektet har kastet en holdningsændring af sig. Nu tænker vi over, hvordan vi afbryder. Måske er der i virkeligheden ikke så forfærdelig mange færre afbrydelser, men der er større respekt,« siger han.

Systematisk feedback
Som en del af projektet er der nedsat en formidlingsgruppe, der løbende informerer om projektet og sørger for, at kollegerne giver deres mening til kende i uformelle, ugentlige afstemninger. Informationerne er placeret ved elevatoren.

På den måde undslipper ingen medarbejdere de farvestrålende plancher og de tre gennemsigtige plexiglasrør, hvor de ved at putte en plastkugle i et af de tre rør markerer deres holdning til ugens spørgsmål, som handler om, hvorvidt indsatsen påvirker deres arbejde negativt, positivt eller uændret.

Jacob H. Christiansen er glad for, at det er så enkelt at holde sig opdateret:

»Vi får informationerne centralt i afdelingen og slipper for at bruge netportalen. Og så er det fedt, at de visualiserer det på en lidt gakket måde.«

Efterlysningen af feedback fra ledelsen var en af de ting, som Søren Viegand tog til sig – og allerede har forbedret. Ved hjælp af et excelark noterer han hver dag, hvilke medarbejdere han taler med. Et M ud for dato og medarbejdernavn betyder, at han har holdt møde med den pågældende. Et S viser, at de har talt sammen, mens et T betyder telefonsamtale. Regnearket sikrer, at han ikke glemmer nogen, men det betyder også, at han bruger mere tid på at tale med folk. Til gengæld er tiden givet godt ud, mener han.

»Der er ikke så mange ildebrande at slukke mere, fordi vi tager dem i opløbet. Før i tiden kunne der pludselig stå én inde på kontoret og sige, at "nu går det ikke længere". Det sker ikke så tit mere. Så der er flere hyggelige samtaler og færre kriser.

Cowis Jord- og Grundvandsforurening deltager sammen med fire andre virksomheder i projektet "Forebyggelse af stress i videnarbejdet – mellem begejstring og belastning", der er et treårigt forskningsprojekt mellem Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Handelshøjskolen i København, og DTU-Management.

Som det første identificerede medarbejderne med hjælp fra forskerne de faktorer i arbejdslivet, som henholdsvis begejstrer og/eller belaster dem. Siden da har afdelingen med hjælp fra projektleder Marianne Hinge, HR-afdelingen, selv arbejdet videre med at tilrettelægge arbejdet på en måde, så belastningen minimeres, og begejstringen får lov at fylde.

Ingeniøren er med på sidelinien og rapporterer fra projektet, når der er nyt.