Elselskabernes fibernet flopper fatalt
Elselskabernes døjer med gigantiske underskud på deres fibernetværk, og prisen for deres bud på danskernes informationsmotorvej er vokset fra 10 til 15 milliarder kroner. Det bliver umuligt at få pengene hjem igen, fastslår teleanalytiker.
Kortet viser fibernettets faktiske udbredelse i 2. halvår 2007. Siden er der ifølge energiselskabernes brancheforening Dansk Energi kommet yderligere omkring 17.000 kunder til, især i Nordjylland. Som kortet viser, er tilgængelighed af fiber ikke som udgangspunkt et storbyfænomen, men snarere noget der tilbydes i geografisk afgrænsede områder – boligområder i mindre byer, lokalsamfund og forstæder til de større byer. Kilde: IT- og Telefstyrelsen. (Grafik: Morten From Thesbøl)
Læs også
Læs mere om
I takt med at elselskaberne i disse år graver tusinder af kilometer fibernet ned i jorden, graver de også dybt i deres egne pengekasser.
Fibernettet har vist sig at være både dyrere at etablere og sværere at sælge til kunderne end forventet, og den kombination får nu selskaberne til at nedjustere forventningerne til projektet.
Forudsætningen for elselskabernes fiberdrømme var en aftale, som de i 2004 indgik med regeringen. Med aftalen fik elselskaberne fuld frihed til at bruge deres egenkapital til nye forretninger, dog med den vigtige betingelse, at eventuelle tab på nye forretningsområder ikke må føre til højere priser for elkunderne.
Knap var blækket tørt, før elselskaberne begyndte at realisere visionen om at blive danskernes foretrukne valg af infrastruktur i form af et fibernet til internet, tv og telefoni.
Begrundelsen var blandt andet, at selskaberne har tre millioner elkunder, at de er eksperter i at føre kabler, og at de med en samlet egenkapital på knap 50 milliarder kroner, fordelt på godt 40 elselskaber, havde et stærkt økonomisk afsæt for en så stor satsning.
Underskud næsten tredoblet
I dag, fire år senere, erkender elselskaberne, at der er langt fra drøm til virkelighed.
Underskuddet vokser år for år, og ser man isoleret på de datterselskaber, der varetager fibersatsningen, har de nu en samlet gæld på mere end ni milliarder kroner, hvilket er godt en tredjedel af den samlede egenkapital i fiberprojektet.
Hos en af de store fibernetaktører, Midtvest Bredbånd, voksede underskuddet fra 39,3 millioner kroner i 2006 til 110 millioner kroner i 2007.
Da Midtvest Bredbånd blev oprettet som et samarbejde mellem syv elselskaber i 2005, forventede de, at 75.000 kunder ville have mulighed for at koble sig på fibernettet inden 2007. Men arbejdet med at udlægge fibernet har været væsentligt vanskeligere end ventet, så ved udgangen af 2007 havde firmaet kun 25.000 potentielle kunder. Ud af denne gruppe valgte 5.500 at blive faktiske, betalende kunder.
Det er ikke tilfredsstillende, lyder det fra selskabets direktør, Svend-Erik Jensen.
»Elselskabernes fibersatsning har skærpet konkurrencen, hvilket har fået 'de gamle' teleselskaber til at reagere med lavere priser og flere tilbud. Det har været en gevinst for forbrugerne, men betyder også, at vores indtjening bliver mere langmodig. Samtidig har det rent praktisk vist sig at være sværere at opbygge nettet og sikre tilslutning,« siger Svend-Erik Jensen.
Østjysk fibernet: Vi har betalt vores investeringer i 2019
Hos Profiber, fibernetvirksomheden under det østjyske elselskab Tre-For, har det samlede underskud på 59,9 millioner kroner i 2007 også ført til en nedjustering, forklarer direktør Knud Steen Larsen.
»Vi troede, at vi i 2008 ville gå i overskud, og at vi i 2014 havde tilbagebetalt de samlede investeringer. Nu forventer vi først et overskud på driften i 2010, og at investeringerne først vil være dækket i 2019. Udviklingen har ikke været tilfredsstillende, men perspektivet er stadig det samme, bare med nogle års forsinkelse,« siger Knud Steen Larsen.
Også de mindre aktører på fibernetmarkedet har justeret deres forventninger. Det gælder blandt andet NEF-Fonden, et fynsk elselskab som indtil videre har investeret 100 millioner kroner i fibernetprojektet, men kun har fået 1.100 kunder.
»Vi forventede at have 3.000 kunder i 2008, så det har været sværere, end vi troede,« siger direktør Søren Alrøe, som først forventer et positivt resultat om fire år.
»I 2012 forventer vi et positivt cashflow, hvilket er et par år senere end først antaget, og i 2024 forventer vi så at have et samlet afkast på investeringen på 6,2 procent. Men så stort et projekt skal også vurderes på længere sigt, og derfor kan man ikke i dag sige, at det har været en forkert satsning,« siger Søren Alrøe, hvis virksomhed sidste år endte med en minus på 13,9 milioner kroner på bundlinjen.
Samlet pris: 10 milliarder kroner
I energisektorens brancheorganisation, Dansk Energi, forudser chefkonsulent Morten Baadsgaard Trolle desuden, at den samlede pris for fiber-satsningen vil overstige de ti milliarder kroner, som man i begyndelsen havde regnet sig frem til. Nu ligger beløbet nærmere de 15 milliarder kroner, hvilket ifølge Morten Baadsgaard Trolle har flere forklaringer:
»Siden 2005 er der kommet flere selskaber til. Desuden er ambitionsniveauet skruet op, og man ønsker nu at investere i et mere udbygget net. Desuden er udgifterne til arbejdskraft og materiel generelt steget.«
Ifølge It- og Telestyrelsen investerede teleselskaberne sidste år 9,1 milliarder kroner, en stigning på halvanden milliard i forhold til 2006. 2,6 milliarder kroner kom fra elselskabernes investeringer i fibernet.
Trådløs konkurrence
Men én ting er, at elselskaberne har startvanskeligheder med projektet. Oven i det peger flere eksperter på, at satsningen kan vise sig at blive en endnu dårligere forretning, når den trådløse teknik i de kommende år bliver både billigere, hurtigere og mere stabil.
»Elselskaberne tænker ikke over, at der simpelthen ikke er nok kunder, der har behov for stor kapacitet og høj hastighed og dermed lysten til at lægge de penge, der skal til for at forrente elselskabernes investering. Ikke når de trådløse teknologier også findes,« siger teleanalytiker John Strand, Strand Consult.
Han forudser, at flere af selskaberne aldrig vil få deres investeringer hjem igen.
»Spørgsmålet er ikke, om elselskaberne har 50 eller 100.000 kunder. De skal jo bygge et net, før de får kunder. Problemet er den prisudvikling, vi ser nu og i de kommende år. Enkelte vil måske klare sig, men generelt står elselskaberne til at få en meget ringe forrentning, hvis de overhovedet får nogen,« lyder det fra John Strand.
Kunderne står parat
Dansk Energi ser dog ikke hverken de aktuelle problemer eller fremtidens trådløse teknologi som en trussel mod fibernetprojektet.
Morten Baadsgaard Trolle peger på, at fibernetselskaberne i dag har godt 88.000 kunder, mens yderligere 50.000 har skrevet under på at få leveret fibernet, når det kommer til deres område. Herudover ligger de optiske fibre gravet ned uden for yderligere 260.000-360.000 potentielle kunder, som til enhver tid kan koble, sig på.
»Vi mener ikke, at de trådløse teknologier er en trussel, men derimod et godt supplement til fibernettet. Hvis mange bruger den trådløse båndbredde samtidig, vil det blive svært at garantere hastigheden. Det problem har vi ikke med fibernettet,« siger Morten Baadsgaard Trolle.
For tidligt at dødsdømme
At det er for tidligt at dødsdømme fiberprojektet, mener også Jan Damsgaard, professor på CBS' Center for Applied Information and Communication Technology og ekspert i forretningsmæssig udnyttelse af mobile og trådløse teknologier.
»For det første er der en netværkseffekt i dette her. Det er ikke sjovt at have en telefon, hvis der ikke er andre, der har det. Når infrastrukturen ikke findes, bliver der heller ikke udviklet services. Og samtidig tøver folk med at investere i en fibernetforbindelse, når der ikke p.t. udbydes services, der udnytter fibernettets kapacitet og hastighed. Det er hønen og ægget-problematikken,« siger Jan Damsgaard.
Han peger på, at netop behovet for kapacitet og hastighed vil afgøre, om elselskaberne eller telebranchen vinder kampen om forbrugerne.
»Sker det langsomt, kan eksempelvis TDC blive ved med at udbygge kobberets kapacitet. Men sker udviklingen hurtigt, så der opstår et behov for meget kapacitets- og hastighedskrævende services, vil vi se et paradigmeskifte, så folk går over til fibernet,« siger Jan Damsgaard.
Han mener, at elselskabernes investering skal vurderes over en meget længere horisont.
»Når fiberen er gravet ned, skal den ligge i 80 år. Og når man ser på investeringen over en 80-årig horisont, ser det meget fornuftigt ud,« siger Jan Damsgaard.
Fakta: Fiberselskabernes underskud i 2007
- Energi Fyn: 14,2 mio. kr.
- MidtVest Bredbånd: 110 mio. kr.
- NRGi Fibernet: 7,6 mio. kr.
- Sydfyns Intranet: 5,3 mio. kr.
- TRE-FOR Profiber: 59,9 mio. kr.
- NEF-Fonden: 13,9 mio. kr.
- Energi Fyn Bredbånd: 14,2 mio. kr.
- Syd Energi Bredbånd: 42,4 mio. kr.
- Bredbånd Nord (samlet): 52,8 mio. kr.
- Energi Randers Tele: 11,2 mio. kr.
NEF-Fonden og Seas NVE er desuden medejere af Dansk Bredbånd, der kom ud af 2007 med et underskud på 139,4 millioner kroner. Der findes ikke særskilte tal for fiberprojekterne under Dong Energy Fiber, Seas-NVE, Energi Midt, Østjysk Energi og Galten Elværk.
