/elektronik

Video: Sådan virker verdens største partikelaccelerator

Startskuddet har lydt til eksperimentet med at genskabe betingelser lige efter Big Bang i en 27 kilometer lang tunnel i Schweiz. Se hvordan det europæiske center for højenergifysik selv forklarer om eksperimentet.

Af Thomas Djursing, torsdag 11. sep 2008 kl. 11:43

Omkring 10.000 forskere fra 60 lande har siden 1989 arbejdet frem mod det enorme eksperiment, der i øjeblikket finder sted på grænsen mellem Frankrig og Schweiz.

Eksperimentet, Large Hadron Collider (LHC), er fyldt med enorme tal og svært begribelige omstændigheder, krydret med udokumenterede rygter om, at Jorden vil gå under. Så det er ikke noget under, hvis du føler, at det store partikeleksperiment er svært at forholde sig til.

Men læn dig tilbage og slap af ved tanken om, at det hele starter med en simpel flaske brint.

Fakta om Large Hadron Collider

LHC ligger i en en 27 kilometer lange tunnel. Den accelererer protoner, der bliver sendt ind i ringen fra den sydlige del af ringen i et område, der omtales SPS.

Det tager 4 minutter og 20 sekunder at fylde LHC-ringen med partikler og herefter cirka 20 minutter at accelerere dem til en energi på 7.000 GeV, hvorved de bevæger sig med en hastighed, som kun er en hundredtusindedel promille fra lysets hastighed.

Protonerne bevæger sig rundt i ringen i bundter med mellem 25 nanosekunder (eller 7 meter) mellem hver. Når bundterne er langt fra kollisionspunkterne, har de længde på et par centimeter og en bredde omkring en millimeter.

I kollisionspunkterne sammenpresses de til en størrelse på 16 mikrometer for at øge chancen for kollision. Der forventes omkring 20 proton-sammenstød, hver gang to bundter mødes i en detektor.

Der er 2.808 bundter i hver retning. Hvert af dem tager cirka 11.245 omgange i LHC-ringen i løbet af et sekund. Et eksperiment kører typisk i 10 timer ad gangen.



11. sep 2008 kl 14:01

Peter Lind

Virkelig god video!

Det må jeg sige - nu forstår jeg endnu mere af hvordan LHC fungerer. I det hele taget er jeg ret begejstret for Ingeniørens dækning af det her projekt, det er gjort godt Thomas!


11. sep 2008 kl 15:05

Laust Færch

Video

(Den første kiksede lige)
Ja, god video, hvem har lavet den?


11. sep 2008 kl 22:04

Henrik Jørgensen

Enig!

Det er en virkelig god artikel og video


11. sep 2008 kl 22:20

avatar

Casper Thomsen

Det er prøvet før + webcams

Tjek denne tegneserie fra den første serie af LHC-forsøg
http://img.allvoices.com/thumb....jpg

Og tjek så disse to webcams direkte fra LHC - viser forsøget lige nu
http://www.cyriak.co.uk/lhc/lh...html


11. sep 2008 kl 22:50

Gitte Larsen

WEbcams

Virkelig god vidio men de webcams - det må da være en joke - ellers også godt lavet ;o)


12. sep 2008 kl 17:59

Lars Pryds

LHC - nu med musik

Fin film. Men der er også lavet en næsten ligeså grundig film med rap-musik som lydspor - og med musik forstår man lissom tingene meget bedre.
Se selv på http://24.dk/article.jsp?artic...2022

Har Ingeniøren selv lavet noget grafik om LHC? Synes ikke jeg kan finde noget...


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.