/elektronik

De første protoner har drønet 200 gange rundt i accelerator

Fysikerne benyttede aftenen på at finjustere en række instrumenter, mens de lod protonbundterne cirkulere i Large Hadron Collider. Først i løbet af de kommende dage finder de første sammenstød sted.

Af Thomas Djursing, torsdag 11. sep 2008 kl. 10:14

Partikelacceleratoren Large Hadron Collider (LHC) i Schweiz fik ikke lov at stå stille, selv om champagnepropperne sprang flere steder på det europæiske center for højenergifysik efter en opstart, der gik over alle forventninger.

I løbet af aftenen valgte fysikerne at fortsætte eksperimentet med at sende partikler rundt i den 27 kilometer lange tunnel mod uret, en begivenhed der omtales som ’beam to’ blandt fysikerne.

Ifølge den danske partikelforsker Rasmus Mackeprang lykkedes det at få de mellem 10 og 20 centimeter lange protonbundter til at cirkulere 200 gange, hver gang de blev skudt ind i ringen. Når acceleratoren for alvor går i gang, vil partiklerne drøne rundt 11.000 omgange i sekundet.

Indtil videre har forskerne ikke forsøgt at sende partikler mod hinanden, men det ventes at ske i løbet af de kommende dage. Sammenstødene vil dog ikke have nogen videnskabelig interesse, men skal hjælpe forskerne til at finjustere alle instrumenter, så de at skrue op for energien og genskabe forholdene umiddelbart efter Big Bang.

Instrumenter skal forhindre kosmisk ’forurening’
I aftes blev flere instrumenter afprøvet, blandt andet den såkaldte Beam Pick Up, der fortæller, hvornår protonbundterne bliver sendt af sted.

Aftenen blev også brugt til at finjustere softwaren i den såkaldte Atlas-detektor, der skal hjælpe med at lede efter Higgs-partiklen.

Atlas-detektoren og Beam Pick Up skal justeres, så de samarbejder upåklageligt og undgår, at forskerne blander naturlig kosmisk stråling sammen med protonbundterne i deres eksperiment.

Kosmisk stråling kan nemlig godt forurene eksperimentet, og derfor vil forskerne kun bruge detektoren, hvis de får bekræftet af Beam Pick Up, at der er sendt protonbundter af sted, forklarer Rasmus Mackeprang.

Sammenstød 40 millioner gange i sekundet
Selv arbejder Rasmus Mackeprang med at udforme den enorme database, der skal behandle de mange data fra partikelsammenstødene i oktober.

40 millioner gange i sekundet vil der ske sammenstød, når acceleratoren er i gang, og data om hver eneste kollision fylder to megabyte. I alt skal 80 terabyte arkiveres hvert sekund.



11. sep 2008 kl 11:20

Bård-Emil Vang Gundersen

Hvor lang tid?

Hvor lang tid tog det for forskerne på CERN, at få protonbundterne til at "drøne" de 200 gange rundt i acceleratoren?

Mvh Bård-Emil Gundersen


11. sep 2008 kl 11:39

Børge Svane Nielsen

Re: Hvor lang tid?

Selve protonbundterne flyver med meget nær lyshastighed og kører derfor en gang rundt i den 27 km lange ring på 89 mikrosekunder. De 200 gange tog altså små 18 millisekunder. Det, der tager tid, er at justere de mange parametre i acceleratorsystemet. Hver gang man har skudt et bundt igennem acceleratoren, kan man foretage justeringer. De første blev justeret ind i løbet af dagen i går, hvorved man fik protonerne et par gange rundt. Med yderligere finjusteringer lykkedes det altså at komme 200 gange rundt i løbet af aftenen.


11. sep 2008 kl 11:42

Bård-Emil Vang Gundersen

Re: Re: Hvor lang tid?

Tusind tak for gode og præcise svar!


11. sep 2008 kl 13:03

avatar

Lars Kristensen

Re: Re: Re: Hvor lang tid?

...så de at skrue op for energien og genskabe forholdene umiddelbart efter Big Bang.

Hvis en videnskabsmand skulle mene noget sådan, kan han næppe være videnskabsmand, for da burde han/hun vide, at dersom Big Bang har foregået, at så ville forholdene lige efter Big Bang være langt langt anderledes end videnskaben vil kunne frembringe af forhold i de nu kendte acceleratorer. Ja der skal nogle helt andre slags apparaturer til.

Hvad angår temperaturen, skal jeg ikke gå nærmere ind på.

Derimod hvad angår tryk og gravitation, så er forholdene i acceleratoren altså ikke - IKKE - som lige
efter Big Bang.

Jeg vil anse enhver videnskabsmand der påstår, at de kan frembringe forhold som dem der var lige efter Big Bang og sorte huller, for at have storhedsvanvid, for det er forhold videnskaben endnu ikke evner at komme i nærheden af, men den teknologi vi mennesker i dag råder over.

Godt nok kan man ved hjælp af laser skabe tryk der er ekstreme, men ikke ekstreme nok og hvad angår gravitation, så ved videnskaben ikke hvad gravitation er og et gravitationsfelt kan videnskaben slet ikke fremstille, netop fordi de ikke aner hvad gravitationens natur er.

Så kære videnskabsfolk, hold jer til det I ved og forsøg ikke at gøre jeres viden større end den er, for på den måde at gøre jer altvidende i almindelige menneskers øjne.

I ved en masse, ja, men der er godt nok lang vej endnu, til at I kende universets hemmeligheder fuldtud.

Nøjes med at observere og eksperimentere, men hold jer fra at komme med teorier eller påstande der slet ingen hold har i virkeligheden.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen


11. sep 2008 kl 13:12

Berndt Barkholz

Re: Re: Re: Re: Hvor lang tid?

Nøjes med at observere og eksperimentere, men hold jer fra at komme med teorier eller påstande der slet ingen hold har i virkeligheden.

Jamen Lars det er lige det de altid har gjort !

...at komme med teorier eller påstande der slet ingen hold har i virkeligheden.


11. sep 2008 kl 16:12

Bjarke Mølgaard

Re: Re: Re: Re: Hvor lang tid?

...så de at skrue op for energien og genskabe forholdene umiddelbart efter Big Bang.

Hvis en videnskabsmand skulle mene noget sådan, kan han næppe være videnskabsmand, for da burde han/hun vide, at dersom Big Bang har foregået, at så ville forholdene lige efter Big Bang være langt langt anderledes end videnskaben vil kunne frembringe af forhold i de nu kendte acceleratorer. Ja der skal nogle helt andre slags apparaturer til.

Hvad angår temperaturen, skal jeg ikke gå nærmere ind på.

Derimod hvad angår tryk og gravitation, så er forholdene i acceleratoren altså ikke - IKKE - som lige
efter Big Bang.

Jeg vil anse enhver videnskabsmand der påstår, at de kan frembringe forhold som dem der var lige efter Big Bang og sorte huller, for at have storhedsvanvid, for det er forhold videnskaben endnu ikke evner at komme i nærheden af, men den teknologi vi mennesker i dag råder over.

Godt nok kan man ved hjælp af laser skabe tryk der er ekstreme, men ikke ekstreme nok og hvad angår gravitation, så ved videnskaben ikke hvad gravitation er og et gravitationsfelt kan videnskaben slet ikke fremstille, netop fordi de ikke aner hvad gravitationens natur er.

Så kære videnskabsfolk, hold jer til det I ved og forsøg ikke at gøre jeres viden større end den er, for på den måde at gøre jer altvidende i almindelige menneskers øjne.

I ved en masse, ja, men der er godt nok lang vej endnu, til at I kende universets hemmeligheder fuldtud.

Nøjes med at observere og eksperimentere, men hold jer fra at komme med teorier eller påstande der slet ingen hold har i virkeligheden.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Hvad får dig til at tro at det er videnskabsfolk, der siger, at de kan genskabe forholdene umiddelbart efter big bang? Jeg mindes ikke nogensinde at have hørt en partikelfysiker nævne big bang i forbindelse med sit arbejde. Derimod bliver der snakket meget om Higgs bosoner og andet godt som måske kan observeres. Men det kan man ikke sælge aviser på at skrive om.

Når en partikelfysiker så bliver spurgt om hvad den viden kan bruges til (irriterende spørgsmål for folk der laver grundforskning), kan han måske finde på at nævne at kosmologer er interesserede i den. Og hvorfor er kosmologerne så det? Jo, det kan måske give en bedre forståelse af f.eks. mørkt stof eller big bang. Og når der først er sagt big bang, er det helt sikkert at det ryger i avisen.


Venlig hilsen
Bjarke


11. sep 2008 kl 16:44

avatar

Michael Nielsen

Live feed fra stedet

Hejsa

Her er en live-feed fra stedet - så vidt jeg kan se kræver det kun flash installeret:

http://www.cyriak.co.uk/lhc/lh...html


12. sep 2008 kl 15:01

avatar

Tine Andersen

Re: Live feed fra stedet

He he....
Et øjelbik blev jeg en anelse nervøs... ;-D

Mvh

Tine


14. sep 2008 kl 10:31

avatar

John Fredsted

Re: Re: Re: Re: Hvor lang tid?

...så ved videnskaben ikke hvad gravitation er og et gravitationsfelt kan videnskaben slet ikke fremstille, netop fordi de ikke aner hvad gravitationens natur er.

Jaså! Dette giver mig anledning til følgende to kommentarer:

1. Gravitation er beskrevet ved Einstein generelle relativitetsteori, der i passende grænse kan approksimeres med Newtons gravitationsteori.

2. Der er intet vanskeligt ved at skabe et tyngdefelt, idet alle former for energi/masse skaber et tyngdefelt. Det modsatte - at skærme for tyngdefelter, som man for eksempel kan det med elektriske felter - er derimod (i hvert fald indtil videre) ikke muligt.


14. sep 2008 kl 13:00

Runi Sørensen

Re: Live feed fra stedet

Hejsa

Her er en live-feed fra stedet - så vidt jeg kan se kræver det kun flash installeret:

http://www.cyriak.co.uk/lhc/lh...html

Omg ! :P


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.