Mangellisten

Af Poul-Henning Kamp,  onsdag 10. sep 2008 kl. 23:23

Er der nogen der holder styr på listen over ting vi kommer til at mangle i fremtiden ?

Der er jævnligt nyheder om hvad man nu har opdaget vi kommer til at mangle i fremtiden. Her er hvad jeg har samlet i denne uge:

Metaller:

Der er et antal råmetaller hvor de kendte forekomster begynder at snævre til, kobber, zink, guld og lithium har alle været nævnt om kommende problemer, men horizonten er langt ude, sandsynligvis stiger priserne blot moderat i dette århundrede.

I den sjove ende af det periodiske system finder vi spormetaller med interessante egenskaber og små naturlige forekomster.

F.eks bruges Platin som katalysator til stort set hvad som helst kemisk. Mange andre tungmetaller har specialanvendelser hvor de ikke kan erstattes, tantal til kondensatorer f.eks.

Her kan nye forekomster nemt løse problemet og der er trods alt mange steder vi ikke har knust klipperne for at se hvad der er i dem.

Hospitalspersonale:

Hele den vestlige verden mangler sygeplejesker og læger. En uddannelse som sygeplejeske eller læge er en stensikker billet ud af ethvert U-land. Behovet topper indenfor de næste 20-30 år, eller når den næste pandemi indfinder sig.

Ingeniører:

Højspændingsingeniører bliver også en mangelvare hvis vi skal leve op til de CO2 reduktioner der er på bordet, her taler vi allerede om de næste 10-20 år hvor der skal flyttes 10-20 gange så meget elektrisk effekt over lange distancer som idag.

At skaffe disse til veje bliver et problem på grund af manglen på skolelærere, særligt i de hårde fag som matematik, fysik & kemi. Det er heller ikke noget lokalt dansk fænomen, de fleste vestlige lande har problemer og nogle af dem anser det ligefrem for et problem de må gøre noget ved.

Ernæring:

Fisk er et godt bud fordi de er den eneste relevante kilde til de for hjernens udvikling så vigtige Omega-3 fedtsyrer. Ifølge mit hurtige overslag kan vi ikke engang skaffe 10% af klodens befolkning den anbefalede dosis med bæredygtigt fiskeri.

Takket være "en aktiv erhvervspolitik" er torskebestanden allerede på grænsen til kollaps i alle europæiske fiskevande og mange andre arter er under tilsvarende pres.

phk



11. sep 2008 kl 08:11

Claus Madsen

P

Billigt fosfor uden for højt indhold af tungmetaller.
Vi skulle så vidt jeg har forstået have reserver til 50 år (nuværende forbrug?) og når de løber tør skal i bare se fødevarekrise.


11. sep 2008 kl 08:49

Christoffer Hansson

He

Var ikke også mangel på Helium til laboratorier oppe i medierne for nogle måneder siden? Eller var det noget andet?


11. sep 2008 kl 08:56

Peter Risager

Mangler

Du har uden tvivl ret i at med den nuværende pris så kommer vi i fremtiden til at mangle en masse af de ting vi bruger i dag. Det er dog så heldigt at vi har udbud og efterspørgsel til at regulere priser og mængder i den forbindelse.

Det virker rigtigt nemt på metaller og andre råvarer hvor der er et stort og velfungerende marked. Efterhånden som nogle materialer bliver for dyre vil man prøve at finde alternativer og derved sikres en allokativ efficiens.

Problemer er så at der inden for hospitalspersonale ikke er nogen fri prisdannelse. Det er i høj grad reguleret og nidkært overvåget af lovgiverne, og på den måde kan en mangel få lov at vedblive i mange år. Hvis vi nu tager for givet at der mangler læger lige nu, mon man så ikke bare kunne enten hæve deres løn, eller på udbudssiden begynde at optage flere på lægestudiet - for der er mig bekendt stadig en stor mængde der bliver afvist på grund af pladsmangel.

Angående ingeniører så er udbuddet (muligheden derfor i hvert fald) sikret gennem frit optag, og lønnen er heller ikke så tosset. Hvad der så skal til der ud over skal jeg ikke turde sige - måske en god gang gammeldags oplysning?


11. sep 2008 kl 09:06

Lars Andersen

Energi

Energi, energi og atter energi.

Et energiforbrug indgår i stort set alle produkter og ydelser. Så der er intet, der er vigtigere. Tidens store fokus på multiplikatoreffekterne ved energibesparelser og aktiv erhversstøtte til afgrænsede teknologier slører desværre dette faktum.


11. sep 2008 kl 09:46

Svend Erik Hendriksen

Sølv

Sølv (industri metal) bliver en mangelvare om ca. 13 år. Så måske bliver arvesølvet guld værd.


11. sep 2008 kl 10:25

avatar

Morten K. Thomsen

H2O

Rent (drikke)vand - need I say more?


11. sep 2008 kl 10:29

avatar

Morten K. Thomsen

Og olie

...naturligvis.


11. sep 2008 kl 10:30

Jacob Christensen

indium og hafnium - skal vist også på listen.

Disse metaller indgår i diverse højteknologiske produkter.
Atmokraftværker.
samt plasmaskærme og anden elektronik.

Jeg har ladet mig fortælle at der forventes at opstå seriøs mangel på iridium efter ca 15 år, med nuværende forbrug.


11. sep 2008 kl 10:47

avatar

Per Michael Jensen

Re: Og olie

Er det ikke ca. 10% af råolien der bruges til tekniske produkter (plast)?

Alene det at vi skal bruge olie til plast, synes jeg er en yderst god grund til at begrænse afbrænding af olie for at få varme m.m.


11. sep 2008 kl 10:52

avatar

Morten K. Thomsen

Lolland, Holland...

...og andre lavtliggende områder.


11. sep 2008 kl 10:58

avatar

Jon Bendtsen

Intelligens har længe været på mangellisten

Intelligens har længe været på mangellisten, og jeg tror desværre aldrig at problemet bliver løst :-(


11. sep 2008 kl 10:59

avatar

Lars Helbro

Erfaringer

Vi smider gamle erfaringer væk lige så hurtigt som vi får ny viden og vi tror af en eller anden grund mest på det sidste. Hvordan ler anvendes som byggemateriale som et eksempel.


11. sep 2008 kl 11:03

avatar

Per Michael Jensen

En plan

En plan for at styre os igennem de udfordringer der ligger foran, så det ikke er tilfældigheder der afgør hvor vi ender.

Og da problemet er globalt, så er der behov for en global plan - der holder.

Det bliver en stor mangel!


11. sep 2008 kl 11:42

John Johansen

"Linolie"

Fisk er et godt bud fordi de er den eneste relevante kilde til de for hjernens udvikling så vigtige Omega-3 fedtsyrer
"Indholdet af omega-3 i hørfrøolie er på niveau med indholdet i fiskeolie"

"Hørfrøolie indeholder en blanding af meget værdifulde fedtsyrer af omega-3 og omega-6 type samt karotener (forstadier til A-vitamin) og E-vitamin."


11. sep 2008 kl 11:45

avatar

Michael Deichmann

Re: Erfaringer

Vi smider gamle erfaringer væk lige så hurtigt som vi får ny viden og vi tror af en eller anden grund mest på det sidste. Hvordan ler anvendes som byggemateriale som et eksempel.
Øh - hvis vi går den vej, så er tildannelse af redskaber i flint også gået tabt - og det er jo nok fordi der kom bedre løsninger - f.eks mursten (brændt ler) istedet for ler, bronze og senere jern og stål istedt for flint.
Interessant nok har alle fremskridt betydet større energiforbrug, så jeg tror at moderen til alle mangler et langt stykke er - energi.


11. sep 2008 kl 12:05

John Johansen

Re: Re: Erfaringer

Interessant nok har alle fremskridt betydet større energiforbrug, så jeg tror at moderen til alle mangler et langt stykke er - energi.
Så længe solen skinner, og det blæser, så....


11. sep 2008 kl 12:24

Carl-Erik Ravn

Re: "Linolie"

Ligeså skulle kød fra racen Galloway have et dejligt indhold af Omega-3


11. sep 2008 kl 14:02

avatar

Lars Helbro

Re: Re: Erfaringer

Nye ting giver nye erfaringer.
Somme tider den erfaring, at det gamle ikke var så tosset endda og så kan det jo være ærgerligt at have glemt hvordan den ged skulle barberes.


11. sep 2008 kl 16:49

Bjarke Mønnike

Men den største mangel er..

....manglen på faldende befoljningstilvækster


11. sep 2008 kl 17:38

Rasmus Elmelund Nielsen

Re: Men den største mangel er..

Solidaritet med den sydlige halvkugle bliver nok forholdsvist hurtigt en mangelvare.. På den nordlige, altså!

Derudover forudser jeg at "det lette liv" vil være i restordre i løbet af en 15-20 år

R


12. sep 2008 kl 00:34

John Johansen

Re: Men den største mangel er..

Men den største mangel er..
....manglen på faldende befoljningstilvækster
Der er én ting vi to er enige om, Bjarke!
(Idet jeg formoder du hentyder til befolkningstilvæksten?)


12. sep 2008 kl 10:44

john jørgensen

dovenskab

Ok, dovenskab er måske lidt provokerende.
Men hvis vi ku finde evnen til at ligge i hængekøjen, (vel at mærke uden at have diverse medier kørende), så kunne vi måske mærke hvor kæden hopper af.
Velfærd er ikke det samme som velstand.
Lavere levestandard kan give højere livskvalitet.
Højteknologi er ingen garanti for miljø, sundhed eller glæde.
Så fordybelse er måske det der skal med på listen...


14. sep 2008 kl 20:58

John Johansen

Drikkevand!

Ferskvand vil blive en alvorlig mangelvare, mange steder på kloden.
Når ét menneske eks. bruger 1.000.000 liter ferskvand/år til drikkevand, hygiejne, forbrugsartikler og fødevareproduktion.

Når bl.a. ét par denimbukser koster 11.000 liter vand, fra bomuldsmark til detailled, så er det jo 'bare' at gange op med befolkningstallet og -tilvæksten.!

- Det MÅ ende galt!

Ét sted at læse mere: http://www.sciam.com/article.c...isis


14. sep 2008 kl 21:15

Bjarke Mønnike

Ja John!

Tastaturer er ikke hvad de har været.

Selvfølgelig, Befolkningstilvækster. Tak!.

Men hvordan kan man forene ønsket om en befolkningsreduktion og ønsket om humanitær hjælp til katastrofe områder.

Naturen har en ret rabiat måde, at reducere til bæredygtigt niveau, som vi mennesker har det ret svært ved, at acceptere.

Kineserne har indført etbarns politikken, med det resultat, at pige bliver aborterert til fordel for drenge.

Et anden problemstilling er den vi oplever her tillands, at det påstås ,at vi ikke har personer nok, så vi er nødt til importere arbejdskraft.

Hvis sådanne argumenter nyder fremme så vil de være svært at få reduceret befolkningstilvæksten.













14. sep 2008 kl 21:15

avatar

Troels Halken

Mangler

Hvor meget er det lige at vi er løbet tør for indtil videre?

Igennem historien er der skrevet meget om alt det som slipper op, men endnu er der ikke noget som er sluppet op. Så måske vi skal vente med at male fanden på væggen?!?

Vh Troels


14. sep 2008 kl 21:18

Bjarke Mønnike

Re: Mangler

Hvor meget er det lige at vi er løbet tør for indtil videre?

Igennem historien er der skrevet meget om alt det som slipper op, men endnu er der ikke noget som er sluppet op. Så måske vi skal vente med at male fanden på væggen?!?

Vh Troels

Vi er løbet tør for argumenter som miljøreligiøse kan acceptere og forstå.



14. sep 2008 kl 21:33

John Johansen

Re: Ja John!

Bjarke Mønnike:

Men hvordan kan man forene ønsket om en befolkningsreduktion og ønsket om humanitær hjælp til katastrofe områder.
Naturen har en ret rabiat måde, at reducere til bæredygtigt niveau, som vi mennesker har det ret svært ved, at acceptere.
Jeg overvejede at skrive, men undlod, at vi HELT sikkert ville være uenige om metoderne.

Kineserne har indført etbarns politikken, med det resultat, at pige bliver aborterert til fordel for drenge.
Dét, i sig seslv, kan jo være en fordel!?(Drenge føder ikke børn)! ;-)

Et anden problemstilling er den vi oplever her tillands, at det påstås ,at vi ikke har personer nok, så vi er nødt til importere arbejdskraft.
Dét er jo, alene, fordi den vestlige, økonomiske filosofi bygger på uendelig vækst! Noget der, naturligvis, er absurd i et lukket system som eks. Jorden!


14. sep 2008 kl 21:50

Bjarke Mønnike

Re: Re: Ja John!

Jeg er enig sålangt, at når jeg ikke ved om jeg ville være uenig i dit forslag som du påstår, om reduktionen, så må jeg tilstå at du har ret med hensyn til drengebørn.

Dine sidste betragtninger er jeg enige med dig i.


15. sep 2008 kl 01:04

Richard Tøpholm

Re: Re: Ja John!

....bygger på uendelig vækst! Noget der, naturligvis, er absurd i et lukket system som eks. Jorden!

Hov hov, der begås mange fejl udfra den mystiske antagelse at jorden er et lukket system!

Men derudover så er uendelig vækst da naturligvis absurd i et lukket system, som jeg vil tillade mig at antage at universet udgør, så i sidste ende vil jeg jo give dig ret (nu når jeg tænker over det, ved jeg ikke helt hvad antagelsen er baseret på).

Men så længe vi taler om jorden, så er den netop ikke lukket, hvilket bl.a. betyder at vi heldigvis har en (praktisk taget) upslidelig kilde til energi (og reduktion af jordens entropi!) i solen.
Og før eller senere vil vores fortsatte vækst vel også ligge udenfor jorden.
I mellemtiden giver jordens omgivelser os så noget kønt at kigge på om natten, hvis vi kan slippe ud af byerne lys-forurening (og det ellers er skyfrit).

-- Next Year in Orbit!


15. sep 2008 kl 01:31

John Johansen

Re: Re: Re: Ja John!

Richard Tøpholm:

Hov hov, der begås mange fejl udfra den mystiske antagelse at jorden er et lukket system!
Hmm!
På hvilken måde er Jorden IKKE, et lukket system???

- På Hvilken måde kan Solen genoprette hvad vi opbruger, her på Jorden?


15. sep 2008 kl 02:14

Richard Tøpholm

Re: Re: Re: Re: Ja John!

Hm, jeg er lidt ked af at vi sådan hi-jacker PH's udemærkede tråd, specielt da jeg synes dit spørgsmål er lidt principielt. Så jeg håber han tilgiver mig for det lidt lange svar

På hvilken måde er Jorden IKKE, et lukket system???
Vi udveksler både masse og energi med omgivelserne (dvs. rummet omkring os): Atmosfæren afgiver løbende små mængder brint og helium mm. til rummet omkring os, og vi modtager ganske store mængder sten fra meteoritter, plus diverse partikler (per hukommelse er det mange tons/døgn). Men set ifht. jordens størrelse bliver det da normalt ikke til meget over et menneskeliv.
Men den dag vi (igen) rammes af et større meteor, så vil du jo ikke være i tvivl.
Desuden opsender vi da selv løbende satelitter og diverse skrammel.
Men den store udveksling er naturligvis af energi!
Mht. energi, så modtager jorden lige nu (som altid) ~170 000 TW energi fra solen, og samtidig udstråler den stort set nøjagtig det samme til verdensrummet. Det ville gå lige op, hvis det ikke var for den temperatur energien udstråles ved.
Jorden modtager energi fra solen ved ~5800K, og udstråler den ved ca. 290K, hvilket svarer til en enorm netto (potentiel) tilførsel af negativ entropi (beklager fortegnet, entropi er lidt upraktisk defineret).
Det er den energi- og entropi-strøm der er basis for alt liv på jorden. Liv er vel trods alt det ypperste eksempel på lav entropi, man lige kan tænke sig.
Alt i alt giver det absolut ingen mening, at forestille sig jorden som et lukket system.
På Hvilken måde kan Solen genoprette hvad vi opbruger, her på Jorden?

Lidt overfladisk så kunne den jo fint dække vores energiforbrug. Væsentligere men lidt mere subtilt kan den altså drive vores ønske om lavere entropi (mere liv, mere civilisation, kønne ting at se på etc).
Jeg er lidt i tvivl om hvad du mener med "genoprette hvad vi opbruger" i relations til PH's mangel-spørgsmål - altså når vi bruger kobber i USA's ledningsnet, så ligger kobberet der jo stadig, det er bare flyttet fra minerne til ledningerne. Vil du have det genoprettet nede i minerne?
Olien brænder vi jo af, så den er "væk" - men det er jo helt klart solens fortjeneste at olien blev skabt til at starte med, og solen skal da nok skabe den igen over tid. Men hvis det skal være indenfor rimelig tid, så skal vi vel ud i noget ekstremt, som storstilet algedyrkning og efterfølgende produktion af syntetisk olie, som er blevet foreslået andre steder. Men det vil jo stadig være solen der driver det!
Kombineret med menneskenes evne til at blande sig i alt.


15. sep 2008 kl 04:18

avatar

Peter Ole Kvint

Hospitalspersonale:

Hele den vestlige verden mangler sygeplejesker og læger. En uddannelse som sygeplejeske eller læge er en stensikker billet ud af ethvert U-land. Behovet topper indenfor de næste 20-30 år, eller når den næste pandemi indfinder sig.

Hvis USA ikke havde så stor en ledig kapacitet på privat hospitalerne og så mange sundheds skadelige behandlinger, så var der læger nok.


15. sep 2008 kl 07:59

John Johansen

Re: Re: Re: Re: Re: Ja John!

Richard Tøpholm:

Jeg er lidt i tvivl om hvad du mener med "genoprette hvad vi opbruger" i relations til PH's mangel-spørgsmål
Fisk f.eks.! Drikkevand, rent hav, naturskov m.m.
- I det hele taget biodiversitet.


16. sep 2008 kl 21:01

John Johansen

Re: Re: Re: Re: Ja John!

Richard Tøpholm!
Igen:
- På Hvilken måde kan Solen genoprette hvad vi opbruger, her på Jorden?


16. sep 2008 kl 21:13

Benny J. Andersen

Miljørigtige ingeniører

Der er en såkaldt uddannelse for disse deromkring og lidt mindre ..

Men kun i de små idealistiske firmaer kan man se denne omvendelse !

Tænker på den dag, hvor de store tænker mere på miljø end omsætning ...

Ej min levetid

B.J.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.