MWP
Hej Eigil,
Hvordan så det så ud under varmeperioden i middelalderen?
Vh Troels
Vi er nu tæt på den årstid, hvor havisen i Arktis har den mindste udbredelse. Mange vil sikkert huske sidste års opsigtsvækkende lave udbredelse af havisen: De tidligere års rekord-lave udbredelse blev i 2007 "pludselig" slået med mere end 1 million kvadratkilometer! Det så vitterlig ud, som vi nærmede os et ustabilt punkt, hvor det hele løber løbsk. Måske et "point of no return", eller i hvert fald et punkt, hvorfra det er vanskeligt at returnere til "normale" forhold.
Tæt på rekorden
Men hvordan ser det rent faktisk ud i år. Dette kan man følge med i på flere hjemmesider fx. The Cryosphere Today og National Snow and Ice Data Center . Der er ikke tvivl om, at vi igen i år har et stærkt reduceret område med havis i Arktis. At der er lidt havis også i år har allerede været oppe og vende i pressen og her på ing.dk, se fx. Dansk ekspedition: Nu er der isfrit omkring Nordpolen. Vi er lige nu ikke helt nede på niveauet i 2007 (på den samme dato), men det er ret tæt på. Det kan endnu ikke helt udelukkes, at rekorden når at blive tangeret inden for de næste par uger. Dette vil især afhænge af vindforholdene, der jo er med til at drive havisen rundt – og altså pakke isen samt "eksportere" den til varmere himmelstrøg.
Tildels en halvkugle "vippe"
Den lave udbredelse af havis er ikke alene et resultat af tiltagende menneskeskabt drivhuseffekt. Der er nemlig store fluktuationer fra år til år og fra årti til årti i havisen, som næppe kan tilskrives globale klimatiske påvirkninger. Samtidig med at der i disse år er meget lidt havis i Arktis er isen omkring Antarktisk relativt mere udbredt i forhold til det "normale". Trods usikkerheder er den Antarktiske udbredelse dog ikke exceptionel. Der er således ikke tale om noget, der ligner en rekord med modsat fortegn af det, vi ser i Arktis, men der er en tendens til, at Arktis og Antarktis svinger modsat.
Det kan således tænkes, at vi trods stadig tiltagende global opvarmning vil kunne se en periode, hvor det går knapt så stærkt med afsmeltningen i Arktis. Der kan også sagtens indtræffe en periode, hvor det arktiske isdække midlertidigt øges på grund af forskydninger i varmebalancen mellem de to halvkugler. Se evt. også artiklen Forskere: Den globale opvarmning ti års pause.
Efterhånden som den globale opvarmning for alvor tager fart viser alle beregninger dog, at det arktiske havisdække om sommeren vil aftage kraftigt, så man med isfrie forhold kan sejle direkte over nordpolen fra Europa til Asien. Nogle modeller viser tilmed, at afsmeltningen kan komme meget hurtigt – noget à la det, vi ser i disse år. Dette er ikke så mærkeligt, da der er selvforstærkende feedbacks, som gør, at når man først har nået et lavpunkt, er det vanskeligt at vende tilbage.
Også lidt havis for 7000 år siden
Selvom udbredelsen af Arktisk havis er meget lav i disse år, skal man dog næppe meget langt tilbage i tiden for at finde noget lignende. Under det såkaldte klimatiske optimum for ca. 8500-6000 år siden var Jordens baneparametre om solen anderledes: Solindstrålingen på nordlige breddegrader var om sommeren væsentlig større end i dag, selvom den globale stråling hen over hele året næsten var som i dag. Den kraftige solopvarmning om sommeren har formentlig været en hovedårsag til, at man netop i samme periode har fundet flere geologiske vidnesbyrd, som peger på, at der faktisk var åbent vand i store dele at det Arktiske hav.
Svend Funder og kolleger fra Geologisk Museum har fx fundet tegn på strandvolde forårsaget af brænding på Nordgrønlands kyster. Der har altså været strækninger med åbent vand nord for Grønland, som var så store, at vinden kunne danne pænt store bølger. Havet nord for Grønland og Canada er det område, hvor havisen er mest sejlivet, og i vore dage er der stadig masser af is tilbage i dette område. Det er også netop her, man ifølge klimamodeller skal forvente afsmeltning allersidst som følge af global opvarmning. Meget tyder således på, at der under det klimatiske optimum var mindre havis end i dag ikke bare nord for Grønland, men formentlig i hele det Artiske hav. Når man nogle gange hører i pressen, at isudbredelsen lige nu er den laveste i mere end 120.000 år kan man altså roligt tage det med et stort gran salt.
Hej Eigil,
Hvordan så det så ud under varmeperioden i middelalderen?
Vh Troels
11. sep 2008 kl 12:11
Det kunne være interessant at vide i hvilken kote disse strandvolde er fundet, tilbageregnet til tiden for deres dannelse.
Disse indikerer vel meget godt niveauet for den vandstandsstigning vi kan forvente.
John
11. sep 2008 kl 12:28
Prøv at læse denne interessante opsummering af diverse aktuelle synspunkter, vurderinger - samt kommentarer til det 'sprog', hvori de publiceres! :)
http://motls.blogspot.com/2008...html
(Jeg er desværre for nærig til at lade $ 32 springe for at opnå indsigt i 'Nature'-artiklen - men andre har måske abonnement og kunne løfte lidt (mere) af sløret?)
Det så vitterlig ud, som vi nærmede os et ustabilt punkt, hvor det hele løber løbsk. Måske et "point of no return", eller i hvert fald et punkt, hvorfra det er vanskeligt at returnere til "normale" forhold.
11. sep 2008 kl 21:55
....fra artiklen?
Citat:
Det kan således tænkes, at vi trods stadig tiltagende global opvarmning vil kunne se en periode, hvor det går knapt så stærkt med afsmeltningen i Arktis. Der kan også sagtens indtræffe en periode, hvor det arktiske isdække midlertidigt øges på grund af forskydninger i varmebalancen mellem de to halvkugler. Se evt. også artiklen
Det er ordet "tiltagende" der interessant!
Det kan således tænkes, at vi trods stadig tiltagende global opvarmning vil kunne se en periode, hvor det går knapt så stærkt med afsmeltningen i Arktis. Der kan også sagtens indtræffe en periode, hvor det arktiske isdække midlertidigt øges på grund af forskydninger i varmebalancen mellem de to halvkugler. Se evt. også artiklen
Det er ordet "tiltagende" der interessant!
12. sep 2008 kl 09:41
Åben opportunistisk videnskab.
Af Peter Ole Kvint, 12.09.2008 kl 09:12
12. sep 2008 kl 09:46
Det er tilmed muligt at lave en helt simpel model som siger at CO2 har opvarmende effekt ved jord overfladen og en afkølende effekt i stor højde. Den opvarmende effekt svægges det store vand indhold i den lave atmosfære, så den sammenlagte effekt bliver afkølende.
12. sep 2008 kl 09:58
Hej Peter, som skriver:
"Åben opportunistisk videnskab."
12.09.2008 kl 09:12
Mon ikke du mener nærmest det modsatte:
Åben opposionistisk videnskab?
Det mener jeg passer bedre med teksten i øvrigt.
Mvh Tyge
Hej Peter, som skriver:
"Åben opportunistisk videnskab."
12.09.2008 kl 09:12
Mon ikke du mener nærmest det modsatte:
Åben opposionistisk videnskab?
Det mener jeg passer bedre med teksten i øvrigt.
Mvh Tyge
Det er tilmed muligt at lave en helt simpel model som siger at CO2 har opvarmende effekt ved jord overfladen og en afkølende effekt i stor højde. Den opvarmende effekt svægges det store vand indhold i den lave atmosfære, så den sammenlagte effekt bliver afkølende.
Findes der nogle links til overstående?
For så burde man jo stadig frygte CO2s afkølende effekt :-)
Troels Halken: Hvordan så det så ud under varmeperioden i middelalderen
John Laustsen: Det kunne være interessant at vide i hvilken kote disse strandvolde er fundet,
tilbageregnet til tiden for deres dannelse.
Disse indikerer vel meget godt niveauet for den vandstandsstigning vi kan forvente.
Hans Henrik Hansen: Prøv at læse denne interessante opsummering af diverse aktuelle synspunkter, vurderinger - samt kommentarer til det 'sprog', hvori de publiceres! :)
http://motls.blogspot.com/2008...html
Peter Ole Kvint: Jordens temperatur bestemmes af varmetransporten fra ækvator til polerne. Af denne simple årsag er havisen nær polerne uden nogen særlig betydning.
Dertil kommer at havisen isolere og derved forhindre den at vandet under isen bliver afkølet. Det er derfor store forskelle i udbredelsen af havis, fra år til år. Der opspares "varmt" vand under havisen, indtil at den begynder at smelte nede fra.
Man er nødtil at vælge: Er den globale opvarmning udsat, og hvor længe er den udsat?!
Hvis vi siger at den globale opvarmning er udsat 10år så kan man ikke samtidig mene at ændringer den meget varierende ustabile havis kan være et udtryk for global opvarmning.
Peter Ole Kvint: Alle klimamodeller som regner med en opvarmende effekt af CO2 er enige om at den største, tydeligeste effekt er en forsinket afkøling a de polare områder i løbet af den halvt år lange polarnat. Denne effekt har vist sig at være negativ. Så må videnskaben nå! Der er måske afkølende effekt af CO2.
Peter Ole Kvint: Det er tilmed muligt at lave en helt simpel model som siger at CO2 har opvarmende effekt ved jord overfladen og en afkølende effekt i stor højde. Den opvarmende effekt svægges det store vand indhold i den lave atmosfære, så den sammenlagte effekt bliver afkølende.
Peter Ole Kvint: Hvorfor er man så fastlåst på at bevise en globalopvarmning, når en global nedkøling er langt mere alvorlig og kan ødelægge vores afgrøder, udslette vores eksistens grundlag?
Peter Ole Kvint: Det er lidt svært at komme med link til helt banale fysiske forhold, som man har haft grund til at ignorere.
14. sep 2008 kl 00:05
Arktisk havis – bliver bundrekorden slået?
Kurven for udbredelsen af havis i Arktis ligger her i midten af september væsentligt under normalen, men det blev ikke til en ny minimumsrekord i 2008. Faktisk var det nærmere rekord for nydannelse af polaris i løbet af sommeren.
Det er dog tvivlsomt, om det var lige så varmt som nu på høje nordlige breddegrader.
Der er lidt forvirring omkring forskellen på opvarmning og tiltagende energipåvirkning. På engelsk er det nemmere: der har man begreberne "warming" og "heating". Global warming vil sige at den indre energi af luften lige over jordoverfladen øges som tiden går. Heating kan man tænke på som strålingspåvirkning, altså om planeten som helhed afgiver eller modtager energi udefra. Man kan på grund af oceaniske omfordelinger og "midlertidige" ophobninger af energi godt have "global cooling" og "global heating" hen over en årrække. Men det bliver ikke ved: På et tidspunkt skal den tilførte energi nok realisere sig i form af "global warming".
Meget tyder på, at det på høje nordlige breddegrader var relativt varmt i denne periode og køligere
derefter. Det er dog tvivlsomt, om det var lige så varmt som nu på høje nordlige breddegrader.
14. sep 2008 kl 22:01
...jeg blev endnu mere nysgerrig af svaret:
"Jeg må medgive, at jeg nok udtrykte med lidt uklart her: Jeg mente tiltagende strålingspåvirkning af vores planet samtidig med midlertidigt tiltagende havis."
Igen hæfter jeg mig ved en semantisk detalje som;
"tiltagende strålingspåvirkning af vores planet".
Hvilket for mig indikerer at CO2 er trådt tilside for en øget indstråling fra solen....eller?
Eller reduceres den tiltagende indstråling af en forøgelse af havisens areal?
Hans Henrik Hansen: - hvad er kilden til denne tvivl, og hvorledes definerer du 'høje nordlige breddegrader'?
Troels Halken: Ja, jeg er godt bekendt med MWP og den lille istid. Hvad baserer du dit sidste udsagn på?
Hans Henrik Hansen: Jeg vil dog stadig påstå, at tilliden til 'drivhuseffektens' afgørende klimaindflydelse må stå og falde med, om der over et passende tidsrum (~10 år(?)) kan opstilles et uangribeligt 'energiregnskab', der rimeligt detaljeret efterviser, hvor 'den ekstra energi' fjæler sig - indtil den (før eller senere?) manifesterer sig i EKs forventede, drastiske globale opvarmning!
Bjarne Mønnike: Igen hæfter jeg mig ved en semantisk detalje som;
"tiltagende strålingspåvirkning af vores planet".
Hvilket for mig indikerer at CO2 er trådt tilside for en øget indstråling fra solen....eller?
Eller reduceres den tiltagende indstråling af en forøgelse af havisens areal?
Hej Kaas,
En fordobling af CO2 giver en umiddelbar strålingspåvirkning på omkring 4 Watt per kvadratmeter (plus-minus ca. 5-8 procent). Dette tal har IPPC aldrig ændret på. Klimafølsomhede, dvs. hvor stor den globale opvarmning i sidste ende bliver som følge af en teoretisk fordobling af CO2 koncentrationen i atmosfæren, altså en netto energitilførsel på ca 4 W/m^2, er mere usikker.
Per A. Hansen:
Det er korrekt, men derfor kan tallet vel godt vise sig at være forkert. Man beregner vel tallet som om at CO2 tager sig af al energien i det ret lille absorbtionsspektrum, som CO2 nu engang kan optage energi fra. Men rent faktisk overlapper det vanddampenes absorbtionsspektrum. Jeg har ikke kunnet finde tal for, hvor meget det drejer sig om - måske fordi det ikke er undersøgt - tallet må sandsynligvis være for stort.
Foreløbig må man vist sige, at forskere er meget ueninge - der er en meget stor forskel på hvordan James Hansen, IPCC, Greenpeace angiver som CO2-følsomhed - og det langt minde tal, som R. Lindzen og Shaviv opgiver som sandsynlig, tal der er fremkommet på anden måde end ved at aflæse tvivlsomme klimamodellers output.
Du antyder at visse forskere ikke gerne vil stå i listen over klimaskeptikere. Må jeg lige mindre om, at der er mange forskere, der ikke gerne vil stå i IPCCs liste over forskere, der har bidraget til deres rapport. Adskille har frabedt sig at være med i denne liste (Landsea, Reiter m.gl.) - måske fordi de ikke synes om, at nogle få personer i IPCCs top redigerer i forskernes tekster?
Jeg har ikke set nogen begrundelse for at temperaturen på Grønland ikke skulle have været varmere end nu. Tværtimod tyder historien vel på, at Grønlands temperatur under under Erik den Røde var højere end i dag?
16. sep 2008 kl 09:37
Dette tal er ikke blevet seriøst (bortset fra nogle få tiendedele W/m2) angrebet hverken af Lindzen, Shaviv eller andre.
E. Kaas, tak for svarene.
Jeg har ikke kunnet finde de formler, man i så fald har anvendt ved vanddampenes overlap i IPCCs seneste rapport, men det er sikkert min fejl. Et sted nævnes at man har taget et tal fra en eller anden, men et tal bæiver ikke mere sikkert, selv om forskerne skriver tal af efter hinanden.
Spørgsmålet er så, hvor sikker grund man har vedrørende den energi, der opsamles ved absorbtionen, jeg har set flere forskere, der har sat spørgsmålstegn ved tallenes sikkerhed. Men det vil måske vise sig? Foreløbig kan vi vel blive enige om, at klimamodellernes beregninger af troposfærens temperatur ikke følger de målte størrelser - noget er der galt. Spørgsmåler er så, om de bliver meget bedre, klimaet lader sig ikke styre af klimamodeller.
I de store klimamodeller indregnes disse overlap også, og når man udregner strålingspåvirkningen fra fx. 2xCO2 får man igen tæt på 4 W/m2. Dette tal er ikke blevet seriøst (bortset fra nogle få tiendedele W/m2) angrebet hverken af Lindzen, Shaviv eller andre.
17. jun 2009 kl 15:46
Hvorfor er det lige at man taler om stigende vandstand i forbindelse med afisningen af Arktis ?
Det er jo en gammel fysikøvelse fra 8. klasse der viser at når isen i et glas smelter falder vandstanden da is fylder mere end vand !, kun den is der ligger ovenpå jorden bliver ikke substitueret med vand og vil have en effekt der får vandstanden til at stige. Men tænk lige engang på de miliarder af liter vand der hver time bliver udledt i verdenshavene af diverse floder kloden rundt, de giver ikke stigende vandstand ! Har man kunnet måle en faldende vandstand ved smeltningen af havisen ?
17. jun 2009 kl 17:14
Ad 1 - Meget Store dele af isen ligger oven på fastland - og derfor fungere 8-klasses fysik øvelesen ikke.
se her for detaljer http://en.wikipedia.org/wiki/A...heet
Ad 2 - Der eksister et vandkredsløb hvor vand fordamper fra verdens havene for derefter at falde som regn over landområder - størstedelen af vand i floder kommer fra denne mekanisme.
06. aug 2009 kl 18:05
Hvorfor er det lige at man taler om stigende vandstand i forbindelse med afisningen af Arktis ?
Det er jo en gammel fysikøvelse fra 8. klasse der viser at når isen i et glas smelter falder vandstanden da is fylder mere end vand !
Det interessante ved smeltning af isen på arktis er vel, at absorptionen af stråling fra rummet er større i havvand end ved is, som jo reflekterer stort set det hele. Derved sker der en større opvarmning af havet, og da vand udvider sig ved stigende temperatur, så stiger vandstanden.
Et fænomen som følgende, kan godt så en del tvivl om, hvad man kan bruge klimamodeller til!!! http://ing.dk/artikel/89251 Jeg gad nok se en model der kan forudse det!!! CO2 modellen? Næppe!!!
19. okt 2009 kl 05:06
Et fænomen som følgende, kan godt så en del tvivl om, hvad man kan bruge klimamodeller til!!! http://ing.dk/artikel/89251 Jeg gad nok se en model der kan forudse det!!! CO2 modellen? Næppe!!!
19. okt 2009 kl 05:10
Så vidt jeg ved, oplever forskerne ofte, at deres modeller forudsiger nogle bratte klimaændringer