Skal store fallosser stritte i det danske landskab

Af Claude Teisen-Simony ,  onsdag 10. sep 2008 kl. 21:31

Mare-Ritt og Klaus ”Kludder” Bondam vil sikkert juble over et originalt forslag til løsning på sommerens BLOG-storming til simple løsninger for lagring af miljøel. Resultatet kan hermed (langt om længe opgøres):

- 12 V lavspænding i hjemmene fra batterier opladet med miljøel
- variable elpriser
- velisoleret varmtvandsbeholder
- CO² varmepumper
- ændrede energiafgifter
- kæmpevandtårne med turbine
- superledere til el-transport

Uffe Merrild fremkom med det interessante forslag at ”bygge et kæmpe tårn og fylde det med vand når der er for meget el, og tømme det igen når der er mangel på el.” Tømningen skal ske gennem en turbine. Forslaget vil uden tvivl glæde Mare-Ritt og Klaus ”Kludder” Bondam som jo f.eks. gerne vil have høje monumentale bygningsværker rundt i København, som kan gøre hovedstaden til en ægte international metropol med en skyline.

Ellers må man desværre nok konstatere at ændrede energiafgifter lige sådan på kort sigt nok er den bedste løsning.

Tak til bloggens aktive lyse hoveder som hen over sommeren har lagt disse lyse hoveder i blød og skrevet deres forslag her på bloggen.

An eye for ideas

Claude Teisen-Simony



11. sep 2008 kl 02:04

avatar

Knud Nielsen

Mange bække små

Instead of turbines, maybe "Tømmer-mænd" would be the way to go?

The Water wagon (or 'wagon') will have to become a 'vandcykel'.

mvh knud


11. sep 2008 kl 03:01

Michel Berggren

Jamen, det gør de da allerede

og de har endda en roterende dims der fremmer fornøjelsen.

M


11. sep 2008 kl 08:47

Uffe Merrild

Jeg protesterer!

Mit forslag var ment som noget der skulle diskuteres, pludseligt skal jeg lægge navn til ideen - det var jo ikke meningen (med mindre der er penge i det så vil jeg gerne oplyse mit konto nummer).


11. sep 2008 kl 11:47

Søren Andersen

God ide, måske andre løsninger

Med Claude Teisen-Simony er der lagt bund på, hvor langt man kan synke i sine blog-indlæg. Det fremmer ikke udvekslingen af gode ideer ved at provokere på dette lave diskussionsniveau. Det er der rigeligt blandt debattørerne der gør, det behøver "officielle" bloggere ikke. Med brug af præ-, medi- og suffixer bringes niveauet endnu lavere.

Nuvel, Uffe Merrilds forslag er måske ikke helt ude i tovene. Det er et problem at vinden nogle gange blæser på det forkerte tidspunkt, eller, at overskuds-el sælges "med penge hæftet bagi" til udlandet. Måske er vandtårne én ide, måske er hydrolyse af vand til brintoplagring på tankstationer en anden mulighed, eller produktion af metangas/metanol til hhv. naturgasnettet eller som flydende brændstof. Når vi udbygger vindmølleparken (god ide) bliver disse problemer (muligheder!) endnu vigtigere at fokusere på.

Løsningerne er der, men der er sikkert nogle infrastrukturelle barrierere der hindrer dem i at udvikles, og så selvfølgelig de åndsformørkende barrriere som jeg synes CT-S nærmer sig med sin fornedrende diskussionsmåde. Undskyld niveauet.

Mvh


11. sep 2008 kl 12:43

Michael Zetlitz

Re: God ide, måske andre løsninger

Med Claude Teisen-Simony er der lagt bund på, hvor langt man kan synke i sine blog-indlæg. Det fremmer ikke udvekslingen af gode ideer ved at provokere på dette lave diskussionsniveau. Det er der rigeligt blandt debattørerne der gør, det behøver "officielle" bloggere ikke. Med brug af præ-, medi- og suffixer bringes niveauet endnu lavere.

Velkommen til Indre Mission anno 1900!

Hvad er det præcist, der får dette blogindlæg til at synke så dybt? Er det brugen af det "frække" ord fallos?

Ja undskyld, men jeg husker stadig dansktimerne i skolen, og der var der ingen grænser for hvor man kunne analysere sig frem til fallossymboler. Så hvis man kan undervise i det i skolen, kan det vel ikke forarge på et ingeniørmedie, eller hvad?


11. sep 2008 kl 15:34

Claude Teisen-Simony

Re: Re: God ide, måske andre løsninger


Kære Uffe, Søren og andre

UPS, det var ikke min mening at støde nogen. (Altså lige med undtagen af tossede politikere.)

Jeg synes faktisk at Uffes forslag er rigtigt spændende og har derfor fremhævet det. Og så er det min erfaring, at hvis man krydrer teksten lidt, så "kommer der mange husarer på bloggen. Og det vil ing.dk gerne have, altså friske overskrifter og godt besøg.

Min erfaring er at skriver jeg blogoverskriften pæn, f.eks.
"BLOG-storming - som sommervinden blæser"
så er der stort set ingen besøg.
Skriver jeg derimod:
"Skal store batterier stritte i danske hjem"
så er der rekord besøg. Det er helt det samme indlæg om sommerens BLOG-storming. Forskellen er næsten 10x op, og der kom så gang i BLOG-stormingen. Se selv!

Jeg må også indrømme, at jeg foretrækker stor trafik, når jeg nu ulejliger mig med at skrive BLOG-indlæg. Og så bliver ing.dk også glade.

An eye for ideas

Claude Teisen-Simony


20. sep 2008 kl 01:18

Evald Bildsøe

Vandtårne og lignende

Ideen er da meget god,.... og så vidt jeg husker heller ikke helt ny. for nogle år siden læste jeg (i Ingeniøren?) om et projekt, vist nok i det tidligere Øst Tyskland, hvor Vatten Fall skulle bygge et kraftværk. Her skulle der laves vandkraft-el om dagen, og om natten skulle overskuds-el bruges til at pumpe det udnyttede vand op i bjergsøen igen.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.