Spørgsmål

Hej. Godt nok er jeg 16 men min interesse inden for LHC projektet og CERN er stor. Jeg føler mig (ligesom mange andre) meget usikker på fremtiden (om der kommer et sort hul eller ej) så derfor har jeg en del spørgsmål som jeg gerne vil have svar på.

> Hvor lang tid tager det store eksperiment cirka?
> Hvis eksperimentet lykkes, hvad vil der så ske, og vil det blive gentaget?
> Hvis eksperimentet MISLYKKES, hvad vil der så ske?
> Hvad er den virkelige chance for at der kan dannes et sort hul i LHC'en? (x.xxxxxxxx%)

Mange tak

Christoffer Pedersen

Re: Spørgsmål

c

Re: Spørgsmål

Hej Christoffer

Med fare for at blive irettesat kommer her min forståelse af situationen baseret på artikler og debat fra nettet:

Ifølge dem som mener, at de ved hvad de snakker om så er chancen for at der opstår et sort hul reel. Men de er også "bombesikre" på, at det sorte hul vil fordampe og altså ikke æde Jorden. Altså at det blot vil være en lille kosmisk prut i jorden under Svejts og Frankrig.

Det bedste argument for at Jorden også er her i morgen er, at naturen laver lignende eksperimenter hver dag, når partikler ude fra rummet ramler ind i jordens atmosfære.

Forskerne i CERN gentager bare forsøget under kontrollerede forhold, hvor de har nogle meget dyre og avancerede måleinstrumenter. Instrumenter som man ikke lige kan rende rundt og forsøge at måle på lignende fænomener med ude i det fri...

Hvis eksperimentet mislykkes så vil de prøve igen... Jeg tror ikke, at det er et egentlig eksperiment de vil foretage nu. Nok nærmere et "prøve-eksperiment" bare lige for at varme lidt op...

Det skal lige nævnes, at første gang der blev sprunget en atombombe og første gang mindre partikelacceleratorer blev sat i gang, så var der også folk som frygtede Jordens undergang.

Re: Spørgsmål

1.forsøgene fortsætter vidst i nogen år men vis du lever til jul så behøver du jo ikke gå at være bange længere ;)
2. hvis det lykkes vil man bruge de næste 3 4 år for at analysere data og finde ud af hvad det kan bruges til
3. der er nogen forskellige teorier, vis vi er heldige opstår der et sort hul som opsluger labaratoriet og ikke har energi til mere vis vi er uheldige har det sorte hul opslugt jorden på en 20 del af et sekund månen er væk efter 1 minut og solen efter 8 minut, dermed har vi også ødelagt chancen for liv senere hen når det sorte hul har lagt sig vis vi er helt ultimative heldige bliver maskinen bare i stå
4. chancen for et sort hul mener jeg ligger omkring 0.0000000000001 eller deromkring et par nuller til eller fra... men nøjagtige beregninger kan man ikke lave på det

Re: Re: Spørgsmål

Hej Lars. Din forklaring virker meget overbevisende og jeg kan ærligt indrømme at jeg føler mig mere sikker nu. Ville et sort hul opløse vores planet hurtigere en vores øjne blinker?

Re: Spørgsmål

1. Hvor lang tid tager det store eksperiment cirka?
2. Hvis eksperimentet lykkes, hvad vil der så ske, og vil det blive gentaget?
3. Hvis eksperimentet MISLYKKES, hvad vil der så ske?
4. Hvad er den virkelige chance for at der kan dannes et sort hul i LHC'en? (x.xxxxxxxx%)

Hej Christoffer,

Jeg vil besvare dine spørgsmål på bedste måde, ud fra en ikke videnskabelig uddannet persons synsfelt, der dog som du, er uhyre interesseret i alt, hvad der har med vores universelle verden at gøre.

1.
Når Cern-folkene har fået prøvekørt acceleratoren og går i gang med det store eksperiment, så vil selve eksperimentet foregå på under en halv time.
Selve eksperimentet sker med utallige sammenstød, der kommer efter hinanden i brøkdele af sekunder.

2.
Herefter vil der går måneder med at analysere de observationer der er gjort.
Der vil blive lavet flere eksperimenter nogle dage senere og måske med en smule variation, således at resultaterne bliver forskellige.
Herefter vil der blive måneders analysearbejde, hvorefter man formentlig vil gennemgå eksperimentet en gang til, for netop at få vished om, at det ikke blot var en døgnflue, der blev observeret.

3. Mislykkes eksperimentet, så er det spørgsmålet hvad det er, der er mislykket.

3 a. Mislykkes det at skabe et sort hul, så vil resultaterne ikke være mislykket, men blive brugt til bedre at få indblik i elementarpartiklernes verden.

3 b.Mislykkes det sådan, at maskinen går i stykker, så vil man reparere maskinen og prøve igen, men på en lidt anden måde, indtil maskinen kører uden at gå i stykker.

4. Ud fra mit synspunkt, vil det ikke kunne lade sig gøre at danne et sort hul, da en skabelse af sorte huller kræver andre forhold end blot energi (her skal energi forstår som bevægelse).
Skabelse af sorte huller kræver ud over enorme energier også et enormt tryk og som det sværeste der er at frembringe, et gevaldigt gravitationsfelt.

Da videnskaben endnu ikke ved, hvad gravitationens natur er, ud over at gravitationen tiltrækker stofmasse og som nogle teoretikere mener, krummer rummet og som videnskaben endnu ikke har haft hel til at frembringe, så er det utænkeligt, at der kan fremstilles et sort hul i Cern's accelerator.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Hvad kan LHC?

Kan den kun bruges til dette ene eksperiment? Eller hvad kan den mere? Det lyder som mange penge, til et enkelt type forsøg?

Re: Re: Re: Spørgsmål

Hej Lars K. Din forklaring lyder rigtig god og det er en jeg stoler på. Mit allersidste spørgsmål er omkring det sorte hul.

> Det sorte hul (som de siger kan dannes) vil blive så stort som en trilliarddel af et atom. Ville det overhovedet være muligt for sådan et lille hul, at opsluge hele planeten? Eller ville det vokse sig større ?
> Hvordan ville det sorte hul ødelægge planeten? Ville jorden under vores fødder bare forsvinde ?

Re: Spørgsmål

Hej Christoffer.

Jeg arbejder ikke som forsker, men jeg forsøger alligevel at give et svar.

Men jeg vil gerne først sige, at der altid er folk der råber op om forfærdelige ting, når der kommer noget nyt, de ikke har set før. Jordens undergang er noget der bliver forudsagt med jævne mellemrum. Og der er altid journalister, der er parart til at hoppe med på vognen, uanset om det har "vrøvl" eller ej.

Da man startede med at sende raketter ud i rummet, var der folk der frygtede, at jordens bane om solen ville blive ændret.

> Hvor lang tid tager det store eksperiment cirka?

LHC vil køre i mange år.

Lige som andre tidligere acceleratorer, vil arbejde stå på i lang tid. Man skal nemlig samle store mængder data, der kan give det, forskere kalder et "statisk signifikant resultat". I et sådan eksperiment er der, populært sag, en masse "støj" på resultaterne. Derfor opsamler man resultater fra en hel masse sammenstød - faktisk milliarder af sammenstød - og laver nogle gennemsnit. Man ser så, om gennemsnittet passer med forskellige forudsigelser - forskellige teorier. Den teori gennemsnittetene passer sammen med, har så vundet. Det bliver det "statisk signifikant resultat". Smart ikke? ;-)

> Hvis eksperimentet lykkes, hvad vil der så ske, og vil det blive gentaget?

I virkeligheden er det ikke ét eksperiment, men 4 forskellige eksperimenter. De vil på hver sin måde give os en idé om, om den viden vi har om naturens mindste byggesten, nu også er så præcis, som vi tror den er. Eller om der måske er fejl, som næste generation kan prøve at rette op på.

LHC har været lidt dyr at bygge, så der går nok noget tid før man får sparet sammen til at bygge noget tilsvarende.

På den anden side har det været en god lejlighed for mange tusind forskere fra hele verden - mange af dem unge studerende - til at arbejde sammen. Det var også på CERN at World Wide Web blev opfundet

> Hvis eksperimentet MISLYKKES, hvad vil der så ske?
Ingenting! Den energi der indgår i eksperimenterne små, sammenlignet med, hvad naturen kan byde på på egen hånd.

> Hvad er den virkelige chance for at der kan dannes et sort hul i LHC'en? (x.xxxxxxxx%)
Det er vigtigt at få med, at de ting der sker i LHC, sker hele tiden i naturen. I de øvre dele jordens atmosfære, er der partikler der støder sammen med hastigheder der er meget større end hvad der sker i LHC i Cern. Forskellen er, at i Cern man laboratorier, hvor man kan overvåge hvad der sker.

Der var en der foreslog, at sandsynligheden var den samme som for at "en UFO kommer forbi og lander på ryggen af Lock Ness uhyret". Det er nok en lidt fjollet måde at sige det, men dybest set handler det om, at det ikke altid er så meningsfuldt at snakke om sandsynligheder.

Hvad er f.eks. sandsynligheden for, at computeren foran dig ligepludselig forvandler sig til en gris? Eller sandsynligheden for, at alt luften i rummet tilfældigt samler sig i det ene hjørne i loftet? Svaret er, lige som med de der sorte hulle: Meget lille.

>Mange tak

Jeg synes det er forfriskende, at nogen stiller spørgsmål, i stedet for bare at råbe op! (Dermed ikke sagt, at mine svar kan bruges til noget :-)

mvh
Jakob

Re: Re: Spørgsmål

Skabelse af sorte huller kræver ud over enorme energier også et enormt tryk og som det sværeste der er at frembringe, et gevaldigt gravitationsfelt.

Et gravitationsfelt kan i et forsøg erstattes af portioner af inerti, der, med meget høj hastighed, smadres ind i andre portioner af inerti, fra alle retninger imod et center, til knusning dér i et sammenstød. I så fald, hvis kraften er stor nok i sammenstødet, vil den fysiske masse blive komprimeret så meget, at det bliver til et meget lille punkt, så lille, i forhold til »vægt«, at tyngden bliver så stor, at intet kan undslippe derfra, medmindre at det acceleres op i en hastighed mindst lige så høj som lysets, som i praksis er umuligt, og dermed er der opstået et sort hul.

Om et sådant ganske lille sort hul, vil fordampe, er indtil videre en teoretisk antagelse.

Faktum er dog, at sorte huller ikke evner at tilsuge sine omgivelser, i hvert fald ikke straks. Alt nært stof, det allernærmeste, vil i stedet mærke tyngdefeltet, og begynde at omcirkle, i praksis som en allerheftigste uendelig lille hvirvel. Noget af dette stof, der hvirvler, vil støde indbyrdes sammen imens, og dermed vil delmængder af disse små mængder få tilfældige retninger, og nogle af disse retninger vil tilfældigvis pege indad imod det sorte hul, og sådan vil det sorte hul vokse, ved at disse små dele falder indad. Men, samtidig med at stof forvinder ind i det sorte hul, bliver der udsendt heftige mængder af stråling, så heftige at det omtrent vil forhindre mere stof i at trænge indad. Muligvis, tager det særdeles lang tid, for et sort hul at kunne vokse sig større. Muligvis. Vi mangler at afprøve det.

Men, »med meget høj hastighed«, at kunne skabe et sort hul, er selveste udfordringen, om man evner det i et forsøg, at presse en portion af fysisk stof igennem vakuum med så høj hastighed. Problemet er, at lysets hastighed er den højeste naturlige hastighed, som vakuum umiddelbart evner at tillade. Hvis man når op i nærheden af denne hastighed, svarer det populært sagt til at man kører meget stærkt i bil igennem en sky af insekter: De klasker sig døde på forruden, fordi de ikke kan nå at komme af vejen. Hvis man insisterer på at køre en anelse hurtigere endnu, da ophober der sig ret hurtigt en uendelig lang blok af insekter på forruden i retning fremad, eller, man kan sige om vakuum, at det populært sagt bliver forvandlet til en slags krystalstruktur i retning fremad, en pludselig stivning i retning fremad, fordi intet kan nå at komme af vejen, så tungt at skulle forsøge sig med at mase sig fremad igennem, at det hurtigt bliver dyrere end man har råd til at købe sig brændstof til, i en motor. Selve bilen, som man kører i, vil sandsynligvis samtidig blive komprimeret temmelig grundigt i sin kamp med at presse sig imod alt det vakuum der ophober sig.

Dette er godt vist med eksemplet hos CERN: Man forsøger at accelerere elementarpartikler, som er milliarder af gange lettere at forsøge sig med, end at forsøge sig med en rumraket. Alligevel er et sådant miniature-forsøg på grænsen af, hvad CERN evner at skaffe sig energi nok til at kunne forsøge sig med.

Som, sådant set, garanterer, at metoden er en forkert metode, hvis man ønsker at flyve med lysets hastighed i praksis i en raket.

I praksis, på Jorden, ved vi, at en undervandsbåd kun vanskeligt kan sejle hurtigt i neddykket tilstand. Det hjælper straks, hvis den kan sejle på havets overflade. Bedre endnu bliver det, hvis den kan skøjte som på vandski, og endnu bedre: Hvis ubåden kan flyve i luften. Og allerbedst: Hvis ubåden kan forlade atmosfæren og flyve igennem vakuum. Men, selv det er ikke gnidningsfrit nok, hvis man ønsker at bevæge sig hurtigt, som betyder at vi behøver at finde grænsen af vakuum, og flyve uden for dette, i en substans der måske er tyndere endnu, en gåde, om sådant overhovedet eksisterer.

Andre spekulerer på, om der er genveje i vakuum. Min mening om det: Genveje findes overhovedet ikke. Hvis man vil bevæge sig hurtigt igennem vakuum, vil man behøve at kunne opløse det i sin retning fremad. Eller komprimere det først, og skære et hul. Opfindelser, som vi endnu ikke har gjort.