/elektronik

Cern-forskere gør klar til partikelsammenstød senere i dag

Det går så godt med at sende partikler rundt i Large Hadron Collider, at danske fysikere nu finder det sandsynligt at gennemføre de første kollisioner, inden dagen er omme.

Klik for at se billedet i stort

De første protoner, der blev accelereret af Large Hadron Collider, blev standset af magneterne, også kaldet kollimatorer, da de bevægede sig tæt ved lysets hastighed. Sammenstødet med en af magneterne gav dette billede, hvor man kan se protonerne, der spredes til alle sider. (Foto: CERN)

Klik for at se billedet i stort Klik for at se billedet i stort Klik for at se billedet i stort

Tema

Large Hadron Collider (LHC)


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Thomas Djursing, onsdag 10. sep 2008 kl. 12:24

Eksperimentet i den 27 kilometer lange tunnel, som udgør partikelacceleratoren Large Hadron Collider (LHC) i Schweiz, er så stor en succes, at forskerne muligvis vil forsøge at foretage sammenstød mellem protonbundter senere i dag, onsdag.

Ifølge den danske partikelforsker Rasmus Mackeprang er partikler allerede sendt tre gange rundt i ringen. Nu vil forskerne begynde at sende partikler den modsatte vej, og bliver det en succes, mener både Rasmus Mackeprang og den danske professor i subatomar fysik ved Niels Bohr Instituttet, Jens Jørgen Gaardhøje, at kollisioner kan være en realitet, inden dagen er omme.

»Nu har forskerne rent faktisk øvet sig de seneste dage på at sende partikler i hver retning, så de vil gerne sætte en milepæl ved at gennemføre en kollision i dag,« siger Jens Jørgen Gaardhøje, der styrter rundt i Cern i den hektiske stemning.

Hvis der sker sammenstød, vil det ske på et energiniveau, som er set før, blandt andet på Fermilab i USA, og kollisionerne vil hverken skabe higgs-partikler eller sorte huller.

»Partiklerne vil blot flyve gennem hinanden som skyer,« siger Rasmus Mackeprang.

I øjeblikket er forskerne nemlig ikke klar til at fokusere partiklerne tilstrækkeligt til at skabe den nødvendige energi i sammenstød, og først senere bliver energien sat op, så partiklerne får tilstrækkeligt fart.

Den oprindelige udmelding fra Cern var, at fysikerne onsdag blot ville sende de mellem 10 og 20 centimeter lange protonbundter én gang rundt i tunnelen i dag.



10. sep 2008 kl 13:53

Michael Bastholm Christensen

"Bliv opdateret om LHC hvert 12. sekund"

Det er en meget fin side der linkes til..... men hvad viser den?


10. sep 2008 kl 14:01

Troels Andersen

Hmm...

Er det kun mig, der har dårlige fornemmelser ved det her? Hastværk er lastværk, og hvis planen var først om en måned at kollidere partikler, er det så ikke lidt overilet at starte i dag?

Må indrømme jeg generelt er kritisk over forsøgets tilblivelse. Omend kritikerne af forsøget er et fåtal, må de jo kunne se et problem, som de med deres faglige baggrund, har belæg for at gøre opmærksom på. Er deres kritik vitterligt så uberettiget at man med fordel og uden risiko kan gennemføre disse kollisioner?


10. sep 2008 kl 14:10

avatar

Thomas Djursing

Fra journalisten

Jeg forstår godt din undren over den side jeg henviser til. Men ved at bruge de to links sammen kan man danne sig et øjebliksbillede af, hvad der foregår i den underjordiske tunnel.

Det ene link giver information i bunden hvert 12 sekund om, hvad der foregår. For eksempel har der netop været lidt problemer med køling, men det er rettet nu og en ny sending af partikler er sat i gang og var for lidt siden standset ved sektion seks.

På Cerns hjemmeside fremgår det hvor sektion seks er.

Meget mere detaljeret kan jeg ikke forklare dig om de medfølgende link og de bruges altså også af fysikerne selv, så skal man heller ikke være ked af ikke at forstå alle informationerne.

MVH Thomas Djursing, journalist på ing.dk


10. sep 2008 kl 14:45

avatar

Claus Wøbbe

Re: Hmm...

"Forsøget" - der er ikke tale om ét forsøg, Troels. Der er tale om idríftsættelsen af et videnskabeligt instrument, der kan bruges til at gennemføre et hav af forskellige forsøg.
Nogle få individer har advaret imod et af forsøgene, men deres advarsler er totalt og komplet afvist af alle andre forskere.
Og hvis de skulle have ret i at jorden går under om kort tid, så er det vel en risiko vi kan acceptere, ikke? :-)


10. sep 2008 kl 15:00

avatar

Thomas Djursing

Så har partiklerne været begge veje rundt

Ifølge de seneste meldinger fra Cern har partiklerne nu været hele vejen rundt i retning mod uret. Forskerne har altså nu bevist, at den underjordiske tunnel kan sende protonbundter afsted hele vejen rundt i hver retning.

MVH Thomas Djursing, journalist på ing.dk


10. sep 2008 kl 15:04

avatar

Lars Christian Henriksen

Re: Hmm...

Er det kun mig, der har dårlige fornemmelser ved det her? Hastværk er lastværk, og hvis planen var først om en måned at kollidere partikler, er det så ikke lidt overilet at starte i dag?

Må indrømme jeg generelt er kritisk over forsøgets tilblivelse. Omend kritikerne af forsøget er et fåtal, må de jo kunne se et problem, som de med deres faglige baggrund, har belæg for at gøre opmærksom på. Er deres kritik vitterligt så uberettiget at man med fordel og uden risiko kan gennemføre disse kollisioner?

Mon ikke forskerne vil skynde sig at vise at deres legetøj er ufarligt inden pøblen og medierne får skabt politisk momentum til at droppe eksperimentet?


10. sep 2008 kl 15:09

Troels Andersen

Re: Re: Hmm...


Og hvis de skulle have ret i at jorden går under om kort tid, så er det vel en risiko vi kan acceptere, ikke? :-)

Nej, det synes jeg personligt ikke, det er


10. sep 2008 kl 15:09

Troels Andersen

Re: Re: Hmm...

You tell me???


10. sep 2008 kl 15:16

Casper Radil

Farligt?

Næppe, men efter at have læst lidt i CERN rapporten omkring risikovurderingen, så kan jeg godt forstå at nogle bliver bekymrede. Den er mildest talt elendig, så hvis det er det videnskabelige niveau, som de ledende forskere i CERN accepterer, så er det mildt sagt foruroligende.

En anden ting: Hvis man som seriøs fysiker rent faktisk mener, at der er en risiko, så bør man nok lade være med at sige noget som helst! Der er næppe nogen chance for at stoppe et projekt til så mange milliarder, så man kan altså kun risikere at tage fejl og har reelt set intet at vinde!


10. sep 2008 kl 15:39

Rasmus Mackeprang

Re: Farligt?

Tjah.. jeg er uenig i din vurdering af rapporten. Den kan findes her:

http://arxiv.org/pdf/0806.3414...3414

Bemærk afsnittet om kosmiske stråler:

"This means that Nature has already conducted the equivalent of about a hundred thousand LHC experimental programmes on Earth already – and the planet still exists."

Jeg kan ikke se, at det kan siges klarere. At de derefter bruger kræfter på at adressere de enkelte modeller som folk har fremført, gør naturligvis teksten lidt svært læseligt.


10. sep 2008 kl 15:40

Morten Pedersen

Hmm ^-1


Vi bliver bombarderet med højenergi partikler fra rummet (som også skrevet i et andet indlæg) med energier som ligger størrelsesordner over hvad LHC kan drømme om at opnå, og er blevet det de sidste 4 mia. år. Personligt må jeg sige, at jeg forstår meget godt den bekymring som man havde inden de første atmosfæriske A-våben test hvor energi i en enorm størrelsesorden blev sluppet fri i et meget lokaliseret punkt, men jeg har meget svært ved at tro på denne "jorden går under" teori. Det er en teori fremsat af nogle få mennesker, på basis af fysiske teorier som ikke er verificeret eksperimentelt på nogen måde, og ikke er generelt anerkendt som værende korrekte. Diverse journalister rundt om i verden har "pushet" denne historie, som selvfølgelig er noget sjovere end at skrive "alt ved det gamle, jorden går nok ikke under i morgen".

Den potentielle skabelse af mikroskopiske sorte huller vil ifølge gængse teorier kræve en meget, meget højere partikelenergi end hvad man kan komme i nærheden af med LHC (nogle har foreslået lavere energier, men det bygger på fysiske teorier som ikke er verificeret eller i det hele taget generelt anerkendt).

Selv om sorte huller i den gængse science fiction litteratur er altopslugende entiteter, så vil sorte huller under en vis størrelse fordampe via strålingstab til den kosmiske baggrundsstråling (hvis Hawkings teori for sorte huller er korrekt). Dette gælder i særdeleshed for de mikroskopiske sorte huller som hypotetisk vil kunne dannes ved partikellkollisioner. For en masse på 1 TeV/c^2 vil et sort hul leve i 10^(-88) sekunder.

Jeg tror fuldt og fast på den risiko analyse som er lavet, og vil fortsat betale afdragene på huset uden håb om at CERN vil forkorte den forventede restlevetid på taget


10. sep 2008 kl 15:58

Casper Radil

RE: Farligt

Hele rapporten er baseret på (teoretiske) antagelser. Hvad siger du fx til følgende:
"Our methodology is based on empirical reasoning using
experimental observations, and hence could be extended to other exotic
phenomena that might be cause for concerns in the future."

Hvordan skal "empircal reasoning" kunne udvides til andre eksotiske fænomener? Er der ikke også ganske mange af antagelserne, der netop er baseret på teoretiske modeller (som de også argumenterer for flere steder, fx. s2-3)?


10. sep 2008 kl 16:12

Peter Andersen

Håber de skaber et sort hul

Håber de skaber et sort hul af format,så er jeg fri for at betale regninger D.1


10. sep 2008 kl 17:49

avatar

Lars Kristensen

Kan vi blive enige om dette?

CERN forskerne kan ikke lave sorte huller og et mini Big Bang.

For at kunne lave sorte huller eller et mini Big Bang, skal der udover en ekstrem høj temperatur (energi) også forefindes et ekstremt stort tryk og ikke at forglemme et rimelig kraftigt og stort gravitationelt felt, som skal være langt større en Solens.

Vedrørende temperaturen, så er det formentlig muligt.

Angående trykket, så køres der med vakuum i acceleratorer, hvorfor dette først skal overskrides og dernæst skal der dannes et tryk, der skal være så stort, at det faktisk vil smadre acceleratoren.

Og som rosinen i pølseenden, så er der gravitationen og den er den nød, der gør forsøgene med at skabe et sort hul eller et mini Big Bang umuligt.

Den eneste størrelse gravitationsfelt videnskabens folk kan skabe i acceleratorer er gravitation med et gravitationsfelt på 9,81 Newton.

Endnu kan videnskabens folk ikke skabe et gravitationsfelt, hvis felt er større end Jordens, fordi videnskaben endnu ikke aner, hvad gravitation er, hvordan den opstår og hvordan den kan vedblive med at eksistere. Videnskaben ved kun, hvad gravitationen gør og forårsager, men hvad den er og hvordan den kan skabes, ved videnskaben intet om.

Derfor er forsøget på at lave sorte huller eller et mini Big Bang intet anden end en våd omgang fuser.

Men derfor kan forsøgene fint bruges til at give os mennesker en endnu større indsigt i elementarpartiklernes verden. Ja, det vil måske være muligt, at finde ud af, hvad det mørke stof er for en størrelse. Om det er bestående af Higgs partikler eller om det er energifelter der er vedhæftet elementarpartiklerne og som kan indeholde energier og stofmasse mange gange større end de enkelte elementarpartikler energifelterne er vedhæftet til. Når så energifelterne mister forbindelsen til den respektive elementarpartikel, ved sammenstød i acceleratoren, vil energifelterne fra at være halve lukkede energifelter*, der er vedhæftet til elementarpartiklerne, blive til hele lukkede energifelter**, som frit svæver bort fra de elementarpartikler de ellers var vedhæftet til.

Når energifelterne er blevet til hele energifelter, viser de sig som forskellige elementarpartikler og der kan konstateres et væld af diverse elementarpartikler farende væk fra sammenstødpunktet.

* Et halvt lukket energifelt kan sammenlignes med en sæbeboble der sidder som en lille sæbeboble på en stor. Den lille sæbeboble kan nu gøres større end den sæbeboble den ellers blot var et vedhæng til, ved at puste luft (energi) ind i den lille sæbeboble, uden at den derved ændre sin status.

**Et helt lukket energifelt kan sammenlignes med en fri og hel sæbeboble.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen


10. sep 2008 kl 19:00

Peter Andersen

Fare??

Man kan vel altid finde en eller anden afdanket fordrukken klaphat af en amerikansk professor der mod passende betaling vil give udtryk for en bekymring om hvad som helst....
Og pressen - den skal jo mok stå klar til at bringe det videre.


10. sep 2008 kl 20:49

Ditte Sørensen

Re: "Bliv opdateret om LHC hvert 12. sekund"

Jeg tror den viser hvordan aktiviteten inde i rørene er.


10. sep 2008 kl 20:53

Morten Pedersen

Re: Kan vi blive enige om dette?



Hej Lars,

Det er nu vist ikke helt korrekt. I princippet er der ikke noget til hinder for at partikelkollisioner kan skabe en lokal tæthed som er stor nok til at danne et sort hul, det er ikke nødvendigvis gravitation selv om det er den mekanisme som formodes at skabe sorte huller på kosmisk skala. Der er dog det "krav" at den massen skal være større end Planck massen, som er den karakteristiske masse hvor kvantemekaniske fænomener begynder at dominere. Planck massen er ca 2 x 10^18 GeV/c^2 som ligger helt astronomisk over de energier som kan skabes i partikelacceleratorer. Der er da heller ikke i nogle forsøg observeret en masse "mangel" som kunne skyldes dannelsen af lokale sorte huller




11. sep 2008 kl 13:10

Kristian Brems Salomonsen

Har fysikerne styr på det?

Prof. Jørn Dines Hansen fra Niels Bohr inst. har netop fortalt, at protonerne i eksperimentet blev sendt rundt med en betydeligt større hastighed end fysikerne havde forventet. Han udtaler, at det lover godt.
Jeg synes omvendt ikke om, at eksperimentet forløber anderledes end fysikerne havde forventet. Har de mon styr på det?


11. sep 2008 kl 13:15

avatar

Flemming Rasmussen

Re: Har fysikerne styr på det?

Prof. Jørn Dines Hansen fra Niels Bohr inst. har netop fortalt, at protonerne i eksperimentet blev sendt rundt med en betydeligt større hastighed end fysikerne havde forventet. Han udtaler, at det lover godt.
Jeg synes omvendt ikke om, at eksperimentet forløber anderledes end fysikerne havde forventet. Har de mon styr på det?

- formentlig en del mere styr på det end alle de dommedagsprofeter, der kloger sig om emnet på diverse tråde her !


11. sep 2008 kl 13:20

Louise Lodberg

Re: Re: Har fysikerne styr på det?

åh.. efter jeg har hørt om det her,er jeg bare blevet SÅ bange.
har haft kvalme og ondt i maven,for hvad nu hvis.??

jeg syndes ikke mennesker skal gå rundt og lege gud.

er der ikke nogle af jer der håber jeg,kan berolige mig lidt.

jeg er IKKE klar til at tage afsted endnu.

mvh L.L.


11. sep 2008 kl 13:43

Berndt Barkholz

Re: Re: Re: Har fysikerne styr på det?

Du skal heller ikke afsted lige nu Louise, men hvis du venter lidt er der nogle fysikere der tager afsted fra deres job :o) for at have tråd i spinaten så det batter, med deres tåbelige dommedags profetier...

Så bare roligt der sker absolut intet, heller ikke det de forventer...

mvh Berndt


17. sep 2008 kl 09:32

avatar

John Fredsted

Re: Håber de skaber et sort hul

Louise, der er ingen grund til at være nervøs. For som fremhævet af Rasmus Mackeprang [tak for referencen til CERN's sikkerhedsrapport] så er der helt uden menneskelig indblanding gennem planetens historie blevet foretaget mange tusinder LHC-agtige (eller stærkere, altså ved endnu højere energier) kollisioner, som følge af kosmisk stråling, der rammer vores planet. Denne kosmiske stråling bombarderer naturligvis også planeten i skrivende øjeblik.


17. sep 2008 kl 09:35

avatar

John Fredsted

Ups

Mit forrige indlæg skulle naturligvis have været indsat i tråden som et svar til Louise.


17. sep 2008 kl 09:50

Paul Christiansen

Re: Re: Re: Har fysikerne styr på det?

åh.. efter jeg har hørt om det her,er jeg bare blevet SÅ bange.
har haft kvalme og ondt i maven,for hvad nu hvis.??

jeg syndes ikke mennesker skal gå rundt og lege gud.

er der ikke nogle af jer der håber jeg,kan berolige mig lidt.

jeg er IKKE klar til at tage afsted endnu.

mvh L.L.

Ingen grund til panik....din viden om emnet stammer fra de kulørte blade, og kulørt viden kan man som regel ikke bruge til meget.

Og skulle der endelig komme et altopslugende sort hul, der en gang for alle kan fjerne den kulørte presse fra jordens overflade, jamen så vil du ikke engang opdage det ;-).


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.