Risø-forskere bygger vindmøller af bambus
Om to år håber forskere fra Risø at være klar med en næsten CO2-neutral vindmøllevinge af bambus og epoxy-lim. Udviklingen sker på kinesisk initiativ, for kineserne har brug for små og bæredygtige vindmøller.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
I samarbejde med International Centre for Bamboo og Rattan (ICBR) i Kina udvikler Risø DTU's afdeling for materialeforskning vindmøllevinger af bambus til mellemstore møller.
Kineserne har selv kontaktet for at få hjælp til en videnskabelig vurdering af bambus som råmateriale til vindmøllevinger, og Risø håber at være klar med en færdig konceptvinge om to år. I første omgang bliver vingerne bygget af strimler af den yderste finer af bambussen støbt ind i epoxy.
»Det skal ikke konkurrere med de store 2,6-MW-vindmøller. Vi snakker måske om en størrelse på omkring en 1 MW,« siger programleder Povl Brøndsted, Risø.
Han påpeger, at strømmen fra sådan en mølle kan række langt i Kina, hvor mange huse har en enkelt 60-watts-pære som eneste elektriske installation.
Samarbejdsaftalen mellem Kina og Danmark lyder på, at Risø skal teste og certificere bambusmaterialet og derefter præsentere fabrikanterne for det. Det kinesiske center skal udvikle teknologien, der skal til for at fremstille vingerne.
Epoxy skal udskiftes med biomasse-lim
Den giftige epoxy-lim er dog et problem for den ellers miljørigtige vindmølle. Derfor håber Povl Brøndsted på, at den syntetiske epoxy efterhånden kan erstattes med biobaseret lim.
»Jeg ser helst, at vi får biobaseret lim, så vingen kan komposteres helt og graves ned, når den har været gennem sin levetid,« siger Povl Brøndsted.
Bambus er et bæredygtigt materiale, som regenereres i løbet af fire til syv år og vokser meget hurtigt. Planterne kan blive op til 20 centimeter i diameter og 40 meter høje. Materialet er billigt og let, men stærkere end birk.
»Hvis vi kan lave holdbarheden, som vi kan med andre vinger, så vil den holde i 20 år,« forklarer Povl Brøndsted.
Ingen bambusvinger til Danmark
Han ser store muligheder i bambus til det asiatiske og kinesiske marked. Det gror i områder, hvor arbejdskraften er billig, hvor der er stort behov for arbejde og for en bæredygtig lokal energiforsyning.
I Danmark kommer vi dog ikke til at se noget til bambusvindmøller, da det ikke kan lønne sig økonomisk.
»I Danmark og resten af Vesteuropa går vi efter meget større vindmøller. Vi vil op at lave 120 meter vinger,« siger Povl Brøndsted
Hans ambition for bambusvingerne er 20 til 30 meter, hvor de måske skal forstærkes med glasfiber på kritiske steder. Det skal forskningen vise.
Da bambus suger en del vand, skal der blandt andet arbejdes med fremstillingsprocessen.
»Vi skal have lavet en undersøgelse, hvor vi ser på de krav, der er til det fugtindhold i de fibre, som vi støber ind i vingen,« siger Povl Brøndsted.





