Biologi og potentialet i bioteknologi er næsten oversete elementer i den globale diskussion om klimaændringerne. Et af de helt centrale områder er, hvordan vi undgår, at klimaændringerne får negative effekter på verdens fødevareproduktion. Og at ny viden kan bruges til at tilvejebringe nye og mere bæredygtige løsninger.

Verdensbankens Vice President, Kathy Sierra havde indkaldt til hastemøde på Filippinerne den 6.-9. september. Mødet foregik på IRRI, det internationale institut for risforskning. Og jeg deltog som formand for bestyrelsen for det internationale institut for hvede og majsforskning, CIMMYT (med hovedsæde i Mexico, men aktiviteter i alle verdensdele - primært i Afrika og Asien).

Både IRRI og CIMMYT er CGIAR-institutter. CGIAR (Consultative group for international agricultural research) består af 15 institutter, der tilsammen dækker forskning inden for hele spektret af verdens primære afgrøder plus life stock, natural ressource management, biodiversitet etc. Institutterne ligger i vigtige dele af verdens ulande. Formålet er at sikre, at forskning og ny viden også genereres og giver værdi for verdens marginaliserede og fattige befolkningsgrupper. Men forskningen har haft tilsvarende banebrydende effekt også for f.eks. hvede og majs sorter i Australien, USA og Europa.

Fødevarekrisen har sat verdens fødevareproduktion og behovet for landbrugsforskning i centrum. Mødet på Filippinerne havde som basis, at vi indtil videre havde fejlet i at få sat landbrug på den globale klimadagsorden. Vi tog tælling og stod på mødet sammen om at lægge ny strategi for, hvordan vi kan ændre vores organisation og arbejdsform, så vi sikrer, at den store CGIAR-viden, erfaring og forskningsmuskel bliver brugt endnu mere effektivt. Der er enormt mange udfordringer. At kunne producere nok mad til en voksende befolkning er ikke så trivielt, som mange har præket de sidste 20 år. (Læs f.eks. nyt fra verdens fødevarepolitiske forskningsinstitut, IFPRI, endnu et af CGIAR-instituttere (blot ligger det i Washington).

Selv om hovedfokus på mødet på IRRI, der sluttede i går, var, hvordan vi får impact, så vi kan levere forskningsresultater, der kan give basis for løsninger (både til at føde verdens befolkning og til alle de andre værdier, landbrug kan bringe til et moderne samfund, uden vi ødelægger jorden for de fremtidige generationer), så snakkede vi selvfølgelig også om indholdet, ny forskning og nye teknologier.

Et af de mest centrale emner er, at nu og fremover er landbrugsforskning ikke kun et spørgsmål om at kunne levere nye sorter, der producerer mere korn per hektar. Selve den mængde biomasse (altså også blade og stængler) er også vigtigt for udbyttet. Ikke kun kornet i sig selv. Det hænger sammen med, at vi i fremtiden får mulighed for at producere ikke kun mad men også foder, fibre, fertilizer, og ikke mindst biofuel fra markafgrøder. For at realisere disse potentialer har vi brug for ikke kun landbrugsforskning traditionelt set men også molekylær biologisk forskning, og for at biologer og ingeniører samarbejder på integreret vis.

Mit nye job på AAU, som Prodekan for forskning passer perfekt til denne analyse: at arbejde på tværs af disciplinerne, naturvidenskab, ingeniørvidenskab og sundhed/bæredygtighed er helt afgørende for, at vi effektivt kan udvikle nye og bæredygtige løsninger på vigtige problemer.