/elektronik

Dansk fysiker hos Cern: Vores partikel-accelerator virker upåklageligt

Alt tyder på, at partikelacceleratoren Large Hadron Collider fungerer fuldstændig efter hensigten. De første partikler er allerede en tredjedel af vejen rundt i den 27 kilometer lange ring, og dansk partikelfysiker er meget imponeret.

Af Thomas Djursing, onsdag 10. sep 2008 kl. 10:27

De første partikler er på vej gennem den 27 kilometer lange ring i partikelacceleratoren Large Hadron Collider (LHC) under Geneve og var kort efter kl. 10 onsdag formiddag allerede nået en tredjedel af vejen.

Den danske partikelfysiker Rasmus Mackeprang, der er ansat af fysikersammenslutningen Cern og har en ph.d. fra Københavns Universitet, kalder det »meget imponerende«.

»Nu går det stærkt. Vi havde køleproblemer i sektor 78 tidligere, og beamet er allerede forbi dette punkt. Så alt tyder på, at eksperimentet virker,« siger han.

Siden klokken ni i morges er eksperimentet gået langt hurtigere, end Rasmus Mackeprang havde forventet, og i løbet af kort tid er forskerne gået i gang med at sende partiklerne ind i ringen gennem injektoren SPS Atlas, der befinder sig i den sydligste del af ringen.

Partiklerne er nu nået til punkt seks, som ligger i den nordøstlige del af ringen.

Flere steder i Europa følger forskere og studerende spændte med i eksperimentet, og på Niels Bohr Instituttet i København er forskerne samlet foran storskærmen i det store auditorium.

Rasmus Mackeprang følger dog mest med i eksperimentet via sin computer, fordi han har rygende travlt med at udforme den enorme database, der skal behandle de mange data fra partikelsammenstødene i oktober.

40 millioner gange i sekundet vil der ske sammenstød, når acceleratoren er i gang, og data om hver eneste kollision fylder to megabyte. I alt skal 80 terabyte arkiveres hvert sekund.



10. sep 2008 kl 10:46

Henrik Høg Thomsen

Langsommere end lyset.

I alle de forhistorier jeg har set og hørt skulle partiklerene skydes afsted med ca 300.000 km/s.
det svarer til 1111 runder i røret pr sekund.

Hvordan kan det så være en succes at de kun er 1/3 gennem røret? relativt længe efter opstart.


10. sep 2008 kl 10:52

John Johansen

Re: Langsommere end lyset.

det svarer til 1111 runder i røret pr sekund.
11.111!


10. sep 2008 kl 11:04

avatar

Peter Bøggild

Re: Re: Langsommere end lyset.

de bliver sendt igennem en del af røret, og ledt ud et bestemt sted, dvs. de har endnu ikke været hele vejen rundt.


10. sep 2008 kl 11:07

Frode Greisen

De skal støde ind i noget

Det er længe siden jeg var fysiker, men alligevel:
For det første vil partiklerne altid køre lidt langsommere end lyset, men ideen er at de accelereres af nogle store magneter efterhånden som de bevæger sig gennem røret.

Det gælder også om at holde dem midt i røret. Man kan så lade dem ramme noget der sidder midt i røret, og mon ikke det er sådan at det nu er lykkedes en trediedel inde i røret, dvs. at man har observationer af kollisionen en trediedel inde i røret (man kan jo ikke lige se de små fyre).

Så regner man nok med at det kører ligeså godt længere fremme, hvor man har højere hastighed.

Der er vist også noget om at man kan skyde positive partikler ind den ene vej og negative den anden vej, men det kræver i hvert fald at det er kalibreret hele vejen rundt.

Der meget mere at fortælle om denne sag, men det kommer nok.

Frode


10. sep 2008 kl 11:10

Berndt Barkholz

Re: Langsommere end lyset.

Hvordan kan det så være en succes at de kun er 1/3 gennem røret? relativt længe efter opstart.

...det var det da, de ankom jo endeligt lidt over klokken ti :o)


10. sep 2008 kl 11:44

Ernst Peschardt

LHC

Kære Frode
Det er ikke magneterne, der accelerer partiklerne. De holder "kun" partiklerne på plads i midten af vacuumrøret. Dipolerne afbøjer dem radialt, så de bevæger sig i en næsten cirkelrund bane. Quadrupolerne fokuserer dem, ligesom en linse fokuserer lys, så de bliver i midten af vacuumroeret.
Til acceleration bruges et longitudinalt elektromagnetisk felt skabt i caviteter. Det sker over tusindvis af omdrejninger, sø man kan ikke accelerere partiklerne før de bevæger sig hele vejen rundt.
Mvh
Ernst, der har arbejdet på CERN i 32 år med accelerationssystemer.


10. sep 2008 kl 11:50

avatar

Erling Klingberg Jensen

Re: Re: Langsommere end lyset.

Jeg mener at have læst at accelerationen vil var en måneds tid med en konstant acceleration. Den virker jo netop ikke som en kanon. Og så kan vi jo glædes til at leve en hel måned mere :-)


10. sep 2008 kl 11:51

John Johansen

Re: Langsommere end lyset.

Hvordan kan det så være en succes at de kun er 1/3 gennem røret?
"Fysikerne i Schweiz har sendt partiklerne tre gange rundt i accelerator"
http://ing.dk/artikel/91006


10. sep 2008 kl 11:56

Lars Anton Jensen

Re: Re: Langsommere end lyset.

Hvis de første partikler er startet kl 9, og er nået 1/3 af de 27 kilometer kl. 10.27, er der et eller andet helt galt med lysets hastighed :O) - Går de rundt som en anden "lysets engel" de dersens partikler?

Man må virkeligt frygte, at der påvises astronomiske mængder af sorte huller i forbindelse med eksperimentet. Nemlig i hovederne på journalister og andre "Klåge-Åger", og det er lidt en skam, for eksperimentet er jo hyperinteressant, hvad det selvsagt også skal være "til den pris"
Se fx artiklen på:
http://infolink2003.elbo.dk/Na....pdf

Tillykke til "eksperimentet", og til de der er i stand til at tackle astronomisk vrøvl så godt -:)
Lars Anton


10. sep 2008 kl 12:02

avatar

Per Michael Jensen

Re: Langsommere end lyset.

Hvordan kan det så være en succes at de kun er 1/3 gennem røret?

Røret består af en masse sektioner, der hver især skal være trimmet på en række parametre, for at stråler passerer igennem til næste sektion.

At strålen allerede er nået 1/3 gennem røret er et udtryk for at det har være meget nemmere at trimme parametrene end forudset.

http://news.bbc.co.uk/2/hi/sci....stm


10. sep 2008 kl 12:24

Rasmus Mackeprang

Update fra CERN

Det var ikke 1/3 runde. Det var 3 runder. De fik 2 x 10^9 protoner tre gange rundt, inden de dumpede beamet. Tagende i betragtning at dagens mål var én omgang, er det vist ganske OK. ;-)

Der er observeret beam-gas og beam halo i ATLAS på nuværende tidspunkt. Jeg har lige siddet og lavet et par hurtige tests på et par datafiler. Alt kører ikke perfekt, men det kører *langt* bedre, end jeg havde frygtet.


10. sep 2008 kl 12:52

Troels Andersen

Hmm..

er det kun mig, der har dårlige fornemmelser ved det her? Hastværk er lastværk, og hvis planen var først om en måned at kollidere partikler, er det så ikke lidt overilet at starte i dag?

Må indrømme jeg generelt er kritisk over forsøgets tilblivelse. Omend kritikerne af forsøget er et fåtal, må de jo kunne se et problem, som de med deres faglige baggrund, har belæg for at gøre opmærksom på. Er deres kritik vitterligt så uberettiget at man med fordel og uden risiko kan gennemføre disse kollisioner?


10. sep 2008 kl 15:31

Rasmus Mackeprang

Re: Hmm..

Det er muligt, at vi på et eller andet tidspunkt i dag får to beams samtidigt. Det er ikke det samme, som at vi får kollisioner. Egentlig kollisioner bliver først om en uges tid eller to.

Vedr. dit spørgsmål ("Er deres kritik vitterligt så uberettiget...?"), så er det korte svar: "Ja".

Der foregår kollisioner ved de samme energier hver dag i atmosfæren. Naturen har allerede foretaget hvad der svarer til 100000 LHC forsøg på Jorden, og den er her altså endnu. Gang den risiko med antallet af planeter, læg solen til og overvej galaksens størrelse, så skulle du kunne se, *hvor* lille den risiko er.


10. sep 2008 kl 15:52

Troels Andersen

Re: Re: Hmm..

Tak for dit svar. Det stemmer nogenlunde overens med andre forskeres, som støtter "eksperimentet", udsagn. Jeg forstår mig ikke på jeres arbejdsfelt, men omvendt tillader jeg mig at forholde mig kritisk, når nogle "kloge hoveder" rent faktisk udløser paroler om dommedag.
Jeg forstår, du har teori (og praksis?) med dig, når du argumenterer for, at jorden hver eneste dag, og i skrivende stund, udsættes for kollisioner indeholdene langt mere energi, end forsøgene i CERN. Men er der så taget højde for alle risici vedr. "eksperimentet"? Der kan ikke på nogen (u)tænkelig måde skabes så megen energi, at det rent faktisk kunne være en trussel? Er der virkelig taget højde for samtlige worst cases? Kritikerne af "eksperimentet", som jo har samme faglige baggrund som flere af forskerne, som taler for "eksperimentet", er selvfølgelig også klar over de energier, jorden udsættes for hele tiden og igen, så hvorfor tager netop DE fejl?

Jeg er klar over din arbejdsgang i CERN nu og forventer som sådan ikke respons på mit indlæg. Jeg føler bare, jeg måtte ud med nogle af mine tvivlsspørgsmål.
Jeg krydser fingre for hele projektet!


10. sep 2008 kl 16:19

kristian davidsen

Hvem er de ?


Hvem er de mennesker der sætter spørgsmål til CERN og dommedage ??

Hører en masse, men har endnu ikke set dem tale til pressen osv.. Og hvor mange drejer det sig om ? er det ikke bare en kristen sekt i USA med lidt fysik forståelse der er bange for at finde ud af at gud og vennerne ikke er sande ?

Har hørt at det er 2 personer som har startet disse rygter ?

De burde ansættes i en PR afdeling istedet som jeg ser det. Eller er agurketiden i dk gået helt i kage..

Finder det bare utroligt at nogle medier, først finder på at stille spørgsmålstegn 1 dag før start..


10. sep 2008 kl 16:38

Troels Andersen

Re: Hvem er de ?

Der er to amerikanere ved navn Luis Sancho og Walter Wagner (du kan bl.a. høre interview med Wagner inde på youtube.com), som stiller sig kritiske overfor førsøgene. Dertil kommer en tysk kemiprofessor samt Adrien Kent fra Cambridge University.

Mht. mediedækningen er det ikke et helt nyt fænomen. For over en måned siden bragte politiken.dk følgende artikel.

http://politiken.dk/videnskab/....ece


17. sep 2008 kl 16:22

Ivar Nielsen

Stil et ubekendt spørgsmål . . .

Når fysikerne i CERN laver et forsøg baseret på ikke-forståede tyngdekraftslove - hvordan vil de så tolke og kunne forstå svarene?

Bliver svarene så ikke bare endnu flere spørgsmål som det plejer?


17. sep 2008 kl 19:09

avatar

John Fredsted

Re: Stil et ubekendt spørgsmål . . .

Når fysikerne i CERN laver et forsøg baseret på ikke-forståede tyngdekraftslove - hvordan vil de så tolke og kunne forstå svarene?

Forsøgene i CERN handler ikke om tyngdekraften. De handler først og fremmest om standardmodellen, der omfatter de andre naturkræfter: Den elektrosvage kraft (foreningen af den elektromagnetiske- og den svage kernekraft) og den stærke kernekraft.

Det primære formål med LHC'en er at finde Higgs partiklen, der er en altafgørende byggesten i standardmodellen: Partiklen er nødvendig for at give alle andre partikler masse. Maskinen er designet til at have nok energi til at afsøge det område, hvor Higgs partiklen skal dukke op, hvis den altså findes.

Uanset om den findes eller ej, så vil LHC altså levere et afgørende resultat. Findes den, ja, så er denne afgørende komponent i standard modellen sat på plads. Findes den ikke, som Stephen Hawking vistnok har væddet 100$ på, at den ikke gør, ja, så er det hele faktisk endnu mere interessant, for så er der noget fundamentalt galt med standard modellen.

Udover at søge efter Higgs partiklen, så håber/forventer man også andre interessante fænomener: Måske supersymmetriske partikler og måske tegn på flere dimensioner (begge forudsigelser i streng teorien og M-teorien), måske de meget omtalte sorte huller, etc.


17. sep 2008 kl 20:39

Berndt Barkholz

Re: Re: Stil et ubekendt spørgsmål . . .

Her vil jeg holde med Steven Hawking, første gang i mit liv. Higgs partikel er resultat af nogle teorier der indeholder så mange tilnærmelser at selve partiklen kun kan være en tilnærmelse i "flere lag" (dimensioner). En partikel kan kun være en byggesten når den kan eksistere i tiden, hvad de fleste såkaldte elementærpartikler ikke kan, eller kun for ganske kort tid, når man ser bort fra protonen og dens derivater samt elektronen og deres antipartikler.

I min verden eksisterer murstenen nødvendigvis sammen med huset !


17. sep 2008 kl 21:58

William Nielsen

En ting der undrer mig...

Det hyppigst brugte argument mod dommedagsteorierne er at den kosmiske stråling (lidt løst sagt) laver sit eget LCH-forsøg hver dag i atmosfæren. Hvorfor kan man ikke bare måle på det, så?


17. sep 2008 kl 22:37

Ivar Nielsen

Re: Re: Stil et ubekendt spørgsmål . . .

Higgs partiklen

Tak for svaret.

Jeg medgiver at jeg skød lidt forbi målet . . .

Men har "Higgs partiklen" alligevel ikke noget at gøre med "tyngdekraftsbegrebet"?

Såvidt jeg kan forstå, vil man forsøge at finde en partikel som skulle bremse andre partikler for at underbygge en klumpningsteori/massedannelse og da masse traditonelt forbindes med tyngdekraft, må der vel alligevel være en forbindelse?

John Renner, Professor og Institutleder på Niels Bohr Institutet forklarer her om CERN forsøget og Higgs partiklen: http://ing.dk/artikel/83927 :

Citat:
"At partikler har masse, og at massen ikke er ens for de forskellige elementarpartikler, har været kendt meget længe. Faktisk beskrev Newton for 320 år siden meget præcist, hvordan to legemer påvirker hinanden, afhængigt af deres masser og den indbyrdes afstand.

Men i kvantemekanikken er det ikke muligt at indføre partiklernes masse direkte. Hvis man gør det, leder det til oplagt forkerte forudsigelser. Derfor har man indført den såkaldte Higgs-partikel, der ved sin tilstedeværelse i vakuum, gør det svært for partiklerne at bevæge sig", citat slut.

Og så er min pointe stadig: Hverken Newtons eller Einsteins love er fuldt ud kosmologisk beskrivende eller forklarende og når "man indfører en hypotetisk partikel" i et forsøg som har med masse/tyngde at gøre, hvordan kan man så være sikker på at man forstår resultatet af CERN forsøget?

NB: Mit gæt er at man ikke finder nogen "Higgs partikel" men at forskerne bliver nødt til at revurdere flere grundliggende hypoteser - inklusive den om tyngdekraften.


18. sep 2008 kl 00:52

John Johansen

Re: Re: Re: Stil et ubekendt spørgsmål . . .

Berndt Barkholz

En partikel kan kun være en byggesten når den kan eksistere i tiden
Berndt! Det er jo altså noget vås, som du ikke ved en hujende fis om! (Det gør de fleste andre jo så heller ikke, men de udbreder dog ikke deres uvidenhed offentligt ;-))

Gravitoner, Fotoner, W-bosoner, Z-bosoner, Gluoner og Higgspartikler m.fl. er alle partikler som er affødt eller forudsagt af standardmodellen.

Gravitonen og Higgspartiklen er dog endnu hypotetiske partikler, da de endnu ikke er eksperimentelt påvist.

Hvis man i LHC finder bevis på Higgspartiklen, hvor man forventer at finde den, er det endnu en stor kadeau til, førnævnte standardmodel, som i de tidlige 80'er fik eksperimentielt bevis for forudsigelserne af W- og Z-bosoner.

Standardmodellen er en 'stærk' model, deri at den er kommet med forudsigelser, som siden er eksperimentelt bekræftet.
- Det er der ingen andre kvantefysiske modeller som har!

Lad os nu se, om ikke Higgs findes ca. hvor den forventes!
- Og, hvilke nye spørgmål/teorier resultatet (positivt eller negativt) må bringe. ;-)


18. sep 2008 kl 00:58

John Johansen

Re: Re: Re: Stil et ubekendt spørgsmål . . .

Ivar Nielsen:

at forskerne bliver nødt til at revurdere flere grundliggende hypoteser - inklusive den om tyngdekraften.
Hvaffor en hypotese om tyngdekraften???


18. sep 2008 kl 07:26

Berndt Barkholz

Re: Re: Re: Re: Stil et ubekendt spørgsmål . . .

Berndt! Det er jo altså noget vås, som du ikke ved en hujende fis om! (Det gør de fleste andre jo så heller ikke, men de udbreder dog ikke deres uvidenhed offentligt ;-))

Det er godt at vi har dig og Wikipedia. Hvad jeg ved og hvad ikke og udbreder offentlig rager dig
en hujende fis


18. sep 2008 kl 09:37

avatar

John Fredsted

Re: Re: Re: Stil et ubekendt spørgsmål . . .

... Higgs partikel er resultat af nogle teorier der indeholder så mange tilnærmelser ...

Her vil jeg tillade mig at protestere - i hvert fald, hvis du hentyder til Standardmodellen, der beskriver de fundamentale partikler.

QED, Quantum Electrodynamics, der er en del af Standardmodellen og beskriver vekselvirkningen mellem det elektromagnetiske felt og ladede partikler, kan anvendes til at beregne elektronens såkaldte anomale magnetiske dipolmonent. Resultatet stemmer overens med målinger til 10 betydende ciffre:

The QED prediction agrees with the experimentally measured value to more than 10 significant figures, making the magnetic moment of the electron the most accurately verified prediction in the history of physics.

Kilde http://en.wikipedia.org/wiki/A...ent.

Et sådant resultat synes svært forenelig med din påstand.


18. sep 2008 kl 09:43

Ivar Nielsen

Re: Re: Re: Re: Stil et ubekendt spørgsmål . . .

John Johansen,

Du ved, den hypotese som f. eks. får kosmologer til at tro at der er et sort hul i en galakse hvor der fødes nye sole på trods af at "det massive sorte hul burde trække alt ind, selv lyset".

Den hypotese, John


18. sep 2008 kl 09:46

avatar

John Fredsted

Re: En ting der undrer mig...

Det hyppigst brugte argument mod dommedagsteorierne er at den kosmiske stråling (lidt løst sagt) laver sit eget LCH-forsøg hver dag i atmosfæren. Hvorfor kan man ikke bare måle på det, så?

Fordi man ikke har kontrol over opsætningen: For eksempel, hvor og hvornår kommer den næste partikelkaskade i atmosfæren?

Og endnu værre: Hvordan skulle man på afstand måle de eksakte energier, ladninger, etc. af alle partiklerne i sådanne kaskade af partikler?

I LHC'en har man netop kontrol over opsætningen: Kollisionerne forekommer altid inde i selve detektorerne og kun når man selv har valgt at lade protonerne (eller senere bly atomer) kollidere.


18. sep 2008 kl 09:57

avatar

John Fredsted

Re: Re: Re: Stil et ubekendt spørgsmål . . .

Men har "Higgs partiklen" alligevel ikke noget at gøre med "tyngdekraftsbegrebet"?

Nej, det har den faktisk ikke.

Standardmodellen, der beskriver de tre ikke-gravitationelle fundamentale naturkræfter elektromagnetisme, den svage- og den stærke kernekraft, og hvori Higgs partiklen er nødvendig for at generere INERTIEL masse for partiklerne, kan sagtens stå alene i et hypotetisk univers uden tyngdekraft.


18. sep 2008 kl 10:26

avatar

John Fredsted

Re: Re: Re: Stil et ubekendt spørgsmål . . .

Tilføjelse: Bemærk, at man i fysikken skelner mellem inertiel- og gravitationel masse: Inertiel masse er den masse, der indgår i Newtons anden lov og den beskriver et fysisk objekts modstand mod at ændre inertiel tilstand (som beskrevet ved Newtons første lov) ved påvirkning af en kraft, mens gravitationel masse er den masse, der indgår i Newtons gravitationslov.

At disse to masser så rent eksperimentelt synes identiske er naturligvis en meget fundamental observation. Så fundamental, at den eksakte ækvivalens netop af Einstein blev ophøjet til et postulat (ækvivalensprincippet), der netop muliggør en rent geometrisk formulering af tyngdekraften (fordi en partikels bane gennem rumtiden således kun afhænger af dens udgangssted og udgangshastighed, ikke af dens masse), som det er gjort i den generelle relativitetsteori.


18. sep 2008 kl 10:36

avatar

John Fredsted

Re: Re: Re: Re: Re: Stil et ubekendt spørgsmål . . .

Du ved, den hypotese som f. eks. får kosmologer til at tro at der er et sort hul i en galakse hvor der fødes nye sole på trods af at "det massive sorte hul burde trække alt ind, selv lyset".

Jeg har en fornemmelse af, at der forelægger en misforståelse her.

Et sort hul er ikke noget monster, der trækker alt i universet (eller galaksen) mod sig. Hvis Jorden for eksempel blev presset sammen til under ca. 9 millimeter (dens Schwarzschild radius), så ville Jorden blive til et sort hul.

Men (med undtagelse af forandringer i diverse tidevandskræfter mellem Jord og Måne) så ville Månen fortsætte rundt om Jorden, som om intet var hændt, for tyngdekraften ville være uforandret, idet den gravitationelt genererende masse (Jordens masse) ville være uforandret.


18. sep 2008 kl 10:44

John Johansen

Re: Re: Re: Re: Re: Stil et ubekendt spørgsmål . . .

Ivar Nielsen:

Du ved, den hypotese som f. eks. får kosmologer til at tro at der er et sort hul i en galakse hvor der fødes nye sole på trods af at "det massive sorte hul burde trække alt ind, selv lyset".
Næ! Jeg har aldrig hørt om kosmologer, der mener der skabes nye sole, som du beskriver.
Supermassive sorte huller er mest destruktive i deres 'nærhed' men kan, på længere afstand, påvirke gas- og støvskyer, med sin tyngdepåvirkning og herved sætte gang i stjernedannende processer.


18. sep 2008 kl 10:59

John Johansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Stil et ubekendt spørgsmål . . .

P.S.: Jeg har aldrig hørt om, at stellare sorte huller skulle påvirke stjernedannelse.


18. sep 2008 kl 20:11

Berndt Barkholz

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Stil et ubekendt spørgsmål . . .

Supermassive sorte huller er mest destruktive i deres 'nærhed' men kan, på længere afstand, påvirke gas- og støvskyer, med sin tyngdepåvirkning og herved sætte gang i stjernedannende processer

P.S.: Jeg har aldrig hørt om, at stellare sorte huller skulle påvirke stjernedannelse.

Læs lige dig selv...


18. sep 2008 kl 20:54

John Johansen


18. sep 2008 kl 21:19

Claus Drastrup


19. sep 2008 kl 09:23

Ivar Nielsen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Stil et ubekendt spørgsmål . . .

Se engang her, John:

"Surprising Second Black Hole Found in Milky Way's Center

http://www.space.com/scienceas...html

”Orbiting the presumed middleweight are seven stars, each of which in its prime was more than 40 times the mass of the Sun. Even as corpses they contain five to 10 solar masses. The whole setup is racing around the galactic center at 626,300 mph (280 kilometers per second).

Theory holds that these stars could not have formed in their present location, because the gravity of the nearby supermassive black hole wouldn't have allowed a gas cloud to contract into a star, says study leader Jean-Pierre Maillard of the Institute of Astrophysics in Paris”, citat slut.

- Alene det, at man har fundet 2 "sorte huller" i midten af vores Galakse, er hverken godt for hypotesen om sorte huller eller tyngdekraften. Hvordan kan 2 eller flere "sorte huller" eksistere side om side? Kan du forklare mig det?

Men at man så yderligere finder massive stjerner i "hullets" eller rettere i "hullernes" omgivelser hvor de ellers burde være trukket ind ifølge den gængse opfattelse af tyngdeloven, det lugter da fælt af en generel fejlslået opfattelse af tyngdekraften!?

- John, (og andre) Hvis man kigger nøje på de seneste billeder af Galaksen Mælkevejen (man tør næsten ikke henvise til Wikipedia, Berndt (grin) - men se her:
http://da.wikipedia.org/wiki/M...ejen) - hvordan vil du forklare at spiralarmene i bjælkegalaksen viser et abrupt 90 graders knæk i forløbet ved bjælkeenderne?

Hvordan forklares dette af moderne kosmologer?

Hilsen Ivar


19. sep 2008 kl 11:11

Ivar Nielsen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Stil et ubekendt spørgsmål . . .

NB fra Ivar.

Jeg indrømmer at mine indlæg ikke relaterer direkte til spørgsmålet i overskriften og jeg vil forsøge at finde et andet forum eller selv oprette et nyt.

Indtil dette sker, kan jeg henvise til mine 2 hjemmesider om nutidig og fortidig kosmologi hvis nogen er interesseret.

http://cosmology-unified.dk
http://native-science.dk

Tak for debatten her!


19. sep 2008 kl 13:20

John Johansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Stil et ubekendt spørgsmål . . .

Ivar Nielsen:

Hvordan kan 2 eller flere "sorte huller" eksistere side om side? Kan du forklare mig det?
Jamen, Ivar, artiklen som du selv linker til beskriver det da fint!?

Ellers kan jeg henvise til hvad John Fredsted skrev lidt herover:
Et sort hul er ikke noget monster, der trækker alt i universet (eller galaksen) mod sig. Hvis Jorden for eksempel blev presset sammen til under ca. 9 millimeter (dens Schwarzschild radius), så ville Jorden blive til et sort hul.

Men (med undtagelse af forandringer i diverse tidevandskræfter mellem Jord og Måne) så ville Månen fortsætte rundt om Jorden, som om intet var hændt, for tyngdekraften ville være uforandret, idet den gravitationelt genererende masse (Jordens masse) ville være uforandret.

Ivar Nielsen:
hvordan vil du forklare at spiralarmene i bjælkegalaksen viser et abrupt 90 graders knæk i forløbet ved bjælkeenderne?
Spiralarmene er ikke en 'fast' struktur. Stjernerne kredser omkring galaksens 'fælles' tyngdepunkt, og bevæger sig i individuelle baner. Det ser så ud til, at banerne, over tid, skaber en vis 'tyngderesonans' som betyder der opstår en slags "myldretid" som så skaber armene.

- Der var en artikel om dette, i Scientific American, for nogen tid siden. Jeg vil se om ikke jeg kan finde den igen, på et tidspunkt. (Led evt. selv på http://www.sciam.com/)


19. sep 2008 kl 13:22

Troels Olsen

Virker upåklageligt?

Nu har de ikke kørt noget i over 48 timer grundet problemer med kølingen.

ENDELIG prøver de at sparke den igang igen ved 11.30 tiden, og kl 12.05 må de melde dette:
"We just had a major quench in sector 34

More news as soon as we get it."

Taget fra:

http://ab-dep-op.web.cern.ch/a...=LHC

Virker upåklageligt? Det' on OM'er.


19. sep 2008 kl 19:13

John Johansen

Re: Virker upåklageligt?

Nu har de ikke kørt noget i over 48 timer grundet problemer med kølingen.

ENDELIG prøver de at sparke den igang igen ved 11.30 tiden, og kl 12.05 må de melde dette:
"We just had a major quench in sector 34

More news as soon as we get it."

Taget fra:

http://ab-dep-op.web.cern.ch/a...=LHC

Virker upåklageligt? Det' on OM'er.
Ligger der en pointe gemt her, Troels?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.