/transport

Isklumper i brændstoffet fik Boeing 777 til at nødlande

Britisk havarikommission konkluderer efter mere end et halvt år, at isklumper i brændstoffet er den eneste mulige forklaring på et motorsvigt, som fik en Boeing 777 til at nødlande i London. Nu skal der skaffes mere viden om is i brændstoffet.

Af Thomas Djursing, onsdag 10. sep 2008 kl. 10:22

Efter lang tids undren over, hvorfor motorerne svigtede på et passagerfly af typen Boeing 777 kort før landingen i Heathrow Lufthavn i London i januar er den britiske havarikommission kommet frem til, at isklumper i brændstoffet er den eneste forklaring.

I en midlertidig rapport skinner usikkerheden omkring isklumpernes betydning dog tydeligt igennem, og havarikommissionen har nu sat gang i en række undersøgelser, der skal give bedre viden om isdannelser i brændstoftankene.

Det er almindelig kendt, at isklumper opstår i tankene, men flyproducenterne tager højde for problemet ved design af flyet. Ifølge den britiske havarikommission tyder nødlandingen i London dog på, at is stadig er et problem på Boeing 777 med Trent 800-motorer.

Derfor anbefaler kommissionen, at den amerikanske flymyndighed, FAA, og europæiske EASA i samarbejde med Boeing og motorproducenten Rolls-Royce »introducerer midlertidige forholdsregler for Boeing 777 med Trent 800-motorer, for at reducere risikoen for at is skabt af vand i brændstoffet blokerer indsprøjtningssystemet,« fremgår det af rapporten.

Havarikommissionen foreslår blandt andet, at man fremover benytter additiver i brændstoffet til at undgå isdannelser.

Ingen blev dræbt ved motorsvigtet, da flyet fra British Airways lige akkurat nåede ind på lufthavnens område. Det ramte dog ned før landingsbanen, og flyet blev totalskadet.



10. sep 2008 kl 10:30

Bent Andersen

Nødlande??

Så vidt jeg er orienteret var flyet i gang med en normal landing da motorerne ikke tog gas. Det kan vel ikke kaldes en "nødlanding", men nærmere et havari. Eller?

Bent.


10. sep 2008 kl 11:53

avatar

Kurt Birk

Re: Nødlande??

Helt rigtigt.
Motorstop under indflyvning til landing førte til et havari.
Det var hverken et "styrt", en sikkerhedslanding eller en nødlanding.

Svarer til at bremserne i bilen svigter på vej ind i garagen. Det kunne have fået nogle fatale konsekvenser, men det ændrer ikke ved at motorstoppet førte til et havari og ingen af de andre termer er retvisende.


14. sep 2008 kl 14:42

avatar

Holger Skjerning

Hvad med et filter...?

Det lyder som om, det er almindeligt med isklumper i brændstoftankene (ikke mærkeligt, når flyene flyver flere timer i 50 minus-grader luft udenfor).
At en eller flere isklumper kan blokere brændstofrør fra tankene forekommer derimod mystisk.
Et simpelt, billigt, passende finmasket filter ved rørmundingen ville fjerne problemet.
Som i en bil - både i benzintanken og oliesumpen - og forøvrigt i kernekraftværkers vandtanke til nødkølesystemerne!


14. sep 2008 kl 15:15

John Larsson

Re: Hvad med et filter...?

Det lyder som om, det er almindeligt med isklumper i brændstoftankene (ikke mærkeligt, når flyene flyver flere timer i 50 minus-grader luft udenfor).
At en eller flere isklumper kan blokere brændstofrør fra tankene forekommer derimod mystisk.
Et simpelt, billigt, passende finmasket filter ved rørmundingen ville fjerne problemet.
Som i en bil - både i benzintanken og oliesumpen - og forøvrigt i kernekraftværkers vandtanke til nødkølesystemerne!

Den måde man indtil nu har prøvet at undgå problemet på, blev diskuteret i forlængelse af en tidligere artikel: http://ing.dk/artikel/88027?

Der må være plads til forbedringer, fx foropvarmning. Det er nu ikke "isklumper", men mere paraffin der danner forhindringer i forsnævringer, fx netop i et almindeligt netfilter!


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.