Dansk firma: Sådan genbruger vi møllevingerne
Udtjente vindmøller kan brændes og bruges som isolering i bygninger, men det er langt billigere at smide dem på lossepladsen. Så længe politikerne tillader det, er genbrug udelukket, mener dansk genbrugsfirma.
Møllevinge før og efter afbrænding i Refibers pyrolyseovn. (Foto: Refiber).
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Filer
Det er faktisk muligt at genbruge materialerne i vindmøller til for eksempel isolering af huse, viser forsøg hos virksomheden Refiber i byen Vile ved Nykøbing Mors.
Men ifølge direktør Erik Grove-Nielsen er det umuligt at gøre genbrug til en forretning, så længe at producenterne har lov til at deponere glasfiberen billigt på lossepladserne.
»Markedet er fuldstændigt ødelagt, så længe politikerne lader de billige huller stå åbne. Vi kan håbe på et EU-forbud mod deponi, i stil med dengang det blev forbudt at brænde eller deponere bildæk, men indtil da ligger vores virksomhed på vågeblus,« konstaterer direktøren.
Skrot fra vindmøller er ellers et stigende miljøproblem. Det gælder især møllevingernes kompositmaterialer, der er svære at forbrænde, fordi de efterlader mellem 50 og 60 procent slagge, mens større glasvæv blokerer for riste på forbrændingsanlæggene og generer genanvendelse af metal.
Ovn på 600 grader giver nye materialer
Refiber har derimod opfundet en forgasningsprocess, som nu er patenteret, hvor kompositmaterialer på størrelse med en hånd hældes ind i en roterende pyrolyseovn med en temperatur på 600 grader. Den udviklede pyrolysegas anvendes til el og varme-produktion.
Ud af ovnene drysser så et rent fibermateriale, der blandes sammen med to procent plastfibre for at producere isoleringsmåtter. Ved at opvarme plastfibrene bliver de flydende og fungerer som lim mellem glasfibrene.
Ifølge Erik Grove-Nielsen er processen ikke særligt energikrævende. Der gælder heller ikke neddelingen af glasfibermaterialet, der sker med en såkaldt scredder, der også bruges til at findele biler.
Ingen hjælp fra stat og marked
Refiber har i øjeblikket en seks meter lang ovn, som har været i kommerciel brug til at genanvende seks ton kulfibre fra den franske flyindustri. Kulfibrene er dog langt dyrere end glasfibre og kan derfor bedre betale sig at genanvende, siger Erik Grove-Nielsen.
Gennem de seneste år har Refiber forgæves søgt om mellem 25 og 30 millioner kroner til at bygge et anlæg til håndtering af 5.000 tons affald om året. Refiber har søgt Miljøministeriets pulje, der skal støtte netop anlæg, som demonstrerer ny teknologi. Puljen giver mulighed for at få op til 35 procent af projektprisen i støtte, men Refiber har fået afslag.
Refiber har også søgt en lang række puljer og samarbejdet med virksomheder på området uden held.
»Det er umuligt for os at få finansieret et anlæg. Der er simpelthen ikke noget i markedet, der støtter os,« konstaterer Erik Grove-Nielsen.
