Da vigtige indlæg her på nettet forsvinder ud i intetheden på rekordtid, vil jeg lige gentage mit indlæg fra tråd 88333 og 75983.
Samtidigt kan det oplyses, at stort set ingen danskere når op på den anbefalede mindste mængde af S-25(OH)D på 80 nmol/L i blodet i vinterhalvåret !!!
I sommerhalvåret når ca. 40% af danskerne op på den nu anbefalede mindstedosis, dvs at ca. 60% ligger under !!!
Se Figur-1A i artiklen i Ugeskr Læger 2005; 167(01):29 --- LINK:
http://www.ugeskriftet.dk/port...2762
-------
-------
Gentagelse af tidligere indlæg:
-------
KATASTROFAL D-VITAMINMANGEL HOS DANSKERNE !!!
-----------------------------------------------------------
Uddrag fra "DANSK KEMI" 8/2008.
Af læge, civiling. Steen Ahrenkiel.
----
D-vitamin diskussionen i Dansk Kemi er ganske ude af takt med virkeligheden, hvis man følger med i dagspressen eller læser de nyeste indlæg i Ugeskrift for Læger. Danskernes mangel på D-vitamin er så katastrofal, at det forslår som en skrædder i helvede, at Sundhedsstyrelsen lige har hævet den anbefalede daglige dosis fra 5 µg til 7,5 µg.
Læge Ege Schultz (1) har beskrevet en undersøgelse af 280 patienter (heraf 23 ikke etniske danskere), hvoraf 80% havde insufficiens, 38% havde mangel og 14% havde svær mangel på D-vitamin.
Anne Schmedes (2) har beskrevet to undersøgelser.
Dels en undersøgelse af små 10.000 blodanalyser fra forskellige individer, hvoraf 60-50% havde insuffiens, halvdelen heraf havde mangel eller svær mangel, og halvdelen af dem med mangel spiste en Multivitamintablet med den fulde anbefalede dagsdosis.
Dels en undersøgelse af 144 raske skolebørn i 14-15 års alderen, der viste et lignende resultat !!!
D-vitamin-mangel er således ikke et fænomen der er forbeholdt mørkhudede, tildækkede invandrertyper, men det angår også 50-80% af alle etniske danskere.
Professor Leif Mosekilde (3) forklarer, hvorfor det nødvendigvis må være sådan:
Optimal dosis 20-30 µg D-vit. dgl.
Tilførsel gennem kosten 3-4 µg D-vit. dgl.
Multivitaminpille-tilskud 5 µg D-vit. dgl.
Mangel 10-20 µg D-vit. dgl.
Manglen må tilføres gennem solbadning, men det giver hudcancer, og stort set ingen danskere får lys i de krævede mænger. Når europæere er hvide, så er det evolutionens forgæves forsøg på at rette op på manglen på D-vit.
--
Bemærk, at selv væsentlige kostomlægninger (fx en fordobling af indtaget D-vit.) slet ikke kan løse mangel-problemet !!!
--
Sundhedsstyrelsen har for nylig øget anbefalet dgl. dosis fra 5 mikrogram til 7,5 µg (10 µg for særgrupper), men en fremtidig forøgelse med 50% af indholdet i Multivitamin-tabletter hjælper ikke meget. Til gengæld er det nu tilladt at sælge kosttilskud med op til 38 µg per pille, og der markedsføres piller med både 30 og 35 µg.
--
Det skal bemærkes, at de fleste af de lande, som vi sædvanligvis sammenligner os med, har gennemført effektive tiltag mod problemet. De øvrige nordiske lande, samt England og flere andre europæske lande plus USA og Canada løser problemet ved D-vit. berigelse af mælk. Dette vil Sundhedsstyrelsen ikke tillade i Danmark, fordi EU sætter en grænse for D-vit. tilskud for børn på 25 og for voksne på 50 mikrogram dagligt, selv om disse grænser åbenbart ikke forhindrer mere realistiske sundhedsmyndigheder i andre EU-lande at give lov til det.
--
Tilstrækkeligt D-vit. har betydning for forebyggelse af knogleskørhed, cancer, diabetes, sclerose, forhøjet blodtryk m.m., hvilket er klinisk påvist i de undersøgelser, hvor der herskede mangel på D-vitamin, inden der blev givet supplement heraf. En helt ny undersøgelse (4) viser, at tilstrækkeligt store mængder D-vit. mere end halverer risikoen for blodprop i hjertet hos mænd 40-75 år, og når effekten ikke tidligere er observeret skyldes det for små mængder af D-vit. tilskud i de tidligere undersøgelser.
Pressen burde forfølge sagen, så der bliver rejst massivt krav om en udskiftning i Sundhedsstyrelsen !!!
--
Sundhedsstyrelsen har jo tydeligvis den opfattelse, at det er vigtigere at beskytte befolkningen mod hypotetiske bivirkninger, end det er at beskytte imod konstaterede mangelsymptomer og mangelsygdomme.
Således skulle der jo gå 50 år, inden danskernes jodmangel igen blev ophævet ved jod-tilsætning til konsumsalt (og dennegang som påbud). Det medførte, at mange blev syge og nogle døde af stofskiftesygdomme.
Til gengæld må alle danske kvinder stadig gå i angst for aborter og misdannede fostre pga mangel på Folinsyre, hvis de ikke lige har planlagt graviditeten i god tid og har husket extra Folinsyre-tilskud. Men det får altså ikke myndighederne til at indse, at det ville være klogt at hæve det daglige indtag af Folinsyre.
Noget lignende gælder for E-vitamin og sporstoffet Selen, der tilsyneladende virker synergetisk og giver en kraftig beskyttelse mod cancer og hjerte-kar sygdomme foruden andre lidelser. [Mere om dette indviklede spørgsmål kan læses i (5), hvor der findes yderligere referencer.]
--
Rent faktisk kunne man frygte, at Sundhedsstyrelsens underdoseringer udover alvorlige mangelsygdomme hos befolkningen også øger befolkningens ”selvmedicinering” med en vis risiko for reel overdosering. Extrem overdosering er naturligvis ikke sundt, men sikkerhedsmarginalen for kosttilskud er oftest større end for så meget andet, som folk fylder i sig.
---
REFERENSER:
(1) Ege Schultz: Ugeskrift for Læger 2008; 170(18) 1573.
(2) Anne Schmedes: Ugeskrift for Læger 2008; 170(14) 1161.
(3) Leif Mosekilde: Ugeskrift for Læger 2008; 170 (18) 1573.
(4) Giovannucci et al.: Arch Int Med. 2008; 168(11) 1174-1180.
(5) Steen Ahrenkiel: http://ing.dk/debat/126 (indlæg af 13/3 2008).
-------
Mvh. Steen Ahrenkiel.
-------