Boom i togpassagerer kræver 50 milliarder kr. til nye spor
De nuværende jernbanespor kan slet ikke magte de mange ekstra tog, som er nødvendige for at opfylde regeringens ambition om at lokke hver femte bilist skal tage toget. Derfor må politikerne være klar til at massive investeringer i nye og bedre spor, fastslår landets førende jernbaneforsker.
Læs også
-
Regeringen spilder millioner på undersøgelser af dødt jernbanespor
Læs mere om
Hvis regeringen vil flytte hver femte bilist over i toget, skal den hoste op med mindst 50 milliarder kroner – bare til jernbanesporene. Der er nemlig slet ikke plads til så mange ekstra tog, som en sådan passagervækst vil medføre, på landets nuværende jernbanenet.
Det siger Danmarks førende jernbaneforsker, Alex Landex, der er adjunkt ved DTU Transport, efter det fredag kom frem, at regeringen vil konvertere 35.000 bilister til togpassagerer ved at forbedre rejsetiden.
Regeringen vil sætte togenes hastighed op til 200 kilometer i timen og dermed bringe rejsetiden mellem store byer som København, Odense, Århus og Aalborg ned til en time. Og når regeringen offentliggør sin meget omtalte trafikinvesteringsplan ved Folketingets åbning 7. oktober, bliver der formentlig sat mere kød på, hvordan, hvornår og for hvor mange penge det skal ske.
Investeringer giver også plads til mere banegods
Men ifølge Alex Landex vil de nødvendige nyanlæg løbe et stykke op over 50 milliarder kroner og være så omfattende, at de ikke kan nå at blive udført inden 2020. Til gengæld vil de ikke bare skabe plads til passagerer, men også til mere banegods.
For da det danske banenet i forvejen er kraftigt udnyttet, faktisk det tredje mest benyttede i Europa, kræver det ifølge Alex Landex ekstremt store investeringer – udover de godt fore milliarder kroner, som i disse år anvendes på opgradere sporenes kvalitet.
»Alene timemodellen, det vil sige regeringens plan om at nedbringe rejsetiden mellem de fire store byer til en time, vil koste 20 milliarder kroner, for så mange flere passagerer kræver en højere frekvens og mere plads på sporene, både i flaskehalsen mellem København og Ringsted, på Vestfyn og ved Århus,« vurderer Alex Landex.
»Dertil kommer nødvendige investeringer på mindst fem milliarder kroner til dobbeltspor til Herning. For uanset om man kommer fra f.eks. Århus eller Skjern, er jernbanen til Herning enkeltsporet,« siger Alex Landex.
Han mener heller ikke, at man kommer uden om en vis baneudretning mellem Århus og Fredericia.
På samme tid skal der laves en ordentlig banebetjening gennem Århus til godt to milliarder kroner og en ny københavnsk S-banetunnel til mellem 8 og 10 milliarder kroner.
Oveni kommer elektrificering af de danske hovedstrækninger til mindst syv milliarder kroner og nye signaler til mindst otte milliarder kroner, siger Alex Landex.
Han vurderer, at langt hovedparten af investeringerne i det lange løb er selvfinansierende, fordi de mange nye passagerer giver en bedre økonomi.
At flytte så mange bilister ind i toget kræver imidlertid også store investeringer i landets busnet, og det er hverken selvfinansierende eller særligt populært for tiden, hvor trenden er at nedlægge busruter og sætte billetpriserne op. Men der er, ifølge Alex Landex, ingen vej udenom.
»Men hvis det hele skal nås inden 2020, skal man altså være meget, meget, meget hurtig. Det er nok mere en god målsætning. Det er nemlig et langt, sejt træk at vende udviklingen, for når først folk har købt bilen, er det den, de bruger,« siger Alex Landex.
Han roser samtidig regeringen for at fremlægge en samlet plan og for at inddrage flere forskellige ministre i den.
