/energi

Glaciologer: Havet stiger op til to meter de næste 100 år

Ny undersøgelser af gletsjere ved polerne støtter de seneste forudsigelser om, at havet vil stige voldsomt i løbet af dette århundrede, men ikke i nærheden af de 7,5 meter, som Nasa frygter.

Af Thomas Djursing, fredag 05. sep 2008 kl. 11:28

Spørgsmålet, om hvor meget havet vil stige i løbet af dette århundrede, bliver nu besvaret af et nyt hold forskere.

Denne gang er det glaciologer fra tre amerikanske universiteter, der har taget fat i lige netop den problemstilling, som FN's klimapanel opgav at behandle i deres rapport, nemlig hvor stor afsmeltningen fra gletsjere er i forbindelse med afbrækkede isstykker.

Forskernes konklusion er i sig selv skræmmende nok, men samtidig affejer forskerne de værste dommedagsprofetier. Det er således slet ikke fysisk muligt, at havet stiger 7,5 meter, sådan som Nasa har frygtet, skriver de i Journal Science.

Ifølge FN's klimapanel vil havet stige mellem 0,18 og 0,59 meter i dette århundrede, men de tre amerikanske universiteter mener, at havet stiger mellem 0,8 og 2 meter. Det vil oversvømme store dele af Florida, Bangladesh, New Orleans, Amsterdam og Venedig.

Tidligere undersøgelser fra finske og engelske forskere peger i samme retning med forudsigelser om havstigninger på mellem 0,8-1,5 meter frem til år 2100.

Gletsjerne vil både føre smeltevand mod havet og selv brække i stykker. Effekten af afbrækningen har været omdiskuteret af glaciologer de seneste år, fordi blandt andet den sydlige del af Grønlands iskappe er blevet drænet på denne måde.

I Grønland sker istabet især gennem åbninger i fastlandets klipper, og ifølge forskerne udgør de en naturlig begrænsning for, hvor hurtigt afsmeltningen vil ske.

Flere meters havstigninger er umulige, fordi åbningerne i klippen ikke tillader passage af så store mængder is, skriver forskerne i deres rapport, der er baseret på klimamodeller og undersøgelser af isen på Grønland, Antarktis og en række mindre gletsjere ved polerne.



05. sep 2008 kl 11:46

Søren Fosberg

Lad os nu ikke rive med...

"Det vil oversvømme store dele af Florida, Bangladesh, New Orleans, Amsterdam og Venedig" - og Danmark.

Kan man BEVISE det?


05. sep 2008 kl 11:58

John Johansen

Re: Lad os nu ikke rive med...

Søren Fosberg:

Kan man BEVISE det?
Kun fremtiden kan bevise en forudsigelse!!


05. sep 2008 kl 12:32

avatar

Flemming Rasmussen

Re: Lad os nu ikke rive med...

"Det vil oversvømme store dele af Florida, Bangladesh, New Orleans, Amsterdam og Venedig" - og Danmark.

Kan man BEVISE det?

Det kan man sagtens

Man tager et landkort og maler alt det grønne under 2 meter koten blåt - Q.E.D. !

Det der er umuligt at BEVISE er, om havene vil stige 2 meter - - -

/Flemming


05. sep 2008 kl 12:42

Mikael Hansen

Same old story...

Trods Dhakas Center for Environment and Geographic Information Services har analyseret satellitmålinger af geologiske ændringer i Bangladesh' landmasser for de sidste 32 år, der viser en årlig øgning på 20 kvadratkilometer per år, hvor de også forventer 1.000 kvadratkilometer øgning de næste 50 år, ignoreres dette faktum... og der køres derudad med de "populære" lande som skræmmebilleder. IPCC siger bl.a. Bangladesh vil tabe 17% af landmasserne med 20 millioner klimaflygtninge, inden år 2050. James Hansen fra NASA GISS "forudsiger" hele landet vil stå under vand i år 2100. Og nu får vi nyt alarmistisk bud, der er nobelpris "værdigt"...

Same old story...


05. sep 2008 kl 13:20

Evald Bildsøe

Hvad bliver der af vandet?

Debatten går, på al det vand vi får, når gletcherne kælver og smelter. Men dette er en følge af den globale opvarmning, samme opvarming giver også anledning til øget fordampning fra havoverfladen, hvilket igen fører til voldsommere vejr og øget nedbør. En stor del af denne nedbør falder over land. Kunne det ikke tænkes, at en del vil blive bundet her i form af søer og plantevækst, hvor der i dag hersker tørke? Hvordan vil det påvirke det samlede regnskab, og dermed havstigningen?


05. sep 2008 kl 13:54

Rolf Stribolt Andersen

Re: Hvad bliver der af vandet?

Mjaa .. og varmt vand (over 4 grader Celsius) har det med at fylde mere end koldt vand


05. sep 2008 kl 14:31

Jan Oestergaard

Re: Re: Hvad bliver der af vandet?

Vandet udvider sig når det bliver varmere, ja.
Men det er vel ikke alt vandet på denne jordklode der bliver 4C varmere men "kun" en noget mindre mægnde.

Har jord indvinding ikke noget at skulle havde sagt?


05. sep 2008 kl 14:40

avatar

Thomas Djursing

fra journalisten

Bare til jeres info, så har forskerne indregnet betydningen af, at vand udvider sig ved højere temperatur.
MVH Thomas Djursing, journalist på ing.dk.


05. sep 2008 kl 14:56

Hans Henrik Hansen

Re: fra journalisten


så har forskerne indregnet betydningen af, at vand udvider sig ved højere temperatur.

- og i så fald mangler vi jo BLOT...tadaa, den højere temperatur! :))


05. sep 2008 kl 15:02

Benny J. Andersen

Re: Re: fra journalisten

Hmm

Her har jeg lige lave vandspejlsberegninger for en hel ådal, hvor udgangspunktet var en stigning på 1 m.

Ser ud til, at jeg skal lave et par nye beregninger i week-enden.

Kunne I dog ikke bare have udskudt denne nyhed med en uge - så havde jeg fået penge for de 1 m og ekstraarbejder for de 2 m.

Træls med disse vandstigninger ... Især når det kommer bag på en i planlægningen.

Mvh
B.J.


05. sep 2008 kl 17:55

Søren Fosberg

Vaks

Bliver du aldrig træt af at være vaks, Hans Henrik

Mvh Søren


05. sep 2008 kl 19:06

Benny J. Andersen

Re: Vaks

Kære Søren

I min verden er du gruppificeret "som vaks og med roterende hjerne" - ej mange når denne tildeling og her menes stor klogskab.

Fatter ikke dit angreb mod Hans Henrik, som i mit hovedet bliver bedre og bedre efter at have læst hans indlæg - skal nu læse lidt mere inden han kan komme op i vakse-klassen.

Hvad opponere du mod ?

B.J.


05. sep 2008 kl 23:38

Finn Christensen

Re: Re: Re: fra journalisten

Hmm

Her har jeg lige lave vandspejlsberegninger for en hel ådal, hvor udgangspunktet var en stigning på 1 m.

Ser ud til, at jeg skal lave et par nye beregninger i week-enden.....

Du har fast arbejde fra nu af Benny. Tænk på alle de nye kommuner, der med vold og magt vil lægge deres 'hovedkvarter' i de gamle købstæder og kystbyer.

Næsten alle skal have bygger diger omkring de nye rådhuse (med havudsigt :), samt have en vindebro, porthus, pumpesystemer, nødstrømsanlæg mm., så de kan overleve.

Og resten af købstadens befolkning må padle rundt i gaderne, på grund af volumesyge og manglende 'rettidig omhu' ;-)


05. sep 2008 kl 23:44

Hans Henrik Hansen

Re: Re: Vaks


Fatter ikke dit angreb mod Hans Henrik

- det er ellers ret simpelt: I Sørens briller er enhver dissens fra den hellige almindelige IPCC-kirkes dogmer at regne som 'sværmerie og kætterie', der flux bør anholdes! :))


06. sep 2008 kl 20:46

avatar

Holger Skjerning

Både havet og landet hæves...?

Til Mikael Hansen (og andre): Uden at det har global betydning, finder jeg, at din oplysning om at Bangladesh's landareal vokser med 20 km2 om året er overraskende nyt.
Dog ville det være mere oplysende, hvis det vides, hvor mange cm landet hæves pr. år - og de kommende 100 år.
P.t. er landhævningen åbenbart større end havstigningen?? - Men gældet det hele landet - eller er det lidt op og ned???
Noget lignende gælder naturligvis også andre steder, men omvendt må der være landområder, der synker - og derved rammes hårdere.


06. sep 2008 kl 20:48

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Både havet og landet hæves...?

Til Mikael Hansen (og andre): Uden at det har global betydning, finder jeg, at din oplysning om at Bangladesh's landareal vokser med 20 km2 om året er overraskende nyt.

Der er så vidt jeg ved primært tale om sedimentering fra/i flodeltaer.

Poul-Henning


06. sep 2008 kl 21:15

Michel Berggren

Re: Re: Både havet og landet hæves...?

Til Mikael Hansen (og andre): Uden at det har global betydning, finder jeg, at din oplysning om at Bangladesh's landareal vokser med 20 km2 om året er overraskende nyt.

Der er så vidt jeg ved primært tale om sedimentering fra/i flodeltaer.

Poul-Henning

Måske er jeg bare et gammelt fossil, men det er da folkeskoleviden.

M


07. sep 2008 kl 13:02

avatar

Henning Sørensen

Re: Re: Re: Både havet og landet hæves...?

Til Mikael Hansen (og andre): Uden at det har global betydning, finder jeg, at din oplysning om at Bangladesh's landareal vokser med 20 km2 om året er overraskende nyt.

Der er så vidt jeg ved primært tale om sedimentering fra/i flodeltaer.

Poul-Henning

Måske er jeg bare et gammelt fossil, men det er da folkeskoleviden.

M

Mmmmm Hvis nature fik lov at gå sin gang, vil der, når der er oversvømmelse, aflejres sediment oven på de ældre aflejringer, og deltaet vil vokse både i højde og areal. En pludselig havstigning vil naturligvis ændre på, hvor meget der er oven vande, men over tid vil landarealet vokse.
Nu har vi mennesker det med at ville tæmme naturen, istedet for at leve med naturen, så vi bygger dæmninger og kanaler, hvilket bevirker at der ikke aflejres noget oven på de gamle landarealer, men istedet for aflejres der mere længere ude i deltaet. Når der ikke aflejres noget på landarealerne, sker der istedet en sammenbrænding af sedimentet, så det synker. Store dele af f. eks. New Orleans ligger under havet, og det skyldes delvis sammenbrændingen. De landarealer man fik ved Skjern Å projektet, ligger i dag mere end 1m lavere end lige efter det var færdigt. Vi ynder også at bygge vore huse tæt ved vandet, så de fleste problemer vi har med oversvømmelser er selvforskyldte! (CO2 eller ej)


07. sep 2008 kl 14:01

Benny J. Andersen

Re: Re: Re: Re: Både havet og landet hæves...?

Hvis I ikke har set det, så leger jeg med nogle vandspejlsberegninger i weekenden og er i øvrigt træt af drivhuseffekten !

Har tidligere få oplyst, at man i Lindholm Å tilbage i primo 90'erne har konstateret "saltvand" 12 km oppe i vandløbssystemmet.

Når jeg regner på mit vandløb er der stuvninger 13 km op i systemet ved en vandspejsstigning på ½ meter.

Når man kigger på topografien er det kun landbrugsjorder - der har været udsat for en vådforbrænding siden 50'erne - der bliver oversvømmet. Ergo må landbruget nu betale for den såkaldt gevinst de fik af reguleringen.

Tror ikke at problemet er så stort - når vægtige samfundsmidler er i fare; ja så bygger man et dige og sætter en pumpe på !

Mener at Lammefjorden er nede i kote -7½ m.

B.J.


07. sep 2008 kl 21:43

Erik Bærentzen

Re: Re: Lad os nu ikke rive med...

"Det vil oversvømme store dele af Florida, Bangladesh, New Orleans, Amsterdam og Venedig" - og Danmark.

Kan man BEVISE det?


Det kan man sagtens

Man tager et landkort og maler alt det grønne under 2 meter koten blåt - Q.E.D. !

Det kan næppe være De Herrer ingeniører ubekendt at hollænderne er verdensmestre i digebygning, så Amsterdam bliver naturligvis ikke oversvømmet. Længe inden den risiko foreligger er digerne blevet bygget højere (jvnf. Lammefjorden). Og må jeg lige minde om at verdenshavene er steget 120 m siden sidste istid (over en periode på 5000-6000 år) uden menneskelig indflydelse. Så den egentlige udfordring er: HVAD vil menneskeheden stille op når verdenshavene stiger 70 m af naturlige årsager? Al mulig CO2 lagring og alternativ energi kan selvfølgelig ikke ændre det mulige faktum at vi er på vej mod en periode i Jordens historie uden indlandsis, som er det mest normale for Jorden, set i det lange perspektiv.


07. sep 2008 kl 22:14

Ole Palmelund Nielsen

Re: Re: Re: Lad os nu ikke rive med...

Hollænderne er meget bevidste om den stigende vandstand! Faktisk blev der i forløbne uge offentliggjort en vigtig rapport om den forventede vandstigning og konsekvenserne for Holland. Den indeholder et tolvpunkts handlingsprogram for at holde fødderne tørre. Det er lidt mere kompliceret end bare at bygge digerne højere. Se http://www.deltacommissie.com/...vies

Regningen bliver en årlig investering i størrelsesordenen 1 milliard euro for at holde vandet ude (og det er hvert år de næste hundrede år!). Og der skal startes NU.

Men 2 meters vandstigning omkring 2100 er godt nok mere end de selv regner med. Et sted mellem 0,65 og 1,3 m er deres bedste bud. To meter vandstigning og det kan godt være at det faktisk bliver vådt i Amsterdam! For år 2200 regner de vel med omkring 2-4 meters stigning.

O.N.


08. sep 2008 kl 00:36

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Lad os nu ikke rive med...

Den virkelige udfrodring hvad vi vil gøre når solen svulmer op om 5 milliarder år. Indtil da bør vi tage det lidt roligt og ikke forstyrre den gode stemning.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk