Fysikere finder ny partikel i accelerator
En amerikansk partikelaccelerator har kortvarigt skabt en Omega-b-partikel. Opdagelsen bestyrker kvark-teorien og giver mulighed for justering af modellen, vurderer dansk forsker.
Standardmodellen af elementarpartikler. Kvarkerne er lilla-farvede.
Læs også
Læs mere om
Mens verden venter spændt på, at den gigantiske partikelaccelerator Large Hadron Collider i Schweiz skal blive klar til at genskabe Big Bang i nanoformat, har amerikanske fysikere fundet en ny og mærkelig, atomar partikel ved hjælp af en langt mindre accelerator.
Tevatron partikelacceleratoren hos Fermilab under det amerikanske energiministerium har frembragt den hidtil ukendte og meget sjældne partikel, som nu har fået navnet Omega-b, skriver Sciencedaily.
»Vores målinger af partiklens masse, skabelse og henfald vil hjælp os til en bedre forståelse af den stærke kraft, som binder kvarker sammen,« siger talsmand for projektet, Dmitri Denisov, til nyhedstjenesten.
Partiklen opstod under et forsøg ved navn Dzero, som går ud på at smadre protoner ind i antiprotoner med stor fart. Kun 18 gange opstod den kortvarigt i løbet af 100.000.000.000.000 sammenstød.
Partiklen, der har en masse som seks protoner, susede straks af sted, men efter en rejse på cirka en millimeter gik den itu, forårsaget af den såkaldte svage kraft.
Omega-b tilhører en familie af partikler, kaldet baryoner, som består af tre kvarker. Det gør den til en fætter til protonen, som også består af tre kvarker. Men i modsætning til protonen har Omega-b en negativ elektrisk ladning som en elektron.
Omega-b består af to "sære kvarker" (s) og én "bund-kvark" (b), hvor protonen er opbygget af to "op-kvarker" (u) og en "ned-kvark" (d). Fysikere har nu iagttaget 13 kvark kombinationer ud af de 20, som er teoretisk mulige.
Forskningslektor Jørgen Beck Hansen, Niels Bohr Instituttet i København, siger:
»Det er glædeligt, at Omega-b nu er fundet. Den har vi ventet på længe. En ny kombination af kvarker betyder, at beregningerne omkring kvark-modellen fra 1964 kan gennemgås en ekstra gang og eventuelt blive korrigeret lidt. Det er den stærke kraft, der holder kvarkerne sammen, og det kan sagtens være, at en ny kvark-kombination giver nogle lidt anderledes resultater, som sporer os længere ind på, hvordan partiklerne hænger sammen.«
