/byggeri

Trafikprofessor om Femern-bro: Tyskerne må have sovet i timen

Aftalen om Femern er en så stor gevinst for Danmark, at det er utroligt, tyskerne overhovedet har sagt ja. Det mener trafikprofessor Otto Anker Nielsen, der dog kritiserer, at trafikprognoserne ikke har været tjekket af uafhængige eksperter.

Af Thomas Djursing, torsdag 04. sep 2008 kl. 09:38

Det var en smilende og veloplagt tysk transportminister, Wolfgang Tiefensee (SPD), der onsdag underskrev en aftale om en forbindelse over Femern Bælt. Men ministerens overskud stammer måske fra, at han simpelthen har sovet godt og grundigt i timen, mener trafikprofessor Otto Anker Nielsen fra DTU.

Ifølge professoren er aftalen om Femern intet mindre end genial for Danmark, og Dansk Folkeparti bør beherske sig, så aftalen aldrig bliver genåbnet.

»Den tyske transportminister må simpelthen have sovet i timen, da Tyskland nægtede at være med i broselskabet, men samtidigt sagde ja til at finansiere de tyske landanlæg. Men det var nok højt spil, da de foreslog, at Danmark kunne stå for det hele. Derfor er det også en usædvanlig dårlig idé, at Dansk Folkeparti arbejder for at lukke op for en genforhandling af aftalen,« skriver han i sin blog, Trafiktanker, på ing.dk.

Otto Anker Nielsen mener, at en genåbning af aftalen formentlig vil føre til, at Tyskland løber fra aftalen, og Femern forbliver en drøm.

»Ifølge rygter er det gået op for det tyske transportministerium, at det var en dårlig deal,« skriver han.

Danskerne får hele overskuddet

Det geniale ved aftalen består i, at bilisterne over broen ikke alene financierer selve broen, men også de danske landanlæg. Samtidig får den danske stat ethvert overskud fra broen.

Tyskland skal derimod selv finansiere deres landanlæg, og det kræver milliardinvesteringer.

Hvis broen, stik mod forventningerne, ikke viser sig at give overskud, så er Otto Anker Nielsen stadig rolig.

»Worst case vil formentlig være, at skatteyderne i Danmark betaler en del af de danske landanlæg. Men det er jo det, som de tyske skatteydere under alle omstændigheder kommer til i Tyskland,« skriver han.

Trafikprognoser burde tjekkes af uafhængige parter
Trods professorens store optimisme finder han det kritisabelt, at de seneste trafikprognoser bag broen ikke har været underkastet et uafhængigt review.

»Såfremt der var tale om et privat selskab, der opførte broen, så ville långiverne naturligt lægge rentesatsen efter kvaliteten af beslutningsgrundlaget – herunder hvor transparent det er. Men da man opererer med et statsejet selskab med statsgaranterede lån, så virker den ansvarlighedsmekanisme ikke,« skriver han.



04. sep 2008 kl 12:01

avatar

Palle Jensen

Beregninger bør lægges frem

Jeg synes det er en skandale at beregningerne bag broen ikke er blevet diskuteret.
Det er jo et projekt med skatteyder garanti, så vi må da have et berettiget krav på at få at vide hvordan det hænger sammen.
F.eks. er det jo helt afgørende hvad klima problemerne får af virkninger på biltrafikken. Det kan jo få hele projektet til at kuldsejle.
Jeg er godt klar over at færgerne er store CO2 syndere, men hvor store ???
Hvor er journalisterne henne ???
Du efterlyste i et andet indlæg seriøsitet i trafikdebatten. Jeg er helt enig - det er totalt fraværende eller i hvert fald hemmeligt.
Forøvrigt mener jeg at RUF kunne løse transportproblemet til Tyskland samt Kbh. Ringsted langt bedre og billigere.


04. sep 2008 kl 12:35

Jens Dagnes

Overskud øhh,

Jeg har netop - måske modsat professoren - læst halvårs årsrapporten fra Sund & Bælt på selskabets hjemmeside. Her tales ikke om overskud men om et rundt nul, hvis ikke renten stiger yderligere og der fortsat vil være vækst i biltrafikken.
Fra 2006 til 2007 kan jeg videre læse, at man har fået flere til at køre over Storebælt ved at sænke prisen og indføre nye rabatter. En mønster der tidligere er brugt flittigt på Øresund.
Nu er væksten i biltrafikken dog ”afdæmpet” grundet stigende brændstofpriser.
Det har ifølge Sund & Bælt kostet 60 milliarder at opføre de to broer og landanlægget ved Øresund. Gælden er efter ti år fortsat lidt højere.
Så lad os da bare kalde Femern aftalen for genial. Den forventede rente i projektet på fire pct. er overskredet. Det historisk lave renteniveau er, som det ser ud nu, overstået og der er lige 60,1 milliarder, der skal betales i de nuværende projekter, så professoren kan hente overskud til Femern. Ellers er vi lige vidt.
Tidligere trafikminister Arne Melchior, der var og er stor tilhænger af de nuværende broer, har i Berlingske kaldt Femern for et ”fallitbo”.
Så lad endelig eksterne konsulenter validere bilprognoserne på Femern. De tal der er brugt i budgettet er de højeste nogensinde.


04. sep 2008 kl 14:59

Otto Anker Nielsen

Re: Beregninger bør lægges frem

De samfundsøkonomiske beregninger og en del af de tidligere beregninger ligger jo på Transportministeriets hjemmeside (se bl.a. linket fra min Blog). Lige netop energi og CO2 mæssigt er broen en stor fordel, hvilket også fremgår af nogle af mange rapporter på Transportministeriets hjemmeside.


04. sep 2008 kl 15:00

Otto Anker Nielsen

Re: Overskud øhh,

se svar på samme kommentar under min Blog;

http://ing.dk/artikel/90786


04. sep 2008 kl 15:43

avatar

Palle Jensen

Re: Re: Beregninger bør lægges frem

De samfundsøkonomiske beregninger og en del af de tidligere beregninger ligger jo på Transportministeriets hjemmeside

Jeg var inde for at kigge på forudsætningerne for beregningerne. Rapporten er på 150 sider.
Hvis man søger på climate eller på CO2 får man NUL resultat.


04. sep 2008 kl 18:37

arne lund

Er broen en CO2-fordel?


Den megen snak om broens CO2-fordel holder ikke, idet det baserer sig på færgernes CO2-udslip i midten af 90'erne. I 2003 blev de gamle færger skrottet, og nye og mindre forurenende færger kom til. Står broen færdig i 2018 - men det er langt fra sikkert - så er du nuv. færger også skrottet og vi har fået en ny generation færger, der har endnu lavere emissioner af klimaskadelige stoffer og CO2. Inddrages dette forhold i broens CO2-regnskab, da er det slet ikke sikkert, at resultatet vil falde ud i broens favør.
Og så kan man jo spørge hvorfor det ikke sker.


04. sep 2008 kl 23:28

Søren Bramer

Re: Er broen en CO2-fordel?

i år 2018 - om 10 år vil de færeste biler få deres energi fra dagens gængse kilder. Derfor er det omsonst at snakke om broens co2-regnskab.

Jeg synes for øvrigt at det ville være mere interessant at sende pengene efter noget forskning i og demonstration af anderledes transportmidler.


06. sep 2008 kl 01:31

avatar

john Christiansen

Re: Re: Er broen en CO2-fordel?

Nu er CO2 det nye spøgelse, så det er nok derfor politikerne bruger/misbruger oplysninger herom. Jeg tror ikke de har været hele vejen rundt.
Under bygningen og produktion af råvarerne vil der forbruges en mængde energi og ved eks. betonfremstilling produceres masser af CO2 i processen. o.s.v.
Når broen står klar skal biler og tog selv køre over, og dermed forbruge energi.Er det energi fra brændstoffer, kommer der naturligvis også CO2.
Hvis skibe udleder mere end lastbiler, er der noget galt. Så skulle der jo ikke sejle gods fra Kina nedenom Afrika, når vi er landfast hermed.

Der burde satses meget mere på fremtidens transportformer i stedet for at lave "redningsaktioner" for en relativ lille del af infrastrukturen.
Ny teknik er jo opfundet, som forbruger 20% energi i stedet for kun at spare samme %. Politikerne skal blot erkende det i stedet for at stikke hovedet i busken. Det kræver sølle 20-til 50 mio til en RUF-testbane, for at igangsætte udviklingen.
Paradoksalt koster broen alene et beløb, for hvilket der kunne etableres både en Kattegatbro og Komplette RUF-net i både Storkøbenhavn og Århus.


08. sep 2008 kl 05:55

Jesper Vauvert

Er broen en fordel?

Så enkelt an det formuleres. Svaret er i min verden et rungende "JA" - så enkelt er det. Det er som om man vi have et detaljeret "bevis" for at det er godt før man går igang. Det burde være en selvfølge at man ikke kan det i virkelighedens verden, og derfor er det ret nytteløst at fluekneppe på alle de små forudsætninger hvis de er nogenlunde realistiske [når man ser detailrapporter fra kun ganske få år siden der talkte om maksimumsoliepriser på 50-60 dollar pr tønde...kan man se hvor meget den slalgs er værd:-)) ]. Der er alligevel ingen der i detaljer ved hvad morgendagen bringer så beslutningen bør forestages med vægt på strategiske fordele ved forbindelsen, og dem er der mange af! Og så al det sludder om, at det ikke må koste skatteyderne noget ! Ha ! Hvis det var forudsætningen for al aktivitet i samfundet kunne man ligesågodt nedlægge foretningen danmark :-)

Mvh
Jesper


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.