Bølgen af lavenergibyggeri skyller ind over Danmark, og det er godt. Men der er et kæmpe uudnyttet potentiale i at energirenovere eksisterende huse. Det er der bare alt for få husejere, der tænker på.

Det vil blandt andre Teknologisk Institut i Taastrup nu gøre noget ved. Frem mod klimatopmødet næste år opfører de Energyflexhouse - et slags lavenergilaboratorium i parcelhusstørrelse. Her vil Teknologisk Institut sammen med en række danske virksomheder blandt andet undersøge, hvordan energiforbruget kan reduceres i de parcel- og rækkehuse, som energimæssigt set er forældede.

»Vi vil gerne bidrage til at skabe spændende og harmoniske bygninger, hvor varme- og elregningen er minimal og indeklimaet bedre«, siger Mikael Grimmig fra Teknologisk Institut.

Energiforbruget kan halveres
Parcelhuse bygget i perioden 1960-1980 udgør godt 45 procent af alle nuværende parcelhuse i Danmark. At det godt kan lade sig gøre at klimarenovere disse boliger, så de stort set lever op til de nuværende energikrav, viser et nyligt eksperiment med et sådant parcelhus i Næstved.

Her har Rockwool og DTU Byg i fællesskab foretaget en gennemgående energirenovering af huset, hvilket har halveret energiforbruget. Hermed lever huset stort set op til de krav, som Bygningsreglementet 2008 stiller til alt nybyggeri i Danmark.

Hos Kim Wittchen, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, er der heller ingen tvivl om, at eksisterende parcelhuses energiforbrug sagtens kan og bør sættes ned. Han påpeger dog, at gennemgribende renoveringer som oftest vil være for dyre for almindelige boligejere.

Så er det nemmere - og billigere - med nogle mere simple, enkeltstående løsninger. Især hvis man alligevel er i gang med at renovere sit hus på anden måde.

»Hvis man alligevel er i gang med at udskifte sit tag, kan man jo ligeså godt også få lagt nogle ekstra millimeter tagisolering ind. Så er ens ekstraudgifter ret begrænsede Og det er også forholdsvist enkelt at få sat nye lavenergiruder i,« siger Kim Wittchen.

Han peger ligeledes på opgradering af varmeanlægget som et eksempel på simpel energirenovering.

Mikael Grimmig fra Teknologisk Institut angiver endvidere ventila­tionsanlæg med varmegenvinding, brugen af solvarme til opvarmning af brugsvand og udestuer bygget i glas som mulige måder at nedbringe energiforbruget på.

Hverken Mikael Grimmig eller Kim Wittchen tør dog at komme med præcise bud på, hvor meget man i givet fald kan nedsætte energiforbruget via disse indgreb - det afhænger af byggestandarden fra hus til hus og af, hvor omfattende man er i sin grønne storvask.

Danskerne bagud
Kim Wittchen tør dog godt konstatere, at danskerne gør det alt for lidt i energirenovering rundt omkring i villakvartererne. Og forklaringerne er simple.

»For det første er det i mange tilfælde for dyrt. Og for det andet er energirenovering ikke lige så sexet som et nyt badeværelse eller et nyt køkken. Man kan ikke på samme måde blære sig over for naboen med sin nye 300 millimeter tykke tagisolering,« lyder Kim Wittchens vurdering.

Samme iagttagelse har man gjort hos isoleringsvirksomheden Rockwool, hvor administrerende direktør Johan Prior Knock påpeger nødvendigheden af ikke at glemme potentialet i vores eksisterende boliger:

»Der er utrolig meget fokus på nybyggeri, når vi snakker lavenergihuse. Men skal vi have CO2-udslippet ned, er det absolut nødvendigt også at kigge på det eksisterende byggeri,« siger Johan Prior Knock og fortsætter:

»Jeg synes, at man som husejer forpasser en rigtig stor mulighed ved ikke at foretage en energirenovering, hvis man alligevel har åbnet sit tag for at udskifte tagstenene.«

Den sundhedsmæssige merværdi
Kim Wittchen har endnu et argument i baghånden, når der skal slås på tromme for mere grønne parcelhuse:

»Ud over, at man får et mere fornuftigt energiforbrug, er det jo også værd at huske på, at man samtidig kan opnå et bedre indeklima med for eksempel mindre skimmelsvamp. Så denne sundhedsmæssige merværdi bør man absolut også tage med i overvejelserne.«