30 års vaklen i spørgsmålet om elektrificering af det danske jernbanenet er slut. En rundspørge fra Nyhedsmagasinet Ingeniøren viser, at samtlige trafikordførere vil elektrificere hovedstrækningerne.

»Vi er kede af, at Danmark er en sort plet på Europakortet, når det handler om elektrificering. Derfor vil vi have et beslutningsgrundlag om elektrificering klar, når forhandlingerne begynder,« siger Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen.

Den formelle beslutning vil blive taget, når politikerne går i gang med at forhandle om regeringens trafikinvesteringsplan i oktober.

Regeringen ønsker en principbeslutning, så man er sikre på, at der kommer gang i elektrificeringen, ligegyldigt om den italienske togleverandør Ansaldobreda når at levere IC4-togene inden for kontraktens tidsfrister eller ej.

Også ordførerne vil væk fra diesel i togdriften.

»Det skal absolut indgå i vores trafikinvesteringsplan frem til 2020. Vi skal ikke komme til at stå i en situa­tion, hvor vi igen er nødt til at købe dieseltog, fordi banen ikke er blevet elektrificeret,« siger Dansk Folkepartis ordfører Kim Christiansen.

»Vi skal være klar med el på banen, når vi skal købe den næste generation af tog,« understreger socialdemokraternes ordfører Magnus Heunicke sammen med SF's ordfører Pia Dyhr Olsen:

»Det skal være slut med at skyde sig selv i foden, fordi vi ikke tænker langsigtet nok. Vi vil ikke have dieseltog igen,« siger hun.

Projektet vil ifølge et skøn som baneeksperter i maj foretog for Inge­niøren koste omtrent 6,9 milliarder kroner. Skønnet baserede sig på fremskrivninger af de seneste officielle omkostningsberegninger fra 2001. I tirsdags aftalte regeringen, Socialdemokraterne, SF og De Radikale at Femern-forbindelsens landanlæg - inklusive elektrificeringen af strækningen Ringsted/Rødby - skal brugerfinansieres, og det skærer ca.1,2 mio. kr af regningen.

I DSB er administrerende direktør Søren Eriksen glad for politikernes udmelding.

»DSB er selvfølgelig positiv over for en elektrificering af jernbanen, og der er næppe nogen tvivl om, at elektrificeringen kommer. Spørgsmålet er blot, hvornår og i hvilket tempo - og det er jo en ren politisk beslutning,« siger han.

Nyt signalanlæg
Infrastrukturejeren Banedanmark håber, at elektrificeringen kan ordnes samtidigt med, at de gamle signalanlæg skal skiftes, fortæller administrerende direktør Jesper Hansen.

»Anlægsprisen er markant lavere, hvis man kan samordne elektrificering med udskiftning af signaler, for hvis man elektrificerer, uden at skifte de gamle signalanlæg, er man nødt til at immunisere de gamle signaler mod strømmen.«

For to år siden tog regeringen, DF og De Radikale en principbeslutning om, at signalerne skal udskiftes fra 2014, men pengene til udskiftningen er endnu ikke bevilget. Så med mindre politikerne fremrykker signaludskiftningen, er det tidligst om seks år rentabelt at begynde elektrificeringen af de eksisterende baner.

Først Sjælland
Den anden faktor, der kan påvirke tidsplanen for elektrificeringen er IC4-leverancen.

Hvis IC4-togene, der har en forventet levetid på 20-25 år, kommer, vil der ikke i de første mange år være nogen grund til at fortsætte elektrificeringen i Jylland, fordi passagertogene så vil køre på diesel. Derimod giver det ifølge anlægschef i Trafikstyrelsen Martin Munk Hansen bedre mening at elektrificere hovedstrækningerne på Sjælland, hvor der som følge af andre aftaler er store elektrificeringsprojekter på vej.

»Prioriteringen skal naturligvis undersøges nærmere, men hvis man får hele Sjælland elektrificeret, så får man en større fleksibilitet i materiellet til regionaltrafikken, fordi man kan bruge det alle steder, og det vil også betyde, at vi får reduceret problemet med forureningen fra dieseltogene på Nørreport station.«

Aftalen om Femern-forbindelsen betyder, at at der inden 2018 skal elektrificeres fra Ringsted til Rødby. Desuden kan trafikpolitikernes samstemmende vision om at skære rejsetiden mellem København, Odense, Århus og Aalborg ned til en time kun lade sig gøre, hvis man bygger en ny, elektrificeret jernbane fra København over Køge til Ringsted.

Hvis IC4-aftalen falder, træder ­DSB's plan B i kraft, og det er med ordførernes udtalelser om elektrificering usandsynligt, at DSB får lov til at købe dieseltog som IC4-erstatning. Derfor vil en IC4-fiasko betyde, at elektrificeringen af banen fra Fredericia til Aalborg og fra Lunderskov til Esbjerg vil blive sat hurtigt i gang.

-1979: Folketinget vedtager at sætte gang i elektrificering, der skal finansieres år for år via finanslovsbevillinger.

- 1982: Elektrificering Helsingør-København går i gang.

- 1984: DSB beslutter at købe IC3, som er mere effektive. Elektrificeringsprojektet drosles ned.

- 1986: Storebæltsforbindelsen besluttes, og man går i gang med elektrificering af strækningen Roskilde-Korsør.

- 1989: Rentabiliteten i elektrificeringen holder ikke - blandt andet fordi DSB satser både på diesel og el. Ved finanslov 1990 standses elprojektet.

- 1991: Efter aftale med Tyskland elektrificeres fra Odense til Padborg. Færdig i 1996/97, men bruges kun til godstog.

- 1996/97: Kun mellem København og Helsingør samt på hovedstadens S-baner og i Metroen kører eldrevne tog.

- 1999: Elektrificering indgår som tema i en politisk aftale om jernbaneområdet for 2000-2004, men der bliver ikke afsat penge til projektet.

- 2000: DSB bestiller dieseltoget IC4.

- 2001: SR-regeringen beslutter, at der ikke skal investeres mere i elektrificering og eltog.

- En rundspørge, som Ingeniøren har foretaget blandt trafikordførerne, viser, at der er enighed om at skære rejsetiden med tog mellem de danske storbyer ned til én time - den såkaldte timeplan.

- Det kan ifølge Trafikstyrelsen kun lade sig gøre, hvis der bygges en ny, dobbeltsporet jernbane fra Ny Ellebjerg station i København over Køge til Ringsted.

- Aftalen om Femern-forbindelsen, der blev præsenteret onsdag, har også betydning for, at der skal anlægges en helt ny jernbane mellem København og Ringsted via Køge. Det har De Radikale betinget sig. Dermed er alternativet, det femte spor til Roskilde, reelt ude af billedet. Banen skal elektrificeres og forberedes til hastigheder på op til 250 km/t.