Genial aftale om Femern broen

Af Otto Anker Nielsen,  onsdag 03. sep 2008 kl. 21:23

Man må tage hatten af for Regeringen – det er en genial aftale der er indgået med Tyskland.

Nogle har kritiseret aftalen om Femern, fordi hele finansieringen af forbindelsen ligger i et dansk ejet selskab med statsgaranterede lån. Men det gør jo også, at det er den Danske Stat og derved de danske skatteydere, der får hele fortjenesten, hvis forbindelsen giver overskud. Vel at mærke et overskud, der kommer af broafgifter, der både betales af danske brugere, men jo også af bilister og lastbiler fra Tyskland, Sverige og andre lande.

Brugerbetalingen finansierer også de danske landanlæg, mens den Tyske stat har forpligtet sig til at finansiere de Tyske landanlæg. Som nævnt i min anden blog om Femern, så er rentabiliteten af forbindelsen forholdsvis robust. Det er klart, at den danske Stat i et worst case må spæde til (dog kun indirekte ved at Sund og Bælt selskabet samlet set giver mindre overskud). Men det er ret usandsynligt at underskuddet bliver så stort, at det svarer til investeringen i de danske landanlæg. Eller andre ord så vil worst case formentligt være at skatteyderne i Danmark betaler en del af de danske landanlæg. Men det er jo det, som de Tyske skatteydere under alle omstændigheder kommer til i Tyskland. Faktisk hele det Tyske landanlæg under alle omstændigheder. Og der er her – som i Danmark – tale om milliardinvesteringer.

Den Tyske Transportminister må simpelt hen have sovet i timen, da Tyskland nægtede at være med i broselskabet, men samtidigt sagde ja til at finansiere de Tyske landanlæg. Men det var nok højt spil, da de foreslog at Danmark kunne stå for det hele. Derfor er det også en usædvanlig dårlig idé, at Dansk Folkeparti arbejder for at lukke op for en genforhandling af aftalen.

Det mest sandsynlige ved en genforhandling ville nok være, at Tyskland løber fra aftalen, og sagen dør. Ifølge rygter er det gået op for det Tyske Transportministerium, at det var en dårlig deal. Da broen jo – jf. de analyser der er lavet – er samfundsøkonomisk rentabel for Danmark, så vil det jo være et rigtigt dårligt resultat, hvis en genforhandling medfører at det hele falder sammen..

En anden løsning kunne være, at Tyskland gik med i broselskabet, men på den betingelse, at også de Tyske landanlæg finansieres af broafgiften. Det vil øge risikoen betydeligt form at økonomien i selskabet ikke hænger sammen, og i givet fald vil de to Stater ligeligt dække underskuddet. Men reelt vil underskuddet skyldes de Tyske landanlæg. Eller med andre ord, at Danske skatteydere kommer til at betale halvdelen af de Tyske landanlæg sammenlignet med situationen med den nuværende aftale. Det kan også være at anlægget lige netop hænger sammen økonomisk. Men var Tyskland ikke med i aftalen, så ville Danske skatteydere have modtaget et meroverskud svarende til værdien af de Tyske landanlæg. Reelt betyder det, at Danske skatteydere i dette tilfælde finansierer hele det Tyske landanlæg. Selv hvis underskuddet overstiger værdien af de Tyske anlæg og en del af de danske anlæg, så er det en dårlig deal for Danmark op til det punkt, hvor underskuddet er det dobbelte af værdien af de Tyske landanlæg.

Tilsvarende kunne et resultat af nye forhandlinger være, at begge stater går ind i broselskabet, men landanlæggene skatteyderfinansieres på hver side af Femern. I det tilfælde er de danske Skatteydere taberne, fordi de med kommer til at betale de danske landanlæg, men kun modtager halvdelen af et eventuelt overskud.

Eneste situation, hvor Danmark stilles bedre ved en genforhandling er således et ekstremt worst case, hvor forbindelsen viser sig at give et så stort underskud, at broafgifterne slet ikke kan betale landanlæggene – hverken i Tyskland eller i Danmark - og der derudover er brug for statsfinansiering af selve broen. I dette tilfælde vil Tyskland så betale halvdelen af underskuddet. Men det er jo forholdsvist usandsynligt at det går så galt.

I virkeligheden er den værste worst case nok, at Tyskland ikke lever op til aftalen, og at de Tyske landanlæg derfor ikke opgraderes. Så den største udfordring for danske Transportministre (og Statsministre) er at holde Tyskland fast på den indgåede aftale, der er ret så favorabel. Og så i øvrigt glemme alle tanker om at genforhandle aftalen.



04. sep 2008 kl 12:36

Jens Dagnes

Overskud øhh,

Jeg har netop - måske modsat professoren - læst halvårs årsrapporten fra Sund & Bælt på selskabets hjemmeside. Her tales ikke om overskud men om et rundt nul, hvis ikke renten stiger yderligere og der fortsat vil være vækst i biltrafikken.
Fra 2006 til 2007 kan jeg videre læse, at man har fået flere til at køre over Storebælt ved at sænke prisen og indføre nye rabatter. En mønster der tidligere er brugt flittigt på Øresund.
Nu er væksten i biltrafikken dog ”afdæmpet” grundet stigende brændstofpriser.
Det har ifølge Sund & Bælt kostet 60 milliarder at opføre de to broer og landanlægget ved Øresund. Gælden er efter ti år fortsat lidt højere.
Så lad os da bare kalde Femern aftalen for genial. Den forventede rente i projektet på fire pct. er overskredet. Det historisk lave renteniveau er, som det ser ud nu, overstået og der er lige 60,1 milliarder, der skal betales i de nuværende projekter, så professoren kan hente overskud til Femern. Ellers er vi lige vidt.
Tidligere trafikminister Arne Melchior, der var og er stor tilhænger af de nuværende broer, har i Berlingske kaldt Femern for et ”fallitbo”.
Så lad endelig eksterne konsulenter validere bilprognoserne på Femern. De tal der er brugt i budgettet er de højeste nogensinde.


04. sep 2008 kl 13:45

Frederik Teglhus

Vi får se med overskud

Ja, vi får se med overskud - det var jo ikke lige det der gjorde sig gældene for Øresundsbroen de første mange år, da der ikke var nær så meget trafik som beregnet. Vi får også se om den holder sig indenfor budgettet - eller om det blir overskredet med mere end det dobbelte som med Storebælt. Hvis begge dele gør sig gældene blir broen en gigantisk økonomisk katastrofe, som tyskerne kan prise sig lykkelige over ikke at hæfte for.


04. sep 2008 kl 14:41

Otto Anker Nielsen

Re: Overskud øhh,

Det er rigtigt at priserne på Storebælt er sænket. Det var et politisk forlig, fordi Storebælts økonomi var så god, at man besluttede at man godt kunne sænke priserne. Rent selskabsøkonomisk var det næppe en optimal beslutning, fordi merprovenuet fra den ekstra trafik det gav, formentligt ikke svarer til tabet på provenue fra de biler, der alligevel brugte broen. Men samfundsøkonomisk er det jo en fordel at så mange som muligt bruger broen, da den jo er bygget nu. Derfor er jeg enig med den politiske beslutning om at sænke prisen; Der er ingen speciel grund til at en bro skal være en pengemaskine, så hvis det kan løbe rundt ved en lavere pris, så er det OK.


04. sep 2008 kl 14:48

Otto Anker Nielsen

Re: Vi får se med overskud

Tja nu er udviklingen for Øresund jo vendt, og man skal se økonomien i selskabet over hele anlæggets levetid.

Min pointe er ikke, at broen ikke nødvendigvis kommer overskud. Men at Danmark først stilles ringere end hvis Tyskland var med i aftalen, hvis underskuddet overstiger hele værdien af de Danske landanlæg. For Tyskland har jo garanteret at betale sine anlæg, men hvis de skulle med i broselskabet ville prisen som nævnt sikkert være at de Tyske landanlæg også skulle brugerbetales.

I Storebælt valgte politikerne mod eksperternes råd at bygge en Øst-bro til vejen og en boret tunnel til banen. Det var sidstnævnte der gik helt galt. Heldigvis har man for Femern valgt at holde sig fra tunnelløsninger, og derfor er der meget mindre, der kan gå galt.


04. sep 2008 kl 21:05

Jens Dagnes

Otto er ikke et næsehorn, men savner en god regnemaskine

Umiddelbart er det interessant at debattere med Otto Anker Nielsen omend, at det er svært problematisk, at han har så dårlig en hukommelse, som tilfældet er. Og at han har en særegen for ikke at sige mystisk tilgang til merkantil økonomi.
Først var der i hans ”geniale” klumme i dag overskud i Sund&Bælt – der kunne sågar være mindre overskud - når Femern trængte til penge.
Men professoren ønsker åbenbart ikke at bekræfte, at han i sit ”geniale” indlæg er kommet galt afsted, ved at sammenholde sine egne glade tanker med oplysninger, der til professorens information fortsat er frit tilgængelige på Sund&Bælts hjemmeside.
Hele hans ”geniale” indlæg er baseret på, at det er rigtig smart, at firma X – Danmark - ikke længere – som tidligere ønsket af X – er helt og aldeles partner med firma Y - Tyskland.
Det giver firma X den fantastiske situation, at firma X nu – fortsat mod sine tidligere ønsker om samarbejde med firma Y – helt og alene kan få hele det eventuelle overskud af den forretning, den forhenværende samarbejdspartner Y har trukket sig fra.
De fleste forretningsfolk er villige til at tage en økonomisk risiko – det er den del af forretningen.
Den tyske stat ønsker ikke at deltage i et mere eller mindre ligegyldigt dansk imageprojekt med en økonomisk risiko over mindst 30 år.
Er det fordi at den tyske stat har embedsmænd som tænker, eller fordi at trafikforsker Otto Anker Nielsen er genial.
Jeg ville ønske, at Otto Anker Nielsen fandt en lektor eller flere, der forstår sig på merkantil økonomi.
Det er kendetegnede for de såkaldte trafikforskere, at antallet af biler og tog er de elementer, de kan forstå.
Økonomien bag anlægsinvesteringerne er fremmed land. Ikke mindst for professor Otto Anker Nielsen. Et ord som pengemaskine er lige ham.
Han har ikke sagt for meget eller for lidt – blot det almindelige sludder.


08. sep 2008 kl 11:30

Otto Anker Nielsen

Re: Otto er ikke et næsehorn, men savner en god regnemaskine

Hmm, hvis man som Jens Dagnes i overskrift og argumentation holder sig på folkeskoleniveau skal man passe på at tale ned til andre.

Men Jens Dagnes har i sine X'er og Y'er jo glemt hovedpointen i min Blog, nemlig at Tyskerne har forpligtet sig til en betydelig skatteyderfinansiering i de Tyske landanlæg, som det jo er 100% sikre på at skulle betale selv, uanset hvordan det går med Femern. Det er betydelige investeringer. Såfremt vi var fælles om anlægget ville disse investeringer skulle dækkes af selskabet, og derved halvt af den danske Stat. Under alle onstændigheder - enten som mistet overskud eller også som større tab.

Anyway, så kommer der en ny mere udpendslet blog om emnet


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.