Man må tage hatten af for Regeringen – det er en genial aftale der er indgået med Tyskland.

Nogle har kritiseret aftalen om Femern, fordi hele finansieringen af forbindelsen ligger i et dansk ejet selskab med statsgaranterede lån. Men det gør jo også, at det er den Danske Stat og derved de danske skatteydere, der får hele fortjenesten, hvis forbindelsen giver overskud. Vel at mærke et overskud, der kommer af broafgifter, der både betales af danske brugere, men jo også af bilister og lastbiler fra Tyskland, Sverige og andre lande.

Brugerbetalingen finansierer også de danske landanlæg, mens den Tyske stat har forpligtet sig til at finansiere de Tyske landanlæg. Som nævnt i min anden blog om Femern, så er rentabiliteten af forbindelsen forholdsvis robust. Det er klart, at den danske Stat i et worst case må spæde til (dog kun indirekte ved at Sund og Bælt selskabet samlet set giver mindre overskud). Men det er ret usandsynligt at underskuddet bliver så stort, at det svarer til investeringen i de danske landanlæg. Eller andre ord så vil worst case formentligt være at skatteyderne i Danmark betaler en del af de danske landanlæg. Men det er jo det, som de Tyske skatteydere under alle omstændigheder kommer til i Tyskland. Faktisk hele det Tyske landanlæg under alle omstændigheder. Og der er her – som i Danmark – tale om milliardinvesteringer.

Den Tyske Transportminister må simpelt hen have sovet i timen, da Tyskland nægtede at være med i broselskabet, men samtidigt sagde ja til at finansiere de Tyske landanlæg. Men det var nok højt spil, da de foreslog at Danmark kunne stå for det hele. Derfor er det også en usædvanlig dårlig idé, at Dansk Folkeparti arbejder for at lukke op for en genforhandling af aftalen.

Det mest sandsynlige ved en genforhandling ville nok være, at Tyskland løber fra aftalen, og sagen dør. Ifølge rygter er det gået op for det Tyske Transportministerium, at det var en dårlig deal. Da broen jo – jf. de analyser der er lavet – er samfundsøkonomisk rentabel for Danmark, så vil det jo være et rigtigt dårligt resultat, hvis en genforhandling medfører at det hele falder sammen..

En anden løsning kunne være, at Tyskland gik med i broselskabet, men på den betingelse, at også de Tyske landanlæg finansieres af broafgiften. Det vil øge risikoen betydeligt form at økonomien i selskabet ikke hænger sammen, og i givet fald vil de to Stater ligeligt dække underskuddet. Men reelt vil underskuddet skyldes de Tyske landanlæg. Eller med andre ord, at Danske skatteydere kommer til at betale halvdelen af de Tyske landanlæg sammenlignet med situationen med den nuværende aftale. Det kan også være at anlægget lige netop hænger sammen økonomisk. Men var Tyskland ikke med i aftalen, så ville Danske skatteydere have modtaget et meroverskud svarende til værdien af de Tyske landanlæg. Reelt betyder det, at Danske skatteydere i dette tilfælde finansierer hele det Tyske landanlæg. Selv hvis underskuddet overstiger værdien af de Tyske anlæg og en del af de danske anlæg, så er det en dårlig deal for Danmark op til det punkt, hvor underskuddet er det dobbelte af værdien af de Tyske landanlæg.

Tilsvarende kunne et resultat af nye forhandlinger være, at begge stater går ind i broselskabet, men landanlæggene skatteyderfinansieres på hver side af Femern. I det tilfælde er de danske Skatteydere taberne, fordi de med kommer til at betale de danske landanlæg, men kun modtager halvdelen af et eventuelt overskud.

Eneste situation, hvor Danmark stilles bedre ved en genforhandling er således et ekstremt worst case, hvor forbindelsen viser sig at give et så stort underskud, at broafgifterne slet ikke kan betale landanlæggene – hverken i Tyskland eller i Danmark - og der derudover er brug for statsfinansiering af selve broen. I dette tilfælde vil Tyskland så betale halvdelen af underskuddet. Men det er jo forholdsvist usandsynligt at det går så galt.

I virkeligheden er den værste worst case nok, at Tyskland ikke lever op til aftalen, og at de Tyske landanlæg derfor ikke opgraderes. Så den største udfordring for danske Transportministre (og Statsministre) er at holde Tyskland fast på den indgåede aftale, der er ret så favorabel. Og så i øvrigt glemme alle tanker om at genforhandle aftalen.