Mine damer og herrer: Aftalen om Femern er skrevet under
Stolte ministre fra Tyskland og Danmark var samlet i København for at underskrive aftalen om Danmarks største anlægsprojekt. I 2018 står broen over Femern Bælt klar, der årligt vil sænke CO2-udledningen med 200.000 tons. Det kan stigende oliepriser ikke ændre på.
Læs også
-
Forlig om Femern: Bilisterne skal betale for ny jernbane til Rødby
Læs mere om
Med to sortklædte, ranke tyske politikere ved sin side sad transportminister Carina Christensen (K) klædt i hvidt som salens snedronning og smilede over, hvad hun betegnede som startskuddet til »Danmarks hidtil største anlægsprojekt«.
Anledningen var intet mindre end en historisk underskrivelse af en aftale mellem Danmark og Tyskland hos By og Havn på Nordre Toldbod ved Amaliekajen i København.
»Mine damer og herrer. Dette er en historisk dag for Danmark, Tyskland og for hele Europa. Danmark og Tyskland er enige om at bygge en forbindelse over Femern Bælt,« lød det fra Carina Christensen, mens den tyske transportminister Wolfgang Tiefensee (SPD) sad med hovedet på skrå og smilede.
Ifølge Wolfgang Tiefensee er der ikke blot tale om en bro i praksis, men også i ånden. En bro, der knytter det europæiske folks tættere sammen, lød budskabet, og om ti år vil den trone over havoverfladen, 44 år efter de første planer gik i gang.
Historiens vingesus ramte tidligere transportminister
Midt i salen lyste en tydelig berørt Flemming Hansen (K) op, der som tidligere transportminister har lavet en stor del af benarbejdet for at gøre drømmen til virkelighed. Gentagne gange blev hans navn nævnt under takketalerne fra både Wolfgang Tiefensee og delstaten Slesvig-Holstens ministerpræsident, Peter Harry Carstensen (CDU).
Flemming Hansen kvitterede med tommelfingeren og store smil, og måtte kæmpe med journalisterne om udsynet til det store bord, da seancen med selve underskrivelsen gik i gang.
Minister: Broer og miljø går hånd i hånd
Som situationen ser ud nu, kan Europa se frem til en skråstagsbro med kombineret jernbanebro og fire-sporet motorvej, som skal anlægges i 2012 og stå færdig i 2018.
I løbet af efteråret vil ministeren fremlægge et projekteringsforslag, der skal løfte mere af sløret for broens udformning. Forslaget skal munde ud i en projekteringslov, der fungerer som en ratificering af aftalen mellem Tyskland og Danmark. Om halvandet år ventes Bundestag, det tyske parlament, at ratificere traktaten.
Projekteringsforslaget skal især tage stilling til miljøspørgsmål vedrørende broen, og Carina Christensen ville meget gerne »understrege«, at broer og miljø ikke er hinandens modsætning, lød det med henvisning til erfaringerne fra byggeriet af Øresundsbroen og Storebæltsbroen.
»Foreløbige miljøundersøgelser viser, at Femern vil give markante miljøforbedringer. Der vil blive udledt 200.000 tons mindre CO2 om året i forhold til, hvis færgefarten fortsatte,« sagde ministeren.
30 tyske bromodstandere fik ikke politikerne til at ryste
Trods stor glæde lagde Peter Harry Carstensen ikke skjul på, at vejen mod underskrifterne ikke altid havde været som at skære i mørt kød.
Selv huskede han en episode, hvor Wolfgang Tiefensee ringede til ham, mens han endnu lå i sin seng, fordi der var opstået nye problemer med broforhandlingerne.
Protesterne over broen fra grønne organisationer havde heller ikke været mulige at ignorere, ligesom han forventede flere demonstrationer i stil med de cirka 30 tyske bromodstandere, der stod på kajkanten med bannere.
Hverken demonstranter eller en høj oliepris får dog politikerne til at ryste i bukserne. Når politikerne forventer, at forbindelsen betaler sig tilbage i løbet af 30 år, bygger beregningerne på en oliepris der ligger milevidt, fra de over 120 dollars, som den har ligget på længe.
Men på spørgsmålet om broen bliver bygget, lige meget hvor høj olieprisen bliver, så lyder det korte svar fra begge ministre - »ja«.
