/elektronik

Scrambler-antenner beskytter det trådløse net

Et amerikansk firma tilbyder beskyttelse af det trådløse wi-fi-net med antenner, der scrambler signalet uden for virksomhedens område.


Læs mere om

Af Torben R. Simonsen, tirsdag 02. sep 2008 kl. 16:59

Den amerikanske elektronikproducent Meru går med et nyt produkt drastisk til værks for at forhindre hackere i at udnytte sikkerhedshuller i trådløse netværk, wi-fi, til at snige sig ind i it-systemer.

Meru sætter simpelthen antenner op udvendig på bygningen, der udsender så kraftige signaler, at de blokerer for alle forsøg på at opfange radiobølgerne fra det trådløse netværk.

Merus udstyr er forbundet med antenner inde i bygningen, så den ved, hvilke signaler der skal scrambles.

Alle trådløse netværk er i dag udstyret med kryptering og kan sættes op, så brugeren skal indtaste et kodeord for at få adgang. Alligevel mener chefen for det danske it-sikkerhedskontor DK-Cert, Shezad Ahmad at scramblerne er et godt supplement til virksomhedernes eksisterende beskyttelse.

»Det er en udmærket ide. Der kan være sikkerhedshuller i udstyret, som endnu ikke er rettet, eller det kan være, at udstyret ikke er tilstrækkeligt opdateret. Men scramblerne må bare ikke erstatte sikkerheden med eksempelvis høj beskyttelse af netværket med kode,« siger han.

Meru oplyser, at en startpakke med det nye system vil komme til at koste omkring 20.000 kroner.



02. sep 2008 kl 17:31

avatar

David Raunsbjerg Keis

haha

Det svarer vel nogenlunde til at have Sussi og Leo til at spille koncert ude foran mødelokalet... uanset om der er møde eller ej!


02. sep 2008 kl 17:36

avatar

Per Michael Jensen

Falsk tryghed

Det kan kun blive falsk tryghed at 'scramble' wifi signalerne. Teknologien lyder forjættende , men når man tænker lidt over det, så er der så mange potentielle problemer.

Teknikken er tilsyneladende at overdøve med (korreleret) støj udenfor en perimeter, formentlig med retningsbestemte antenner.

F.eks. kan man måske 'nå ind' med en meget retingsbestemt antenne.

Eller hvis de eksterne antenner får beskadiget antenneelementet, så deres udstråling bliver meget lav (det bliver måske aldrig opdaget).

Eller man kan klage til it og telestyrelsen over at virksomheden støjer... Max EIRP er jo 100 mW.

Der er mange muligheder. Den teknologi tigger om at blive knækket.


02. sep 2008 kl 19:09

ole dahl

hmm knold og tot løsning

hvis man vil have sit net i fred så kryptere man dat da. og ikke kun selve adgangen man kan kryptere selve de pakker der sendes. så hvorffor spilde penge og tid på have noget til holde folk væk
er man så paranoid man vil sikre yderligere kan man tappesere alle ydervægge med sølvfolie og sætte stålplader for vinduerne haha. ja så er man der henne hvor man aldrig burde ha købt wifi og istedet trukket kabler.


03. sep 2008 kl 11:14

Rasmus Riber

hmm

Nu er det sådan at dem der arbejder i den rigtige paranoide branche bruger sådan løsninger, enten bygger man stål bure omkring området og kører med normal kobber ledninger derinde eller også bruger man udenlukket fiber.

afskærmning af alt in/out på kassen er selvføldig et must, dette har nato en firn beskrivelse af hvordan man gør.

jeg ser ikke det store problem i wifi, tricket er jo bare at montere firmaets wifi på sin egen ADSL forbindelse og vil folk ind og snakke med firma serverne så går de via VPN ind, så har vi allerede lagt en god kryptering på de data så kan man jo vælge noget WPA2 på wifi forbindelsen så burde man være sådan ret okay sikret, imod aflytning.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.