Nasa: Holderen til vores ID-kort er farlig
Metalklips i den holder, som medarbejderne i den amerikanske rumfartsorganisation opbevarer deres ID-kort i, udgør en projektil-risiko og kan skade elektronik til flyvninger, advarer Nasa i en intern mail.
Læs mere om
Filer
En beholder designet specielt, så Nasas identifikations- og nøglekort ikke kan forfalskes ved uautoriseret skanning, udgør i sig selv en sikkerhedsrisiko.
Kortholderen kan skade maskiner og elektronik til flyvninger, for og de ansatte selv, hvis de peger beholderen i en forkert retning, når de fjerner kortet. Det skriver Nasa i en mail afsendt 15. og 22.august til sine ansatte på Jet Propulsion laboratoriet(JPL) og Kennedy Space centret..
»Det nuværende problem med kortholderen er muligheden for, at kortet kan udgøre en Foreign Object Damage(FOD)-risiko for flymaskinel eller en projektil-risiko under bestemte betingelser,« skriver sikkerhedsrådgiver Randy J. Aden.
Konsekvensen er, at de ansatte opfordres til at sikre sig, at kortholderen ikke er slidt eller sat forkert i nærheden af følsomme flydele. Og:
»Når du fjerner dit kort, så sørg for at enden med metalclips(på kortholderen red.) ikke peger mod dit ansigt eller en anden person for dermed at minimere projektil-risikoen,« understreger Randy J. Aden.
Kortholderen er ellers designet i Nasas bestræbelser på at imødekomme Præsident Bushs Homeland Security Presidential Directive-12. Det dikterer, at alle offentligt ansatte skal udstyres med en sikker form for identifikation, der ikke kan kopieres eller forfalskes.
Direktivet har i forvejen skabt furore på JPL. Her er få forskere involveret i fortrolig forskning, men primært udforskning af andre planeter. Alligevel kræver direktivet, at forskerne underkastes en granskning af deres økonomi, intime relationer og opførsel. 28 seniorforskere anlagde sidste år et søgsmål mod JPL i et opgør mod direktivet, de betegner som krænkende og ukonstitutionelt.






