/elektronik

Et elektromagnetisk angreb kan lamme samfundet fuldstændig

Hvis det lykkes at udvikle elektromagnetiske puls-våben, kan det lamme USA endnu værre end en atombombe smidt over en storby, viser ny rapport.

Af Thomas Djursing, mandag 08. sep 2008 kl. 16:42

Den amerikanske kongres har modtaget en kommissionsrapport med alt andet end hyggelig godnatlæsning.

Rapportens formål er at kortlægge, hvordan et elektromagnetisk puls-angreb (EMP) vil ramme landet. Konklusion: Et sådant angreb vil få uoverskuelige konsekvenser med massiv ødelæggelse af infrastrukturen og adskillige dødsfald til følge.

Med andre ord er USA fuldstændig uforberedt på et elektromagnetiske puls-angreb, og det vil kræve en omfattende ændring af hele infrastrukturen, hvis landet skal kunne modstå det.

Diskussionen om truslen fra EMP er blandt andet blevet aktuel, fordi Iran åbenlyst har talt om sine planer om at udvikle et EMP-våben, og ifølge kommissionen kan et angreb på USA foretages med et missil affyret fra et fragtskib langs kysten.

For at opnå en maksimal effekt kræver våbnet en atombombe, der skal eksplodere højt oppe i jordens atmosfære. Det opdagede ingeniører nemlig i starten af 1960’erne under a-bombe-test i både USA og Sovjetunionen.

I et tilfælde blev et telekommunikationsanlæg på Hawai ødelagt af en elektromagnetisk puls fra en prøvesprængning 400 kilometer over Johnston Island, selv om testen foregik 1.400 kilometer væk.

I praksis har det dog vist sig, at EMP-våben kan produceres uden brug af en atombombe. Enten som rene EMP-våben eller som højeffekt-mikrobølge-våben også kaldet HPM-våben.

Det er stadig uvist, hvordan man bedst kan bruge mikrobølgevåben, men de højfrekvente mikrobølger er mere effektive end EMP-våbnet, fordi de udbreder sig på en måde, som gør det svært at beskytte sig mod dem.

Amerikanske forskere mener, at det kan lade sig gøre at ramme elektronik uden at skade mennesker, selv om kraftige mikrobølger er skadelige for organismen.

Interessen for begge slags våben er særligt stor, fordi våbnene ikke ødelægger bygninger, veje og broer, men alligevel lammer et land fuldstændigt.

Vandværker og lys vil slukke fuldstændigt
Ifølge kommissionen rapport er det muligt, at et EMP-angreb vil få større effekt på samfundet end en atombombe over en enkelt by – også selv om en atombombe slår flere mennesker ihjel i første omgang.

Kommissionens 208 sider lange rapport viser eksempelvis, at opvarmning, køling og lys vil gå ud. De eldrevne pumper, der driver landets 168.000 vandværker, vil gå i stå, og det samme gælder pumperne i landets 75.000 reservoirer og 19.000 spildevandsanlæg.

Samtidig vil fødevareforsyningen blive lammet, hvilket giver ragnarok i byerne, hvor alle i sidste ende »må fokusere på at klare sig selv,« fremgår det af rapporten.

»Hvis vigtige dele af elforsyningen forsvinder i en længere periode, er det kommissionens opfattelse, at konsekvenserne kan blive katastrofale, og mange mennesker vil ultimativt dø af mangle på basale fornødenheder,« fremgår det af rapporten.

Den forudser, at elforsyningen kan være nede i helt op til et år.

Det er dog muligt at beskytte sig mod et angreb gennem et samarbejde mellem regeringen og industrien. Løsningen kan være at hærde mere udstyr til at modstå angreb og sikre sig, at reservedele er klar til udskiftning. Særlige enheder bør også trænes til at få elsystemet i gang igen, og fødevarelagrene bør proppes, så der er mad nok.



08. sep 2008 kl 19:41

avatar

Peter Kamp Nielsen

Det er da ikke nyt

Det har da været "kendt viden" i mange år!

Visse mente endda at Sovietunionens mangel på transistor-teknologi var en bevist handling, der skulle sikre mod de nævnte følger.


08. sep 2008 kl 19:49

Hans Henrik Hansen

Re: Det er da ikke nyt


Det er da ikke nyt

- enig! Dog måske bortset fra dette:

I praksis har det dog vist sig, at EMP-våben kan produceres uden brug af en atombombe. Enten som rene EMP-våben eller som højeffekt-mikrobølge-våben også kaldet HPM-våben.

Men 'nyheden' vil med stor sandsynlighed skabe et marked for 'EMP-sikring', som kan få det hedengangne marked for 'Milennium-sikring' til at ligne pebernødder! Måske en mulig ekspresvej ud af recessionen for 'United Bluff'?? :)


08. sep 2008 kl 20:12

Bjarke Mønnike

Re: Re: Det er da ikke nyt

Ja Peter

Da dengang spritnye MIG 25 hoppede af til Japan, rullede amerkanerne rundt på jorden og var ved at dø af grin over flyets elektroniske udstyr, der var baseret på radiorørsteknologi. Det gjorde de lige til en fysiker fortalte dem, at den form for elektronik ikke var EMP følsom, hvad transistorteknologien var.

Ja Hans Henrik ! Du er faktisk lidt "bagud" for resultatet deraf, fra den gang hedder jo EMC idag.
Electro Magnetic Compabillity, med normer der gælder for alle elektroniske apparater.


08. sep 2008 kl 21:51

Hans Henrik Hansen

Re: Re: Re: Det er da ikke nyt


Electro Magnetic Compabillity, med normer der gælder for alle elektroniske apparater.

- OK, men har EMC en dyt med EMP-beskyttelse at skaffe??
Jeg har scannet dette direktiv:

http://eur-lex.europa.eu/LexUr....pdf

, og det forekommer mig, at det alene sigter mod forebyggelse af, at elektronisk udstyr 'generer' andet sådant udstyr, jf.:

Udstyr skal være udformet og fremstillet under hensyn til det aktuelle tekniske niveau således, at:
a) det ikke frembringer kraftigere elektromagnetiske forstyrrelser, end at radio- og telekommunikationsudstyr eller
andet udstyr kan fungere efter hensigten
b) det har den immunitet over for elektromagnetiske forstyrrelser, der kan forventes i forbindelse med dets tilsigtede
anvendelse, og som gør, at dets funktion ikke forringes i uacceptabel grad.

Har jeg overset noget?


08. sep 2008 kl 22:02

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Re: Det er da ikke nyt

Nej !

Men man blev, eller rettere svenskerne blev det, efter nogle aldeles kraftige lynudladninger derovre, der fik digitalt udstyr til at påvirke andet udstyr på en en utilsigtet måde.

Heraf forbudet mod telefoner på hospitaler, den dag idag.

Nutidens eletronik er skærmet, som der står, så den ikke udsender andet end det der skal udsendes og ikke påvirkes af selv ret kraftige EMPér, men om en EMP fra en Abombe, kan tøjles på overlevelsesafstand fra bomben, ved jeg ikke!


08. sep 2008 kl 22:44

John Johansen

Re: Re: Re: Det er da ikke nyt

Da dengang spritnye MIG 25 hoppede af til Japan, rullede amerkanerne rundt på jorden og var ved at dø af grin over flyets elektroniske udstyr, der var baseret på radiorørsteknologi. Det gjorde de lige til en fysiker fortalte dem, at den form for elektronik ikke var EMP følsom, hvad transistorteknologien var.
HA! Ja, dét husker jeg også! :-)

- Det var en "lille én" til amerikanernes selvtilstrækkelighed/bedrevidenhed! ;-)

(Som f.eks. da man i USA mente Lunokhod-projektet ville være 'uladesiggøreligt'! - 'Der fandtes endnu ikke teknologi, til at gennemføre sådanne projekter! ;-))


09. sep 2008 kl 08:00

Steen Christensen

Re: Re: Re: Re: Re: Det er da ikke nyt

Hej Bjarke

Der er flere ganske effektive måder at beskytte dit elektronik, ved evt. a-våben angreb.

1. lav et Faraday bur og anbring dit udstyr derinde.

2. grav det mindst 30 cm ned.

Det var det der blev undervist at forsvaret.

Desvære kræver begge metoder at du er bekendt med et evt. angreb i god tid, hvilket en fjende ikke har for vane at meddele :)


09. sep 2008 kl 14:22

Finn Jensen

EMP og uden en Kernesprængladning

Alle påstande om en EMP kan dannes uden anvende en Kernesprængladning, denne påstand er helt til grin. Og i morgen ender det hele alligevel i et Sort Hul, CERN!


09. sep 2008 kl 14:40

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: EMP og uden en Kernesprængladning

Alle påstande om en EMP kan dannes uden anvende en Kernesprængladning, denne påstand er helt til grin.

Uhm nej, det er ikke til grin, det er muligt med flere forskellige metoder der dog alle har det til fælles at de ioniserer bestemte lag i ionosfæren.

Det er nøjagtig det samme som der sker når vi bliver ramt af protoner eller røngten fra et soludbrud.

At faren for at nogen vil udvikle og anvende sådanne våben så er absolute infinitesimal er en helt anden sag.

Rapporten findes kun for at skaffe en årsag til at give Lockheed en fed kontrakt der kan holde liv i resterne af Reagans "star-wars" projekt.

Poul-Henning


09. sep 2008 kl 14:45

avatar

Ruben Hansen

Re: Re: EMP og uden en Kernesprængladning

Ja, det er da gammel kendt teknik. Det bliver først svært når ønsker at det i samme størrelse, som ved NEMP

http://science.howstuffworks.c....htm


10. sep 2008 kl 14:42

Finn Jensen

Star Wars

Kære Poul-Henning Kamp
Du nævner Star Wars, og her vil det altid blive min påstand at når USA laver test, så anbringer de et sporings signal i den raket som "Skal skydes ned".
Amerikanerne er gode til at snyde, et sted det er vanskeligere omgå Naturen, er når Ting skal sendes op til en Rumstation.


10. sep 2008 kl 17:05

Bjarke Mønnike

Der lige en detalje....

......når man sender raketter op som supermagt og den er, at man udsender det du kalder snydesignalet, for at at Kina og Ruslands forsvar ikke går i "rød" sektor.

Nedskydningsudstyret er formodentligt ikke istand til at registrere sporingssignalet, da ethvert signal kan være forfalsket netop med henblik på, at narre en nedskydningsraket

Men var det ikke EMP der var emnet?

Hvis ikke, så start med at købe blæk,brevpapir, kuverter og frimærker. Så kan i frit skrive "Ned med USA og længe leve Rusland. For er det ikke lidt dobbeltmoralsk, at benytte amerikanske opfindelser, med den glæde som det sker her, i Jeres nedrakning!


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.