Rusland bygger nyt kernekraftværk ved Østersøen
Mens Litauen kæmper med at lukke sit kritiserede Ignalina-kraftværk, pønser Rusland på at bygge et kernekraftværk i naboregionen Kaliningrad. Værket med en kapacitet på 2.400 MW skal levere overskudsstrøm til Europa.
Læs også
Læs mere om
Rusland har i et stykke tid grublet med tanken om et nyt atomkraftværk i Kaliningrad, og nu er beslutningen taget.
Værket skal stå færdig i 2015 og bestå af to enheder, der hver får en kapacitet på 1.200 MW fra trykvandsreaktorerne. Den kapacitet er mere, end de en million indbyggere i enklaven Kaliningrad mellem Litauen og Polen skal anvende. Derfor skal overskuddet eksporteres til Europa.
Indtil nu har Kaliningrad fået dækket sit energibehov af Litauen og det berygtede Ignalina-atomkraftværk. Det værk skal rives ned og et nyt, forbedret opføres.
Flere analytikere mener ifølge The Baltic Times, at Rusland vil ødelægge de planer, som Litauen har om det nye Ignalina-værk, ved at tage modet fra de involverede parter. For det nye værk er allerede bagefter planen og kommer først til at stå færdigt omkring 2020.
»Hvis denne strategiske beslutning virkelig blev taget i Rusland, tror jeg, at det er et seriøst skakmat for Litauen,« siger forsker i statskundskab Ceslovas Laurinavicius fra universitetet i Vilnius.
Han mener, at Litauens eneste håb er at samarbejde intensivt med EU. Men det er netop det, som Rusland også vil gøre.
»Værket i Kaliningrad vil skaffe elektricitet nok til ikke bare enklaven, men også naboer fra nær og fjern. Ifølge eksperter vil værkets to reaktorer gøre det muligt for Rusland at variere udenrigshandlen, så landet ikke kun sælger råvarer, men også high tech nukleart genereret elektricitet,« skriver Tatyana Sinitsyna, som er en politisk kommentator fra Ria Novost.
Tatyana Sinitsynas konkluderer, at Rusland planlægger et geopolitisk træk, og det bekymrer Europa. Det kan være derfor, at Rusland har valgt at tilbyde en andel på 49 procent af det nye atomkraftværk til en udenlandsk investor. Værket vil få et enormt eksportpotentiale, og det kan gøre investorer interesseret i andelen.
Uanset udfaldet venter en årrække, hvor landene ikke er forsynet med energi fra kernekraft, når Ignalina lukker og slukker. Derfor vil de baltiske lande blive et stort marked for udenlandske elselskaber.
