DTU-studerende skal lære at være frygtløse og kreative
Diplomuddannelsen på DTU reformeres efter samme principper som et af verdens førende tekniske universiteter, MIT. Det skal styrke fagligheden og integrere de bløde kompetencer.
Læs mere om
Fra i år vil studerende på diplomingeniøruddannelsen på DTU ikke bare blive vurderet på deres færdigheder inden for integralregning og materialelære. De vil også skulle bevise over for deres undervisere, at de er frygtløse, pålidelige og kreative.
I denne uge begyndte det første hold af diplomingeniører på DTU, der skal undervises efter de såkaldte CDIO-principper - en uddannelsesfilosofi inspireret af amerikanske MIT og tre svenske universiteter. Målet med uddannelsesreformen er at sikre, at de studerendes slutkompetencer harmonerer med erhvervslivets behov, fortæller Martin Vigild, docent og CDIO-koordinator på DTU.
»Vi skal bevise, at det er muligt både at blæse og have mel munden. Med CDIO-uddannelsen vil vi styrke den tekniske faglighed ved at integrere de blødere kompetencer i uddannelsen,« siger Martin Vigild.
Klar til arbejdslivet
CDIO er en helhedsorienteret uddannelsesfilosofi, der tilstræber, at den studerende skal kunne forholde sig til alle faser af ingeniørarbejdet: problemidentificering, kundebehov, design, implementering og drift.
Uddannelsen fokuserer på at udvikle både de faglige, personlige, sociale og professionsorienterede ingeniørkompetencer.
Det betyder, at der integreret i den teknisk faglige undervisning også arbejdes målrettet på at udvikle færdigheder som kreativitet, pålidelighed og samarbejdsevne, ligesom de studerende kan blive vurderet på, hvordan de håndterer uklart definerede opgaver.
»Vi skal for eksempel til at undervise i frygtløshed ud over det teknisk faglige pensum. De studerende skal lære at løse komplekse opgaver, der kan virke uoverskuelige ved første blik. Det får de brug for, når de skal kunne klare udfordringer senere i arbejdslivet,« siger Martin Vigild.
Trænet i at kommunikere
Denne tilgang skræmmer ikke Trine Bay, der er femteårsstuderende på DTU, og som allerede har prøvet at studere under CDIO-principperne, der i en periode har været afprøvet på hendes studieretning, architectural engineering.
»Da jeg var i virksomhedspraktik, kunne jeg tydeligt mærke, at jeg var blevet trænet i at kommunikere, når jeg skulle fremlægge mine undersøgelsesresultater over for klienterne. Det gjaldt om at sortere informationerne og fremstille det enkelt,« siger Trine Bay.
Hun ser det som en stor styrke, at CDIO-uddannelsen tilstræber, at de studerende selv skal afprøve teorier i praksis gennem såkaldte design-build-aktiviteter. De studerende skal i højere grad end i dag være med til at designe og afprøve projekter, gerne i samarbejde med erhvervslivet.
»Med CDIO-principperne systematiserer vi en masse gode aktiviteter, der allerede fungerer spredt på diplomuddannelsen. Vi skaber en fælles bevidsthed blandt underviserne, der gør, at de kan tilrettelægge kurserne, så de hænger bedre sammen både på tværs af semestre og fag,« fortæller Martin Vigild.
Kampen om kunderne
CDIO-initiativet er udviklet i tæt samarbejde med erhvervslivet, der blandt andet har været med til at definere de kompetencemål, de studerende skal nå i løbet af uddannelsen. Og erhvervslivet er da også umiddelbart begejstret for uddannelsesreformen.
Netop målsætningen om at uddanne ingeniører, der kan tænke holistisk og udvikle fra idè til produkt, vækker begejstring hos Jørgen Mads Clausen, adm. direktør i Danfoss og medlem af advisory board på DTU.
»Der foregår to typer ingeniørarbejde. Specialisterne, der forbedrer noget, som findes i forvejen og venture-ingeniørerne, der udvikler nye forretningsområder. CDIO sigter mod at uddanne den sidste slags - og dem får virksomhederne brug for, når der skal tænkes nyt i kampen om kunderne på det globale marked,« siger Jørgen Mads Clausen.
CDIO står for: conceive, design, implement, operate ? de fire klassiske faser i ingeniørarbejde.
Ingeniøruddannelsernes slutkompetencer er i læseplanen inddelt i fire hovedgrupper:
- Matematisk-naturvidenskabelige og teknisk-ingeniørfaglig viden
- Personlige profesionelle færdigheder: kreativitet, forstå- else af egne styrker og svagheder, analytisk sans
- Sociale færdigheder: samarbejdsevne, kommunkations færdigheder
- Professionelt orienterede ingeniørkompetencer: viden om hvordan man håndterer forskellige arbejdssituationer pro- fessionelt samt forretnings- og samfundsforståelse





