/rumfart

Rumstation ramt af computer-orm

En bærbar computer i rumstationen ISS er blevet smittet med en orm, som spionerer efter passwords til asiatiske onlinespil. Angrebet er ikke alvorligt, men Nasa strammer alligevel it-sikkerheden.

Af Kent Krøyer, onsdag 27. aug 2008 kl. 15:38

Den internationale rumstation ISS er blevet ramt af en smitsom computerorm. Det bekræfter rumfartsorganisationen Nasa ifølge BBC.

Ormen, Gammima.AG, som ikke anses for en af de mest skadelige, har øjensynligt sneget sig ombord gemt i en af besætningens bærbare pc'er eller på en USB-nøgle. Den forsøger at aflure brugernavne og passwords til en række online-spil, som er populære i Asien.

Så snart ormen bliver aktiv, kopierer den sig selv til alle kørende processer på computeren, og den breder sig til alle tilknyttede drev, hvor den indsætter nye filer, der sikrer, at den forbliver aktiv. Endelig modificerer den Windows' registreringsdatabase for at skjule sin eksistens.

De indhøstede sikkerhedsdata sendes til en ukendt hacker gennem internettet, så snart der viser sig en lejlighed til det, skriver sikkerhedsfirmaet Symantec på sin hjemmeside.

Ifølge kilder i Nasa er rumstationens kommando- og kontrolsystem ikke inficeret. Men rumfartsorganisationen har alligevel involveret et specialistfirma for at finde ud af, hvordan virussen er kommet om bord.

Rumstationen ISS har ingen direkte forbindelse med internet, og al kommunikation fra Nasas kommunikationscentre bliver skannet, inden det transmitteres.

Den foreløbige teori går ud på, at ormen har været blind passager på en USB-nøgle eller et compactflash-kort, som en af astronauterne har taget med sig på turen.

Det er imidlertid ikke første gang, inficerede bærbare computere har været om bord i ISS, men udbruddene har hidtil kunnet begrænses til at være irriterende. Nasa har nu planer om at forstærke sine sikkerhedssystemer, så nye vira og orme ikke forvilder sig op i rummet.



27. aug 2008 kl 16:10

Morten Pedersen

Kuren mod de invaderende rumvæsner

Det er det våben de vil bruge mod rumvæsnernes fartøjer, når de kommer og vil gøre os alle til slaver.
Det har jeg selv set i Independence Day.


27. aug 2008 kl 18:17

Søren Koch

Hwad laver en Windows PC i det hele taget på rustationen???

Gammima.AG kan kun inficere MS-Windows, så de må jo have en sådan deroppe, men hvorfor har de i det helet taget Windows maskiner??? Er det ikke bare at bede om problemer. Jeg vil så sandelig håbe at telemetri og astronavigation og Lifesupport kontrolsystemerne IKKE er styret af den slags....

Det er de nok heldigvis ikke da de de dele vist er baseret på russisk teknologi og de havde jo en stor expertise fra Mir med sig da de designede deres bidrag til rumstationen.


27. aug 2008 kl 18:57

Henrik Rathje

Bærbar!!

Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt da jeg læste ordet bærbar..!
Definer lige en bærbar i rummet. Det kunne så vidt være en mainframe, som fylder en sporthal. Den er vel lige så "bærbar" som en laptop, når alt er vægtløst.


27. aug 2008 kl 19:00

avatar

Stig Johansen

Must resist.. cant resist..

Det giver en helt ny synsvinkel på et af de første videogames jeg har set...

*Space Invaders*

http://en.wikipedia.org/wiki/S...ders


27. aug 2008 kl 21:41

Daniel Nielsen

Dette åbner et helt nyt kapitel!

Nu hvor NASA indrømmer, at de får orme og andet snavs på deres Windows-systemer, er det da en oplagt mulighed for alverdens kunstnere inden for dette område at kreere et program til netop det formål at inficere dem.

Det er dog begrænset, hvad de kan lave, da det vigtige maskineri benytter langt bedre systemer.


28. aug 2008 kl 07:56

Claus Pedersen

Re: Bærbar!!

Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt da jeg læste ordet bærbar..!
Definer lige en bærbar i rummet. Det kunne så vidt være en mainframe, som fylder en sporthal. Den er vel lige så "bærbar" som en laptop, når alt er vægtløst.

Og jeg kunne så ikke lade være med at tage mig til hovedet da jeg læste din kommentar. Aldrig før har jeg set noget så dumt.


28. aug 2008 kl 14:41

Jesper Vauvert

Re: Bærbar!!

Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt da jeg læste ordet bærbar..!
Definer lige en bærbar i rummet. Det kunne så vidt være en mainframe, som fylder en sporthal. Den er vel lige så "bærbar" som en laptop, når alt er vægtløst.

Desværre er mainframen så for stor til at være der, og så er der lige det med inertien der nok gør at den alligevel ikke er helt så bærbar......;-)

- Jesper


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.