Danmark vil bygge kæmpe havmøllepark med Tyskland og Sverige
Kriegers Flak i Østersøen kan komme til at lægge havbund til en vindmøllepark med en kapacitet på 800 MW, hvis Sverige og Tyskland vil deltage, besluttede politikerne mandag. De vedtog samtidig at bygge en 400 MW havvindmøller ved Anholt.
Læs også
-
Politikerne er enige: 100 nye havvindmøller skal stå ved Anholt
Læs mere om
Færgeturen fra Køge til Bornholm kan om få år give passagererne mulighed for at se en enorm vindmøllepark på helt op til 800 MW, fem gange så stor som verdens største havmøllepark i dag, Nysted ved Lolland.
Klima- og Energiministeriet har netop nedsat et arbejdsudvalg, der skal undersøge mulighederne for at opstille havvindmøller på Kriegers Flak. Inden 1. november 2009 skal gruppen komme med forslag til, hvordan Sverige, Danmark og Tyskland kan blive enige om at opstille møller og aftage strøm.
Forslaget om at stille møller op på Kriegers Flak kommer fra SF's energiordfører, Anne Grethe Holmsgaard, der ser et stort potentiale i et samarbejde mellem landene.
»Kriegers Flak gør det muligt at bryde med ideen om, at en havvindmøllepark altid tilhører et bestemt land,« siger hun.
Østersø-park spreder vindmøllerne mere ligeligt
Et bredt sammensat havmølleudvalg har tidligere udpeget syv vindmæssigt interessante pladser i de danske farvande, hvor der uden de store miljømæssige problemer kan opstilles havmølleparker på tilsammen 4.600 MW.
Blandt dem var også Kriegers Flak øst for Møns Klint, der ifølge udvalget kan rumme 800 MW, men ligger så langt fra land, at havvindmølleparken kræver store investeringer i kabler.
Omvendt giver havvindmølleparken gode muligheder for at udveksle strøm mellem landene, og ifølge Anne Grethe Holmsgaard vil placeringen også fordele vindmøllestrømmen mere ligeligt i Danmark.
»Vi vil få mere vindmøllestrøm til Sjælland og undgår, at møllerne klumper samme ét sted. Det er helt afgørende for at udnytte vindenergien maksimalt,« siger hun.
Mellem 100 og 175 vindmøller ved Anholt
Partierne bag energiforliget på Christiansborg besluttede mandag også at bygge havvindmølleparken mellem Djursland og Anholt på 400 MW.
Når vindmøllerne står klar i 2012, skal den levere, hvad der svarer til 400.000 husstandes årlige elforbrug. Det er cirka dobbelt så meget som de kommende havmølleparker Rødsand 2 og Horns Rev 2.
Regeringen har tidligere ønsket en park på 200 MW, mens oppositionen har kæmpet for en havvindmøllepark på 600 MW.
Der er ingen grænse for, hvor store møllerne må bygges, men først når havvindmølleparken har været i udbud, vil det blive klart, hvor mange møller, der skal stilles op.
Ifølge en pressemeddelelse fra Klima- og Energiministeriet bliver det mellem 100 og 175 møller.
»Jeg er glad for, at det i dag lykkedes at blive enige med alle partierne bag energiaftalen om, hvor møllerne skal stå i fremtiden. Det er vigtigt, at et bredt flertal står bag energipolitikken, for ingen er i tvivl om, at Danmark har en kæmpe opgave her«, siger klima- og energiminister Connie Hedegaard (K).
Verdens største vindmøllepark bliver det dog næppe, selvom flere nyhedsmedier har omtalt den sådan.
Den titel går formodentlig til London Array ved Themsens udmunding, som Dong bygger sammen med det tyske energiselskab Eon. Den får en kapacitet på op til 1.000 MW.
