Virtuelt wi-fi-accesspoint gør det enklere at komme på store netværk
Utraditionel teknologi giver mulighed for at smelte 150 accesspoints sammen til ét enkelt højhastighedsnetværk uden overlapninger. Et gymnasium er mellem de første kunder herhjemme.
For at undgå interferens tages flere kanaler i brug. Det kan sløve hastigheden at skifte kanal og kræver kanalplanlægning i it-afdelingen. Signal mistes ofte. (Grafik: Morten Thesbøl)
Læs også
-
Trådløse, finske hippier vil have danskerne til at dele internet
Læs mere om
Når eleverne på Espergærde Gymnasium hiver den bærbare frem og går på nettet, er de blevet mange frustrationer færre.
Ved årsskiftet fik de udskiftet hele det trådløse – og ret ustabile – netværk med en løsning, som gør det muligt at køre alle typer klienter på et enkelt virtuelt accesspoint med en tophastighed på 300 megabit per sekund.
På skoler og konferencecentre kan der være så mange klienter i drift, at der ikke er trådløs service nok. Ved at styre trafikken virtuelt på én kanal kan man undgå, at forbindelsen står af, eller at der kommer forsinkelser på netværket, forklarer Brian Andersen, produktchef hos den danske distributør Leba Innovation, som fører teknologien.
»Det går imod al gængs wireless-lærdom, som handler om at bruge flere kanaler for at undgå interferens, og jeg var selv ret skeptisk i begyndelsen, men det virker,« konstaterer han.
150 accesspoints på én kanal
Producenten Meru Networks har konstrueret en controller, som gør det muligt at styre op til 150 accesspoints på en enkelt kanal uden at ramle ind i problemer med interferens, uanset accesspointenes placering i forhold til hinanden.
Når den studerende tænder for sin laptop eller PDA, vil controlleren have samlet alle skolens accesspoints, så der kun optræder ét opkoblingspunkt på klienten, selv om der i virkeligheden er sat 25 op.
Og så mener Brian Andersen, at der kommer længere mellem henvendelserne til it-afdelingen.
»Der er selvfølgelig ikke noget trådløst udstyr, der fungerer helt klokkerent. Det er modtageligt over for forstyrrelser fra bluetooth, mikroovne og trådløse telefoner, men vi oplever en højere succesrate end tidligere, fordi controlleren selv finder ud af at finde et bedre egnet accesspoint, hvis der er forstyrrende elementer. Brugeren vil ikke mærke noget, og der går ikke tid med at finde over på en anden kanal,« siger han.
Ingen ballade med ældre klienter
Selve teknologien er patentbeskyttet, men ideen er, at softwaren styrer accesspointenes kommunikation, så for eksempel tre accesspoints i samme område skiftes til at bruge kanalen i stedet for at suge kapacitet på samme tid og sløve forbindelsen.
Samtidig undgår man, at enheder, der kører på højhastighedsforbindelserne 811g eller -n, bliver kørt ned i tempo, hvis der træder en 811b-enhed ind i lokalet, som bruger samme 2,4 GHz-frekvensbånd.
Normalt vil et accesspoint justere sig ned til tæt på laveste fællesnævner, og ved at undgå dette kan mangeartede klienter hver især få det optimale ud af bredbåndet uden at snuble over hinanden, fordi controlleren kan håndtere for eksempel 802.11b-enheder og 802.11g-klienter samtidig.
På den måde slipper it-afdelingen også for den traditionelle kanalplanlægning, som er nødvendig for at undgå interferens mellem accesspointene. I stedet for at fordele kommunikationen mellem de sædvanlige kanaler 1, 6 og 11, kan man udvælge sig en enkelt kanal at køre alle opkald og datapakker igennem. Typisk vil der være god fornuft i at vælge den kanal, som man kan se mindst trafik på fra nærområdet. Og så kan man sætte controlleren op, så den for eksempel prioriterer telefonsamtaler over datatrafik for at opnå den bedste lydkvalitet.
Er man ude i de helt store dækningsområder, for eksempel konferencecentret Bella Center i København, kan det være, at man er nødt til at tage stærkere midler i brug, hvis der er flere tusinde gæster. Men i så fald er der også stadig to kanaler at tage af og lave ”air traffic control” på.
Brian Andersen anbefaler teknologien i områder, hvor flere end 25 brugere skal dele samme accesspoint, hvor der er mange accesspoints på et lille areal, eller hvor en terminal bliver flyttet rundt over større afstande mellem flere accesspoints, for eksempel i en lagerhal.
Tilfredshed i Espergærde
Teknologien er ikke helt ny. Faktisk blev den til kort efter årtusindskiftet i USA, men danske Leba Innovation fik først for et par år siden tilbud om at distribuere løsningen, som nu er blevet sat op på det nordsjællandske gymnasium.
It-koordinator på Espergærde Gymnasium, Henning Agesen, er foreløbig fuldt tilfreds med den nye trådløse adgang, som har været i brug siden vinterferien med ca. 20 accesspoints fordelt over to tønder land.
»Vi havde nogle flaskehalse på netværket, der gjorde, at man ikke bare kunne flytte sin bærbare fra den ene ende af skolen til den anden. Vi regner med at være dækket ind i hvert fald de næste fem år, og jeg er meget begejstret,« siger han.
Løsning kræver central administration
Specialist i trådløse teknologier i Center for Short Range Wireless Technologies, Thomas Sørensen, har endnu ikke haft lejlighed til at teste dette konkrete produkt, men kigger generelt på teknologien.
»Det er helt klart nødvendigt, at vi i fremtiden både tænker på optimering i tid og frekvens, når vi bruger trådløse teknologier. Ulempen ved denne intelligente måde at udnytte en begrænset ressource på er imidlertid, at den kræver en form for central administration, som man har på kontorer og i gymnasier. Men det er nok de færreste lejligheder og rækkehuse, som arbejder med it-ansvarlige, selv om problemet er lige så aktuelt her,« pointerer Thomas Sørensen.
Prismæssigt ligger en Meru-controller på godt 190.000 kr. og hvert AP på 8.500 kr. for de nyere 811n-accesspoints og 3.900 kr. for de ældre. Vælger man en chassis-baseret løsning med fem blades, er det muligt at nå op på et totalt maksimum på hele 1.000 accesspoints.






