Sofaen sejler rundt i stuen, og parketgulvet står under vand. Oversvømmelser af hus og hjem er ikke sjovt. Men ifølge eksperter i vandafledning og kloakering skal vi måske vænne os til det, hvis ikke vi lærer at håndtere vandet fra de kommende kraftigere regnskyl som en ressource - og ikke et problem, som blot skal ned i kloakken og væk.

For i fremtiden skal landets kommuner, ifølge Spildevandskomiteens netop offentliggjorte rapport, Skrift27, indstille sig på at kunne aflede op til 30 procent mere vand end i dag for at undgå oversvømmelser. Danmarks kloaknet udgør i alt en værdi på 130 milliarder kroner, og er den tredjedyreste infrastruktur i landet, næst efter boligmassen og vejnettet. En storstilet udskiftning af kloakrørene ville koste tocifrede milliardbeløb over de næste par årtier, og vil, ifølge Kristian Friis fra Dansk Vand og Spildevandsforening (Danva), være den helt forkerte løsning på problemet.

»Som ved så meget andet gælder det også for afløbssystemet, at det altså ikke kun er størrelsen, det kommer an på. Hvorfor skal vi lægge rør ned i jorden, der er så store, at de kan håndtere 70 mio. liter regnvand, når vi ligeså godt kan nedsive en stor del af det eller bruge det rekreativt i bybilledet. Vi skal bruge regnvandet som ressource og ikke blot som spildevand, der skal ledes ned i kloakkerne,« siger Kristian Friis.

Brug vandet i byerne
At regnvandet kan håndteres bedre og skabe mere værdi i byerne er netop mantraet bag projektet, Black Blue Green, som skal undersøge mulighederne for at lade regnvandet indgå som en naturlig del af bymiljøet. I stedet for at holde vandet tilbage i kloakkerne og dermed overbelaste dem, skal regnvandet bruges til at skabe sammenhængende grønne områder og naturlige søer og mere robuste løsninger.

Lederen af projektet, Marina Jensen, seniorforsker ved Københavns Universitet, Skov og Landskab ved KU-Life, kalder ideen om at lægge flere kloakrør 'en meget stiv løsning'. Ligesom Kristian Friis ser hun hellere, at man begynder at tænke lidt mere ud af boksen:

»Ingeniørerne, byplanlæggerne og landskabsarkitekterne skal arbejde sammen fra starten af, kan vi skabe nogle mere helhedsorienterede løsninger,« påpeger Marina Jensen.

I Odense er man netop gået utraditionelt til værks. I forbindelse med etableringen af et helt nyt beboelsesområde i udkanten af byen, skal åbne render langs vejene således opsamle regnvandet og føre det ud i en lokal sø. Det er nogenlunde samme princip som i Ørestaden, hvor regnvandet fra tagene løber ned i det kanalsystem, der gennemborer bydelen. For eksempel ved at omforme vejchikaner og rabatter, så de kan holde vandmængderne tilbage, eller ved at opføre arkitektonisk flotte opsamlingsbassiner.

Flere vandbassiner
Netop vandopsamlingsbassiner er en af de traditionelle løsninger, som også kan tages i brug mod vandmasserne. I Sønderborg Kommune, hvor vand ved hoveddøren eller i kælderen ikke er et sjældent syn, har man netop brugt cirka fire millioner på et nyt overløbsbassin på 1.000 kubikmeter, og flere er på vej. Også Helsingør Kommune har siden 2003 fået installeret ni bassiner og planlægger at bygge fem mere inden 2014.

Ifølge Hans-Martin Friis Møller, Grontmij Carl Bro, bliver det en dyr løsning, hvis bassinerne skal være overdækkede og sikrede. Derimod vil der være god fornuft i at inddrage boldbaner, parker og marker som midlertidige vandbassiner.

»Som det er i dag, er folks kældre det største vandbassin vi har i Danmark. Man kalkulere med, at de kan bliver oversvømmet, og det kan også være fornuftigt nok. Men går det i længden?« siger Hans-Martin Friis Møller.

Borgerne skal hjælpe
Kristian Friis peger på, at mere detaljerede kommunale anvisninger af, hvordan borgere og virksomheder skal forholde sig til vandmasserne er en mulighed, som man kan overveje.

»Er det fornuftigt, at husejere lægger fliser i hele forhaven og på den måde leder regnvandet ned i kloakken? Og skulle man måske overveje at lade et grønt område forblive grønt, frem for at lave en asfalteret parkeringsplads.«

Friis peger på, at der er behov for, at vi også medtænker muligheden af en særskilt betaling for regnafledning, så vi kan give incitament til lokal håndtering af regnvand.

En sådan lokalhåndtering ville kunne motiverer husejere til at investere i løsninger, såsom et tag af græs, der typisk sluger 50 procent af regnvandet.

Mere viden og samlet strategi
Hans-Martin Friis Møller peger på, at det som der er behov for nu på kloak­området er mere viden om vejrets udvikling, og den grad af tilpasning som kommunerne skal følge. »Problemet er, at grundvandsspejlet vil rejse sig, hvis vandet i havene stiger. Hvad betyder det for hele kloaksystemet. Det ved vi ikke,« siger han.

Han bakkes op af Eske Groes, kontorchef for Teknik og Miljø i Kommunernes Landsforening.

»Det vi efterspørger, er en landsdækkende analyse af problemerne i havvand, regnvand og grundvand. Man kan ikke på landsplan sige, at nu skal man indrette kloaksystemet på den og den måde, for det afhænger jo af de lokale forhold. Det vil være uhyre hensigtsmæssigt, hvis alle myndigheder (Vejdirektoratet, kommunerne, Erhvervs- og selskabs­styrelsen) arbejder med fælles for­udsætninger,« lyder det fra kontorchefen.

Projektet skal køre frem til 2012 og er et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet, Århus Kommune, Avedøre Spildevandscenter, Lynettefællesskabet, Københavns Energi, DMI, DHI, PH Consult og Krüger.

Det samlede budget er på 30,3 millioner kroner. Heraf er de 15 millioner givet i støtte fra Forsknings- og Innovationsstyrelsens Programkomité for Energi og Miljø, der betegner perspektiverne i projektet som 'yderst interessante for det danske samfund'.