Hvad har sukker og pesticider med hinanden at gøre? Ja, det burde man spørge Chr. Bastholm fra Cheminova om i forlængelse af et interview i Ingeniøren 22. august, hvor han sammenligner sukker og pesticider, når han skal forklare hvorfor der er ikke noget problem med Cheminovas praksis i relation til methylparathion i Brasilien.
Det er da rigtigt, at en dansk sukkerproducent har været kritiseret for at kæmpe for at skabe et behov for deres produkt lige som Cheminova endnu en gang kritiseres for at forsvare methylparathion, og det er også rigtigt at der bruges en del pesticider for at producere sukkerrør i blandt andet Brasilien, men ellers er sammenligningen noget underlig.
Jeg synes der er grund til at kritisere Cheminovas praksis i denne sag i Brasilien, fordi man har søgt at modarbejde en offentlig myndigheds arbejde ved at søge at argumentere mod det legitime i den re-evaluering myndigheden ønsker at foretage af methylparathion med argumenter, som ikke helt 'holder vand'. Man har over for dagbladet Politiken givet udtryk for at methylparathion ikke er mere problematisk end visse andre pesticider som EU tillader, men methylparathion er dog på Rotterdam-konventionens liste over de stoffer, hvor et lands miljømyndighed skal advare et andet lands miljømyndighed, hvis man ønsker at eksportere det i høje koncentrationer (inklusiv de koncentrationer Cheminova forhandler med sine produkter).
Et andet argument, der har været anvendt fra Cheminovas side, er at der ikke er nye undersøgelser om methylparathion, der skulle berettige en re-evaluering. Hertil er at sige, at de brasilianske sundhedsmyndigheder øjensynlig betragter EU's manglende godkendelse af methylparathion og USA's restriktioner på anvendelsen af methylparathion som argumenter for at inddrage methylparathion i re-evalueringen. Det er myndigheden i sin gode ret til at sige og en virksomhed, der i sine etiske principper giver udtryk for at ville følge lovgivningen i de lande, hvor den opererer, burde helt have undladt at søge at modarbejde re-evalueringen. Både som selvstændig virksomhed og som medlem af brancheforeningen af pesticid-producenter i Brasilien.
Denne adfærd har Cheminova nu beklaget, og man vil nu samarbejde med de brasilianske myndigheder, og man vil trække sig ud af den sag som brancheorganisationen har anlagt ved at gå til en dommer og forlange re-evalueringen udsat eller stoppet.
Men skaden for Cheminova's omdømme er sket. Cheminova har vist, at den ikke lever op til sine egne etiske principper. Dermed sætter virksomheden andre virksomheder med en CSR-politik og andre virksomheder, der er certificeret efter ISO14001 (som Cheminova er), i et dårligt lys. Det medvirker til at undergrave tilliden til ikke blot Cheminova, men mere generelt til denne form for ledelsesstrategier og ledelsessystemer i industrien. Jeg synes det vil spændende at få en offentlig debat i Danmark om hvad man som borger, myndighed og virksomhed kan forvente sig af virksomheder, der er certificeret efter ISO14001 og har en CSR-strategi. Problemet er bl.a., at ISO14001-standarden er så vag i sine formuleringer, at den i sig selv ikke giver mange miljø-garantier - det er i høj op til den certificerende og auditerende instans ihærdighed at sikre substans i virksomhedens miljøledelse, hvis virksomheden ikke gør det af sig selv. Med den internationalisering af produktion og forbrug der sker i disse år, er der desværre også risiko for, at virksomheder kan slippe af sted med en mindre 'pæn' adfærd i andre lande, fordi der jo ikke hele tiden er fokus på samtlige lande hvor samtlige virksomheder opererer. Nu blev Cheminova så 'fanget' på det forkerte ben i denne sag, men det vil være spændende at få en debat om hvordan vi bedre kontrollerer virksomhedernes FAKTISKE adfærd, så vi kun kan forholde os til deres politik og principper.
