Fly fra SAS-datterselskab forulykket: De fleste passagerer frygtes omkommet
Opdateret: Foreløbige meldinger tyder på, at der gik ild i en motor på et MD-80-fly fra SAS' datterselskab Spanair under starten i lufthavnen i Madrid. Der er fortsat forvirring om antallet af omkomne og kvæstede, men seneste melding lyder på, at de fleste af 173 passagerer er dræbt.
Det vides endnu ikke, hvilken flytype, der er forulykket i Madrids lufthavn. Spanair råder over fire forskellige flytyper - Airbus 320 og 321 samt Boeing 717 og DC-9.
(Foto: C. Barcenilla
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Et passagerfly fra SAS' spanske datterselskab Spanair forulykkede onsdag klokken 14.28 lokal tid under start fra Barajas-lufthavnen i Madrid, skriver flere internationale medier i foreløbige meddelelser. Flyet var på vej til Las Palmas på De Canariske Øer.
De første meldinger tydede på, at kun et fåtal af passagerne var omkommet. Senere skrev flere medier, at dødstallet er langt højere end først antaget. Ifølge nyhedsbureauet Reuters har kun 25 af de 173 passagerer overlevede.
Det norske medie Boarding.no skriver, at SAS har bekræftet, at der er tale om et fly af typen MD-80, som SAS også har mange af i sin egen flåde.
Ifølge øjenvidner gik der ild i en motor i venstre side af flyet, mens det accelererede hen ad startbanen fra terminal 4. Store skyer af sort røg steg op fra ulykkestedet.
Flyet nåede ikke i luften, men det er uklart, om branden opstod først, eller om flyet kørte af startbanen og derpå brød i brand.
CNN citerer spanske medier for, at 11 brandbiler blev sendt af sted mod flyet med det samme.
Ulykken sker, samme dag som piloter i Spanair har truet med strejke, fordi SAS ikke har en redningsplan klar til det lukningstruede flyselskab, som er blevet forsøgt solgt i det seneste år, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Spanair har i årets første halvår kostet SAS omkring en halv milliard kroner. To interesserede købere, Iberia og Marsans, har trukket tidligere købstilbud tilbage på grund af de høje brændstofpriser.






