Mandag beskyldte en række professorer Novo Nordisk for at have fiflet med analysen i en videnskabelig artikel om blødermedicinen Novoseven. Sideløbende hagler kritikken ned over medicinalgiganten Merck, efter nye dokumenter viser, at marketingsafdelingen havde omfattende kontrol over forsøg med det smertestillende middel Vioxx.

Men det er ganske almindeligt, at medicinalindustrien pynter på resultaterne i videnskabelige artikler, fortæller Peter Gøtzsche, overlæge og leder af Det Nordiske Cochrane Center, der arbejder for god videnskabelig praksis.

I mange tilfælde har tidsskrifternes redaktører ikke en chance for at opdage det, i andre er de presset af økonomiske interesser. Derfor er det afgørende, at det offentlige overtager opgaven og sikrer uafhængige forsøg på firmaernes regning, mener han.

»Det er svært at forhindre. Mange, heriblandt jeg, advokerer for, at det bør være en offentlig opgave at undersøge, hvor gode lægemidler er. Når virksomhederne laver deres egne forsøg, er de jo deres egne dommere, og de kan tjene mange penge på at pynte på resultaterne. Der burde være uafhængige forskere, ligesom vi foretrækker det med alle andre produkter end medicin,« siger Peter Gøtzsche.

Han betegner det som »almen viden«, at medicinalvirksomhedernes marketingsafdelinger har fået tiltagene magt igennem de seneste årtier. Også over forskningen.

»Hvis resultaterne fremstår mere positive, end der er grundlag for, og lægerne ikke opdager det, vil den efterfølgende markedsføring være så meget mere effektiv,« siger han.

Marketingafdeling stod bag forsøg
Kritikken af Merck drejer sig netop om marketingsafdelingens indblanding i forskningen såvel som publicerede artikler. Sagen er eksploderet, efter at interne dokumenter er blevet lækket i forbindelse med en række patienters erstatningssag mod Merck.

De viser, at forsøg med det smertestillende præparat Vioxx blev til som led i en markedsføringskampagne rettet mod praktiserende læger. Det var således marketingsafdelingens ansvar at »designe protokollen og overvåge udførelsen« af forsøget, citerer Newscientist fra de interne dokumenter.

Bagefter noterede man sig, at de deltagende læger udskrev mere Vioxx til deres patienter.

Resultaterne, der var positive og viste færre bivirkninger end den nærmeste konkurrent, Naproxen, blev efterfølgende publiceret i tidsskriftet Annals of Internal Medicine i 2003. Året efter trak Merck dog Vioxx tilbage af sikkerhedsmæssige årsager og endte med at betale i omegnen af 25 milliarder kroner i forlig med tusinder af personer, der var blevet ramt af hjerteanfald og slagtilfælde efter at have taget Vioxx.

Tidsskrifter sælger reprints til medicinalfirmaer
Peter Gøtzsche peger på massive økonomiske interessekonflikter i den slags sager.

»Det er i deres interesse at publicere spændende resultater, hvorved de kan opnå store indtægter på at sælge de reprints, som firmaerne udleverer til kunderne. Et vigtigt forsøg med Vioxx blev eksempelvis publiceret i The New England Journal of Medicine, der efterfølgende solgte en million reprints til Merck,« siger Peter Gøtzsche.

Han tilføjer, at der er en række eksempler, hvor medicinalvirksomheder har truet tidsskrifters redaktører med at trække artiklen tilbage og publicere den andet steds, så de går glip af indtægterne.

Udviklingen går dog den rette vej, mener Peter Gøtzsche og fremhæver Italien som et foregangsland.

»Her har man indført fem procent skat på lægemiddelannoncer. Pengene går til en offentlig fond, der foretager uafhængige kliniske forsøg af lægemidler,« siger han.