Hold styr på ing.dk med widget til Igoogle og Netvibes
Med en ny widget kan du altid få et opdateret overblik over de seneste teknologinyheder, debattråde, blog-indlæg og job fra Ingeniøren og Version2.
Startside-tjenester som Igoogle og Netvibes gør det let for dig at samle dine RSS-feeds ét sted.
Nu gør Ingeniøren livet endnu lettere for brugerne af disse tjenester med en såkaldt widget, der indeholder de seneste nyheder, debatindlæg, blogs og job.
Med et enkelt klik kan du tilføje Ingeniørens nyhedswidget til Igoogle, Netvibes eller Apple Dashboard. Herefter har du adgang til flere end 30 RSS-feeds i ét vindue, hvor du let kan navigere rundt mellem debat og forskellige nyheds- og blog-kategorier.
Også Mediehuset Ingeniørens it-medie Version2 har fået en nyhedswidget, og du kan læse mere og tilmelde begge ved at følge linksene herunder.
Du er meget velkommen til at komme med feedback eller forslag til forbedringer til de to widgets i debatten herunder.
Hvis du foretrækker et samlet dagligt overblik, kan du fortsat tilmelde dig Ingeniørens daglige nyhedsbreve ude til venstre på denne side.
Tilmeld Ingeniørens nyhedswidget
Tilmeld Version2's nyhedswidget




