/elektronik

Få høj opløsning fra dvd'en uden at købe dig fattig i Blu-ray

Toshiba, der tabte dvd-krigen, er klar med en ny afspiller, som opskalerer almindelige dvd'er til høj opløsning. Den kan fås for halv pris af Sonys Blu-ray.

Klik for at se billedet i stort

Toshiba's nye XD-E500 kan forbedre billedkvaliteten på ganske almindelige dvd'er, så de kan ses uden problemer på et moderne HD-Ready tv med HDMI-stik.


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Kent Krøyer, tirsdag 19. aug 2008 kl. 16:39

Den japanske elektronikgigant Toshiba lancerer nu en særlig dvd-afspiller, XD-E500, som er i stand til at presse en langt højere billedopløsning ud af en helt almindelig dvd-skive.

Opløsningen kommer helt op på 1.920 gange 1.080 pixels, og det betyder, at en meget stor kundegruppe, som ikke ønsker at investere i konkurrenten Sonys Blu-ray-afspillere, vil kunne nyde deres eksisterende dvd-samling på et højopløsningsfjernsyn uden en generende grovpixellering.

Lanceringen kommer, mindre end et halvt år efter at Toshiba måtte opgive kampen med Sony om fremtidens højdefinitions-tv format. Sony vandt til sidst med Blu-ray, blandt andet fordi firmaet puttede en Blu-ray-afspiller i sine stærkt populære PS3-spilkonsoller.

Men Toshiba har holdt øje med massernes egentlige ønsker. Og både Blu-ray-dvd'er og Blu-ray-afspillere er noget dyrere end standard-formatet. Lidt for dyre for de fleste, viser det sig.

En spørgeundersøgelse blandt 1.000 forbrugere foretaget af analysebureauet ABI Research, har vist, at over halvdelen "havde vigtigere ting at bruge penge på" end en Blu-ray-afspiller. 23 procent vil gerne købe én, men "formentlig først til næste år", skriver internetmagasinet Informationweek.

De fleste af de adspurgte syntes dog, at Blu-ray-billederne var "meget bedre", mens 40 procent mente, at de kun var "lidt bedre". Langt de fleste var dog udmærket tilfreds med at se på almindelig dvd-billedkvalitet.

Ifølge ABI-analytiker Steve Wilson skyldes det, at billedforbedringen ikke er så dramatisk, som dengang man skiftede fra VHS-bånd til dvd. Omkostningen ved at skifte både sin dvd-afspiller samt en hel dvd-samling ud er simpelthen for stor for de fleste, set i forhold til gevinsten i billedkvalitet.

Analysen viser dog også, at Sonys marked for Blu-ray dvd'er og afspillere ikke er i fare. PS3-maskinerne er meget efterspurgte.

Men der er et meget stort restmarked, som Toshiba kan forsyne med ny billedforbedring. Det er den forbrugergruppe, som har købt et nyt HD-Ready-tv med HDMI-stik, men som egentlig er godt nok tilfreds med deres dvd-samling.

Et andet analysebureau, Harris Interactive, understøtter således tendensen blandt forbrugerne. Firmaet foretog en spørgerunde blandt 2.500 internetbrugere og kom frem til, at kun hver tiende ejede en afspiller, der kunne vise højopløsnings-film. Af dem, der ikke havde det, ønskede kun ni procent at købe sådan en afspiller inden for det kommende år.

Toshibas nye afspiller, som kan købes i Japan fra i går, er prissat til 750 kroner, cirka halvdelen af prisen på en Blu-ray-afspiller.

Firmaet fortæller selv på sin hjemmeside, at XD-E500-afspilleren ikke er kompatibel med hverken Blu-ray eller med Toshibas eget, nu afdøde HD-DVD-format.

Desuden kan den nye afspiller have vanskeligheder med at afspille visse hjemmebrændte dvd'er. Det afhænger af den brænder, som dvd'en er fremstillet med.



19. aug 2008 kl 16:55

Ove Andersen

Igen: What's the news?

Som det blev debatteret i http://ing.dk/artikel/88669 så spørger jeg igen - Hvad kan denne som min Pioneer afspiller ikke kan? Den kan også opskalere DVD film til 1920x1080 og det kunne den også for 2½ år siden da den udkom - og den kan endda også æde alle de brændte det skal være, om det er divx, xvid, mpeg eller bare dvd..

Har endnu ikke fundet ud af om dette er en ny magisk opskalering den kan, som pludselig forbedrer kvaliteten drastisk eller dette blot er pressemeddelelser som ædes råt?


19. aug 2008 kl 17:57

avatar

Michael Nielsen

Re: Igen: What's the news?

Ja, hvad er det nye egentligt ved det her?


19. aug 2008 kl 18:04

Rolf Hansen

Re: Igen: What's the news?

Der er så temmelig meget forskel på kvaliteten af et et opskaleret video signal alt efter hvordan det er opskaleret, faktisk er de fleste afspillere og TV på markedet i dag utroligt dårlige til at skalere og man kan da også se på de fleste om det er et opskaleret signal.

Man er begyndt at indbygge HQV(hollywood quality video) skaleringschip i nogle surround forstærkere, men det er stadigvæk mest i de dyre modeller.

Man kunne forestille sig at Toshiba har udviklet en bedre algorithme til at skalere som giver et meget bedre billede end hvad der ellers er muligt for de penge idag.


19. aug 2008 kl 18:20

Ove Andersen

Re: Re: Igen: What's the news?

Syntes bare beskrivelsen virker temmeligt tynd i forhold til hvad der findes i forvejen.
Toshiba skriver også bare:

Video Upconversion: 720p/1080i/1080p
XDE Upconversion Modes: Sharp, Color, Contrast

Benefit: Viewing experience is enhanced thanks to three user selectable modes: Sharp for added edge detail, Color for richer blues and greens, and Contrast for enhancement of details in darker scenes.

Så du skal umiddelbart selv vælge hvordan billedet skal forbedres..

Men man kan vel kun vente at se om der er noget i det eller det bare er et marketing stunt..


19. aug 2008 kl 19:53

David Rasmussen

Lyder bestemt som det rene marketing

Jeg skal gerne gentage mit indlæg fra den anden tråd:

Opskalering af DVD (eller andre kilder med lav opløsning) til en højere opløsning (f.eks. 1920x1080, fuld HD), er ikke nogen ny opfindelse. Det kan en masse apparater allerede (diverse opskalerende dvd-afspillere, fuld HD-displayene selv, dedikerede scalere osv), med vekslende kvalitet til følge. F.eks. klarer en HQV Reon chip jobbet noget bedre end en billig dvd-afspiller gør, for at sige det mildt.

Det er der ikke noget nyt i. Men Toshiba kan så muligvis have fundet på nogle nye skaleringsalgoritmer eller andet som gør at de kan lav en bedre opskalering og/eller til en bedre pris.

Men som nyheden står nu, giver den ikke meget mening. Det svarer lidt til hvis der stod "Toshiba vil lade laser aflæse små huller i plastikskiver og skabe lyd ud herfra."


19. aug 2008 kl 22:00

avatar

Michael Nielsen

Re: Lyder bestemt som det rene marketing

Det virker da også en kende overkill at sætte en nyhed på forsiden af ing.dk blot fordi et firma har fundet en ny algoritme til fremvisning af film i det private hjem...?


19. aug 2008 kl 22:18

David Rasmussen

Re: Re: Lyder bestemt som det rene marketing

Det synes jeg sådan set ikke. Algoritmer er teknologi og videnskab og landvinding lige så meget som alt muligt andet indenfor ingeniørfaget er.


19. aug 2008 kl 22:46

avatar

Michael Nielsen

Re: Re: Re: Lyder bestemt som det rene marketing

Korrekt, men næsten hver eneste nye model af hvert enkelt mærke af fladskærme har forskelligt software til fremvisning af data.

Så skal vi have en nyhed på siden hver gang sony, samsung, phillips, LG osv. smider en ny model på gaden?


19. aug 2008 kl 22:50

John Johansen

Re: Re: Re: Re: Lyder bestemt som det rene marketing

Michael Nielsen:

Så skal vi have en nyhed på siden hver gang sony, samsung, phillips, LG osv. smider en ny model på gaden?
Har vi da haft det?


19. aug 2008 kl 22:54

David Rasmussen

Well...

Der er jo forskel på "software" og "algoritmer". Bare fordi der er ny software i et nyt tv, betyder det ikke at der nødvendigvis bruges nyopdagede algoritmer.


19. aug 2008 kl 23:37

avatar

Michael Nielsen

Re: Well...

De forskellige modeller er som regel opdateringer (kan man da håbe på), så oftest, jo, så er der tale om optimerede algoritmer til fremvisning af signalet.


19. aug 2008 kl 23:37

avatar

Michael Nielsen


19. aug 2008 kl 23:38

avatar

Michael Nielsen


20. aug 2008 kl 10:46

Jesper H. V. Lauritsen

"Teknologisk spin"...

må vist tilføjes som begreb nu.

Bare ærgeligt at ing.dk falder for den slags ligegyldigheder i markedsføringen af nye produkter.

_INTET_ i artiklen giver rund til at tro at den nye afspiller gør opskaleringen bedre end min Sony DVD/fladskærms tv.

Ba!!


20. aug 2008 kl 11:13

David Rasmussen

Re: "Teknologisk spin"...

Altså, hvis de kan hamle op med HQV eller Realta, så er det helt sikkert bedre end hvad din Sony DVD og fladskærm kan klare. Men jo stadig ikke nogen nyskabelse. Hvis de kan hamle op med HQV og Realta til en meget lavere pris, så er det vel en eller anden form for nyskabelse. Hvis de kan slå HQV og Realta af banen, så er det helt sikkert spændende. Afhængigt af prisen :)


20. aug 2008 kl 12:11

Ole Steen Larsen

3xDVD (poor-mans HD DVD) support ville være interessant ...

Det ville være interessant hvis Toshiba XD-E500 supportede 3xDVD (poor-mans HD DVD) ...


20. aug 2008 kl 12:53

Mads Brøkner Christiansen

Re: Igen: What's the news?

Debatinlæg fra comon.dk, de de kom mmed samme nyhed:

-----cite-----
Toshiba understregede i sidste uge ved en demonstration for pressen, at det netop IKKE var meningen at deres XDE teknologi skulle konkurrere med eller erstatte bluray.

Toshiba didn't demonstrate the XDE against a Blu-ray or HD DVD player, and Louis Masses, director of product planning for the audio and video group at Toshiba America Consumer Products, was careful to stress that it's not meant to compete with or replace Blu-ray.

"If you want Blu-ray, go get Blu-ray. This product is meant to improve playback of DVDs," Masses said.

http://news.yahoo.com/s/ap/200...te/- tec_toshiba_dvd

Toshibas pressemeddelelse:
http://www.tacp.toshiba.com/ne...=200
------cite end---------

Hvis kvaliteten var lige så god som blu-ray ville Toshiba nok have en blu-ray afspiller i lokalet under demonstrationen...ellers er de ikke så gode til markedsføring, som det kunne tyde på, når dette her kan blive så stor en nyhed ;-)


20. aug 2008 kl 13:11

John Johansen

God nyhed!

Jeg synes faktisk det er en go' nyhed.
- Alt efter hvad prisen måtte blive, naturligvis.


20. aug 2008 kl 13:12

avatar

Rasmus Kjeldsen

Udglatning

Er det der sker egentlig ikke "bare" at algoritmen sørger for at det opskalerede signal ikke bliver pixeleret? Opløsningen kan jo trods alt ikke blive bedre en kilde signalet, ellers har de i hvert fundet en algortime man nok kan tjene gode penge på... ;-)


20. aug 2008 kl 13:34

avatar

Troels Halken

Re: Udglatning

Man kan ikke tilføje information som ikke eksisterer, så når der opskaleres fra dvd til hd opløsning, så interpoleres de manglende informationer. Det kan gøres mere eller mindre effektivt og med vekslende resultater.

Nogen nyhed er det ikke. Men der er jo større og større tendens til at ing.dk copy/paster pressemeddelelser ukritisk direkte på forsiden, af nogen som ikke har viden om om emnet, og derfor hverken kan sætte det ind i en sammenhæng eller vurdere nyhedens værdi. Ovenstående er jo nærmest gratis reklame (noget vi også ser ofte herinde).

Man kan vist bare konstatere at i jagten på de ting som ikke sker, for at tilfredsstille brugerne, går kvalitetskontrollen af indholdet ned. For EB, JP og lignendene er det en naturlig udvikling, men for et fagbland er det problematisk, da et fagblads eksistensberettigelse, i sin natur, bygger på den faglige højde af indholdet.

Vh Troels


22. aug 2008 kl 16:51

avatar

Jens Bech

Uudnyttet potentiale i DVD-kvaliteten!?

Har selv PS3Blu-Ray og Toshiba HD-DVD med opskalering af almindelige DVD-er på begge maskiner.

Men nu har jeg opdaget noget om DVD kvalitet. Både Blu-Ray og DVD svinger uhyggeligt i kvaliteten. Jeg eksperimenterede med at tage en sammenligning på, først en dårlig Blu-Ray, dernæst en såkaldt "Superbit" DVD og sluttelig en god Blu-Ray konverteret til en enkeltlags DVD.
Denne sidste har den bedste kvalitet simpelt hen på grund af skarpheden i indgangsmaterialet.
Derfor overskriften!

Det kan være en opgave at spille filmen. Den er optaget i HDef 1440 x
1080 og gengivet uændret som AVCHD i 16:9 aspect. Den kan ikke spilles på
VLC-mediaplayer(hos mig) Den spiller på Vista i Windows Mediaplayer med de
rette mpg codecs.:
http://www.luen.dk/dvdeksempel....mpg

Hvo'ffor kan jeg lave DVD skarpere end Superbiteksemplet?
ConvertX2DVD har en uhyggelig god mpeg-encoder. Jeg har ikke set noget lignende.
Så-jeg tror man skal kigge lidt på materialekvaliteten på DVD-udgivelser!


Hilsen
Jens


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.