/transport

Guld-drama kunne være undgået med ny super-mast

Chefmåler i Dansk Sejlunion har aldrig tidligere oplevet en knækket mast, som det skete for den danske 49'er-båd umiddelbart før sidste sejlads under OL. De flossede nerver og konkurrenternes protester kunne være undgået, hvis sejlerne havde fået lov til at benytte en ny mast i kulfiber.

Klik for at se billedet i stort

Jonas Warrer og Martin Kirketerp knækkede masten og troede først, at deres OL-drøm var forvandlet til et vaskeægte mareridt. Foto: Polfoto (Foto: ANDERSON MICK/PHOTO: www.mickanderson.dk.)


Læs også

Læs mere om

Af Mads Nyvold, mandag 18. aug 2008 kl. 17:29

OL's mest sensationelle og neglebidende drama skyldes en knækket mast. Den sad fast på den danske 49'er-båd, der var på vej ud til den sidste afgørende sejllads, da masten knækkede, og båden vendte bunden i vejret.

På det tidspunkt befandt sejlerne Jonas Warrer og Martin Kirketerp sig på en komfortabel førsteplads i konkurrencen. På land igen snuppede de en kroatisk 49´er og vendte tilbage i de høje bølger blot 10 sekunder, før starten lukkede. Med et veritabelt dødsridt ud for Qingdao kæmpede de sig op på en syvendeplads, akkurat nok til at sikre sig guldmedaljerne.

Dramaet kunne dog være undgået. For der eksisterer en anden type mast, der er væsentlig mere solid end de, som anvendes til OL. Det oplyser Chris Turner, direktør for engelske Ovington Boats, der leverer alle 49'erne til OL.

»Forholdene var ret ekstreme i Kina, men med den nye mast ville uheldet formentlig ikke være sket. Den knækkede mast var af aluminium i bunden og glasfiber i toppen, mens de nye udelukkende består af kulfiber. Den er meget, meget fin og lige, hvad sejlerne har efterspurgt,« siger Chris Turner.

Den nye mast består af 3 dele, og når den er tilrigget, vejer den 10,5 kilo mod tidligere tiders 14,5 kilo. De skulle gerne give et større såkaldt sweet spot, hvormed den bliver mere eftergivende over for pres.

Men masten var først færdig for to år siden, og da OL kræver, at standardudstyr skal være til rådighed for at alle deltagere fire år før en ny udgave af idrætsbegivenheden, nåede den nye mast altså ikke med til legene.

Kådhed eller sort uheld
Årsagen til, at netop den danske mast, der ellers er af samme type som alle konkurrenternes, knækkede, er stadig uvist.

»Måske har de rigget bådene til at sejle i let vind, som er mest hyppig i OL-området, men vi ved det ikke. Det er også ligegyldigt, og jeg tror ikke, at der kommer den store undersøgelse af bruddet. Danskerne vandt, og jeg synes det var den rigtige beslutning, fordi de sejlede mest formidabelt,« siger Chris Turner.

Flemming Nielsen chefmåler inden for teknik og kapsejlads hos Dansk Sejlunion, hæfter sig ved, at masten bliver afstivet af tre barduner, der i princippet hiver fat i et punkt, som sidder to tredjedele oppe ad masten. Det skaber et særdeles stabilt punkt, mens masten neden under og over kan bøje sig. Den krumning er også forsøgt stabiliseret men en hulkel.

»Men når der kommer stød, og vinden går ud af sejlet, så kan masten bøje frit. Det kommer an på, hvordan vinden kommer ind i sejlet. Så vidt jeg kunne bedømme på tv-billederne, knækkede masten halvvejs mellem dækket og punktet, hvor bardunerne hang fast. Jeg har ikke hørt om sådan noget tidligere. Men nu var der også ret meget vind, nok omkring 12 meter per sekund,« vurderer Flemming Nielsen.

Et andet forhold, der muligvis kan have spillet ind, var, at Jonas Warrer og Martin Kirketerp havde hejst spileren på vej ud til starten. Spileren er det kæmpesejl, der generer masser af fremdrift ved vind fra siden eller bagfra.

»Jeg har ikke alle beretningerne i detaljer, men det kan være, at det var sort uheld, eller de var lidt for kåde. For i de vindforhold kommer der virkelig musik over en spiler, og hvis man sejler ind i en bølge og ikke har vægt nok bag på 49´eren, så stævnen presser opad, bremser båden monomentalt i bølgen, fordi den er meget let. Og så er der jo noget inerti, der gerne vil fortsætte fremad, altså fra sejlet og masten oven vande. Masten får en kolossal belastning og kan knække,« siger Flemming Nielsen.



18. aug 2008 kl 20:22

Stig Larsen

Masten der ikke kan knække

Den burde have været monteret på Titanic :o)


18. aug 2008 kl 20:29

avatar

Peter Kamp Nielsen

Hvad skal så være det svageste punkt?

Det eliminere så det nuværende svageste punkt....

Men hvad så? Sejler båden så bare ned under vandet? Rives dugen itu?

Godt design er ikke bare stærkt hele vejen rundt - ved telte bør for eksempel dugen gå før stængerne knækker.

Vil ud og sejle i min gamle OK-jolle, der lige har haft
jubilæum; altså båd-typen... 50 år

De bedste hilsner
Peter Kamp


18. aug 2008 kl 21:57

Ulrik Lund

"Intet er nu gratis"

Ja det kan godt være at brudstyrken er højere, men man giver da afkald på noget udmattelsstyrke.

Den nye mast består af 3 dele, og når den er tilrigget, vejer den 10,5 kilo mod tidligere tiders 14,5 kilo. De skulle gerne give et større såkaldt sweet spot, hvormed den bliver mere eftergivende over for pres.

Hvornår fatter i at kilo ikke er en vægtenhed, men et præfix for 1000. Det kan gå i daglig tale men ikke på skrift.


18. aug 2008 kl 22:13

Jens F Dalsgaard Nielsen

Re: Hvad skal så være det svageste punkt?

Stængerne bør absolut knække før dugen flækker.

Hvis du har prøvet at ligge i en føn på Grønland vil du værdsætte at kunne ligge rullet ind i teltdugen og tænke på den reservestang du har med ... Det er MEGET bedre end at være glad over at stængerne ikke knækkede men dugen til gengæld er væk.
Faktisk vil det måske være ret katastrofalt at miste sit telt !


18. aug 2008 kl 22:22

avatar

Peter Andersen

Re: "Intet er nu gratis"

Ulrik

"Hvornår fatter i at kilo ikke er en vægtenhed, men et præfix for 1000. Det kan gå i daglig tale men ikke på skrift. "

Har du ikke læst de nye forslag til debat regler,der er der f.eks. et forslag dr handler om at man skal rette henvendelse direkte til journalisten ved sådanne petitesser


18. aug 2008 kl 22:27

Carsten Scherrebeck Møller

Re: Re: Hvad skal så være det svageste punkt?

Stængerne bør absolut knække før dugen flækker.

Disse både er så optimerede, vil jeg tro, at hvis en mast forstærkes, da skal også selve skroget forstærkes, dets evne til at modstå vridninger, dets resonanser, dets opførsel i bølgerne, og så videre. Men, hvis en ny mast virkelig er stærkere, og samtidig har den samme opførsel som tidligere teknologi, da ...

I min barndom sejlede jeg i en træjolle, og i storm, midt i kapsejlads, brækkede bommen, mens nogle af mine konkurrenter brækkede master, og vi ville være druknet alle sammen, var vi ikke blevet reddet af motorbåde. Som erstatning fik jeg min første bom af letmetal. Den var bedre på mange måder, men ikke nær så stiv, elendig i mellemhårdt vejr. Da indså jeg, at alt udstyr opfører sig forskelligt, og kræver tilvænning. At drengene i Kina evnede at sejle fornuftigt i en lånt båd, er imponerende.


18. aug 2008 kl 23:48

avatar

Peter Ole Kvint

Bølger

Båden bevæger sig på bølger, og vinden bevæger sig i bølger, og hvis de begge skaber en bølge bevægelse i masten, og masten er hårdt belastet, skal den knække, da den ellers er overdimensioneret.


19. aug 2008 kl 01:12

Niels Dreijer

Re: Re: "Intet er nu gratis"

Hvilke nye debatregler refererer Peter Andersen til? Mig bekendt er følgende de eneste gældende:

"Før du kan skrive indlæg, skal du logge på. Du skal benytte dit rigtige navn. Indlæg skal holdes i en sober tone og skal overholde gældende lovgivning - og du skriver naturligvis under eget ansvar. Redaktionen forbeholder sig ret til at skride ind mod indlæg og debattører, der ikke lever op til disse enkle krav".

Med venlig hilsen
Niels Dreijer


19. aug 2008 kl 03:22

Jon Loldrup

Re: "Intet er nu gratis"

Hvornår fatter i at kilo ikke er en vægtenhed, men et præfix for 1000. Det kan gå i daglig tale men ikke på skrift.

Jo det kan. Det er en veletableret konvention. Skal vi droppe alle konventioner der ikke er generelle?


19. aug 2008 kl 09:02

Jens F Dalsgaard Nielsen

Re: Re: Re: Hvad skal så være det svageste punkt?

nu var det et telt jeg svarede på og ikke en båd. PÅ en båd er det anderledes.

På en båd er det mere trals at miste masten før sejlet. Feks ingen mulighed for nøgrig - og det er decideret farligt med en knækket mast i høj søgang. Ofte sker det vel i tordenvejr eller når folk har alt for mange klude oppe.

Men i den daglige dag : kun en tåbe frygter ikke havet. Det er altså ikke sejt at ræse derudaf i 25-30m/s vind og så lade andre komme ud og fiske en op når der er sket havari - og derved udsætte dem for fare.

Lidt anderledes til OL ;-) ser det ud til ...


19. aug 2008 kl 09:31

avatar

Julian Henlov

@Niels Dreijer

Hej Niels

Peter Andersen refererer til diskussionen om nye debatregler her: http://ing.dk/artikel/89843

De er ganske rigtigt ikke skrevet ind "officielt" endnu.

Der er intet til hinder for at påpege fejl i artiklen i debatten, hvis det vel at mærke har relevans for andre læsere. Hvis det blot er for at få rettet stavefejl og andre småting, så skal I klikke på journalistens navn i bylinen og sende vedkommende en mail.

Back to topic.

Med venlig hilsen
Julian Henlov, community builder, ing.dk


19. aug 2008 kl 10:26

avatar

Flemming Rasmussen

3 barduner ?

Beskrivelsen af riggen på en 49'er er i den grad forsimplet, at det ikke giver nogen mening i, hvad der burde være en teknisk artikel.

Masten er afstivet af ikke mindre end 7 wirer, hvor de 3 vigtigste ganske rigtige samplet i det punkt, man betegner som "godset" hvor fokken ender. Inden sidevanterne når derop afstiver de gog masten sideværts (og til dels længdeværts) via 2 sallingshorn.

Yderlige gå der 2 wirer op til et punkt over bommen for at afstive den på 49'er modsat rettede kickingstrap.

Foruden disse wirers bidrag til afstivning af masten, yder også storsejlet et væsentligt bidrag.


Den egentlige grund til mastehavariet er formentlig kun gætværk indtil videre - jeg tror f.eks. at en af sejlerne har ramt masten under den kæntring, der gik forud for mastebruddet ?? - og hvis det er tilfældet, ville en kulfibermast næppe have hjulpet ?

Mvh Flemming (tidligere landsholdssejler)


19. aug 2008 kl 16:06

Per Olsen

Hvorfor er dette attraktivt?

Der findes måske en ingeniør løsning, men hvorfor? Dramet er jo beskrevet, som et at højdepunkterne i TV-sportens historie!

Kunne man fremstille master som således bækker tilfældigt - eller efter hvor godt man behandler dem - ville dette jo bare øge underholdningen. I forvejen er sejlsporten jo præget af "bølgens tilfældighed" og sejlernes knowhow - hvorfor ikke?

Ok - Jeg er selv "materialespiler", men bliver enormt underholdt af at se gode sports udfolde sig.

VH Per :-)


20. aug 2008 kl 09:51

Per Bøwalt Møller

Re: 3 barduner ?

Jeg sad også og lurede lidt på beskrivelsen med "3 barduner" :-) Umiddelbart en noget forsimplet beskrivelse af riggen på en båd.

Det er jo ikke noget nyt at både kan knække maste. Specielt en så overigget båd/jolle som 49'eren.
Man kan da ganske givet fremstille en mast der kan holde til hvad som helst, men en båd er jo netop en helhed og et stort kompromi mellem vægt, stivhed, styrke og pris.

Iøvrigt kan man vel ikke tale om at den nuværende mast er fejlkonstrueret. Klassen har jo eksisteret en del år nu, og båden fungere fint.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.