Guld-drama kunne være undgået med ny super-mast
Chefmåler i Dansk Sejlunion har aldrig tidligere oplevet en knækket mast, som det skete for den danske 49'er-båd umiddelbart før sidste sejlads under OL. De flossede nerver og konkurrenternes protester kunne være undgået, hvis sejlerne havde fået lov til at benytte en ny mast i kulfiber.
Jonas Warrer og Martin Kirketerp knækkede masten og troede først, at deres OL-drøm var forvandlet til et vaskeægte mareridt. Foto: Polfoto (Foto: ANDERSON MICK/PHOTO: www.mickanderson.dk.)
Læs også
Læs mere om
OL's mest sensationelle og neglebidende drama skyldes en knækket mast. Den sad fast på den danske 49'er-båd, der var på vej ud til den sidste afgørende sejllads, da masten knækkede, og båden vendte bunden i vejret.
På det tidspunkt befandt sejlerne Jonas Warrer og Martin Kirketerp sig på en komfortabel førsteplads i konkurrencen. På land igen snuppede de en kroatisk 49´er og vendte tilbage i de høje bølger blot 10 sekunder, før starten lukkede. Med et veritabelt dødsridt ud for Qingdao kæmpede de sig op på en syvendeplads, akkurat nok til at sikre sig guldmedaljerne.
Dramaet kunne dog være undgået. For der eksisterer en anden type mast, der er væsentlig mere solid end de, som anvendes til OL. Det oplyser Chris Turner, direktør for engelske Ovington Boats, der leverer alle 49'erne til OL.
»Forholdene var ret ekstreme i Kina, men med den nye mast ville uheldet formentlig ikke være sket. Den knækkede mast var af aluminium i bunden og glasfiber i toppen, mens de nye udelukkende består af kulfiber. Den er meget, meget fin og lige, hvad sejlerne har efterspurgt,« siger Chris Turner.
Den nye mast består af 3 dele, og når den er tilrigget, vejer den 10,5 kilo mod tidligere tiders 14,5 kilo. De skulle gerne give et større såkaldt sweet spot, hvormed den bliver mere eftergivende over for pres.
Men masten var først færdig for to år siden, og da OL kræver, at standardudstyr skal være til rådighed for at alle deltagere fire år før en ny udgave af idrætsbegivenheden, nåede den nye mast altså ikke med til legene.
Kådhed eller sort uheld
Årsagen til, at netop den danske mast, der ellers er af samme type som alle konkurrenternes, knækkede, er stadig uvist.
»Måske har de rigget bådene til at sejle i let vind, som er mest hyppig i OL-området, men vi ved det ikke. Det er også ligegyldigt, og jeg tror ikke, at der kommer den store undersøgelse af bruddet. Danskerne vandt, og jeg synes det var den rigtige beslutning, fordi de sejlede mest formidabelt,« siger Chris Turner.
Flemming Nielsen chefmåler inden for teknik og kapsejlads hos Dansk Sejlunion, hæfter sig ved, at masten bliver afstivet af tre barduner, der i princippet hiver fat i et punkt, som sidder to tredjedele oppe ad masten. Det skaber et særdeles stabilt punkt, mens masten neden under og over kan bøje sig. Den krumning er også forsøgt stabiliseret men en hulkel.
»Men når der kommer stød, og vinden går ud af sejlet, så kan masten bøje frit. Det kommer an på, hvordan vinden kommer ind i sejlet. Så vidt jeg kunne bedømme på tv-billederne, knækkede masten halvvejs mellem dækket og punktet, hvor bardunerne hang fast. Jeg har ikke hørt om sådan noget tidligere. Men nu var der også ret meget vind, nok omkring 12 meter per sekund,« vurderer Flemming Nielsen.
Et andet forhold, der muligvis kan have spillet ind, var, at Jonas Warrer og Martin Kirketerp havde hejst spileren på vej ud til starten. Spileren er det kæmpesejl, der generer masser af fremdrift ved vind fra siden eller bagfra.
»Jeg har ikke alle beretningerne i detaljer, men det kan være, at det var sort uheld, eller de var lidt for kåde. For i de vindforhold kommer der virkelig musik over en spiler, og hvis man sejler ind i en bølge og ikke har vægt nok bag på 49´eren, så stævnen presser opad, bremser båden monomentalt i bølgen, fordi den er meget let. Og så er der jo noget inerti, der gerne vil fortsætte fremad, altså fra sejlet og masten oven vande. Masten får en kolossal belastning og kan knække,« siger Flemming Nielsen.
